Legende amok: Det danske landshold er usundt!

Onsdag aften stod på landsholdsfodbold hos Thomas Gravesen hjemme i Vejle. Han havde klargjort en kande saftevand og tændt sin iPad, så han kunne være klar til kickoff klokken 20.45.

Humøret var højt, men der skulle ikke spilles mange minutter, før han måtte klø sig i håret eller nok nærmere hovedbunden over det, han så på sit Apple-produkt. Selvom Danmark i sidste endte trak sig sejrsrigt ud af opgøret, var Thomas Gravesen ikke imponeret.

Det fortæller han i et stort interview med Tipsbladet.

- Jeg sidder med en skuffet følelse, når man som landsholdsspiller og træner ikke kan mere end det, jeg så i går. Det sidste lange stykke tid har vi spillet dårligt. Der har slet ikke været det liv og den glæde, der burde være, når man spiller på det danske A-landshold.

Da Tipsbladet fanger Thomas Gravesen over telefonen, er det ikke til at mærke på ham, at skuffelsen rumsterer inde i ham. Han er nemlig taget på efterårsferie i København. Landsholdslegenden tager telefonen omkring 12 timer efter, at Danmark vandt 2-1 over San Marino og kom et skridt tættere på EM i Tyskland næste år.

Men samtalen er ikke mange minutter gammel, før man mærker pulsen stige og frustrationerne boble hos Thomas Gravesen.

- Vi skal måske begynde at indse, at vores forventninger til det danske A-landshold er for store. Vi har haft 13 udsolgte arenaer herinde i Parken, og alle glæder sig hver eneste gang til, at der er hjemmekamp. Siden Qatar har Danmark bare underpræsteret, og nu er jeg måske grov, men der har ikke været én kamp, hvor man tænker, at der er noget tilbage i de her spillere, siger Thomas Gravesen.

Mod Kasakhstan var Rasmus Højlund eneste mand i Danmarks startopstilling, som ikke var udtaget til EM i 2021. Mod San Marino var fire spillere ikke med ved EM. Kasper Hjulmand har holdt fast i sin gamle garde, og det er et problem ifølge Thomas Gravesen.

- Der kommer en tid, hvor du skal skifte ud. Morten Olsen kom i samme problemer, da han var træner. Der kommer en tid, hvor man bliver nødt til at sige farvel til de spillere, som har været tro væbnere hele vejen igennem. Som klubtræner køber og sælger du jo også spillere. Det kan man ikke på landsholdet, men der kommer nogle talenter, og der er masser af dem på vej. På det danske A-landshold trænger vi til, at der kommer nogle, som vil gå den ekstra mil og bringe følelsen frem, som fansene i øjeblikket savner.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Bærende stjerner falmer
Simon Kjær tog mod San Marino rekorden for flest landskampe med 130, mens Christian Eriksen rundede 126 optrædener for Danmark. Med andre ord er mange af de bærende kræfter fortsat en del af landsholdet, men til hvilken nytte?

- Vi har Christian Eriksen, der render rundt i Manchester United. En af verdens største klubber. Han er usynlig. Han er fuldstændig usynlig, i det han laver. Han vinder ingen bolde eller nærkampe. Han laver ingenting. Så laver han én god aflevering mod Kasakhstan, og så tænker man bare, hvorfor gør du ikke det noget mere? Hvorfor ofrer du ikke dig selv noget mere? Det er sådan noget alibi-noget, og der sker ikke en skid.

Det får Thomas Gravesen til at italesætte et emne, der bliver hvisket om flere steder.

- Det er, som om en landsholdsplads er givet, hvis man hedder det ene eller det andet eller har 100 kampe, jamen så er det bare givet, at man kan komme hjem og spille. Ligegyldigt hvilken præstation, du har lavet, så spiller du bare næste gang, fordi du er gode venner med træneren, siger Discoverys fodboldekspert og fortsætter:

- I øjeblikket er det ikke et sundt hold, det danske A-landshold. Det er usundt ad Pommern til, fordi der ikke er nogen konkurrence i, hvem der spiller. Det er alle dem, Kasper Hjulmand har relationer til. Han kører sig selv direkte ned i et sort hul, da han starter med at sige, at alle dem, der spiller på landsholdet, også skal spille på deres klubhold, og det bliver samtidig pisse svært at komme på landsholdet, hvis du spiller i Superligaen.

- Nu er der ingen af hans spillere, der spiller længere. De er alle sammen bænkevarmere rundt omkring, og alligevel bliver han ved med at bruge dem. Så alt det, han har sagt, er en modsigelse af det, han gør.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Landsholdslegenden kan sagtens forstå, hvis Kasper Hjulmand er bange for at lave det generationsskifte, som Thomas Gravesen ser som en nødvendighed.

- Han er klar over, at han har mistet det, der skal til for at sige, at ham her godt kan gå ind og erstatte Christian Eriksen. En Lindstrøm - giv ham nu chancen og hiv Eriksen ud, hvis det var sådan. Philip Billing får aldrig det, der ligner en chance. Han spiller på et bundhold i Premier League og får topkarakterer hele tiden. Du bliver nødt til at skabe en ny æra i dansk fodbold, fordi nogen af spillerne er langt over deres udløbsdato. De klarer sig kun på, at de kender Kasper Hjulmand, for de spiller ikke godt.

- Det kan ikke være rigtigt, at han skal fyres, før en ny kan skabe det her skifte. Det kan ikke være rigtigt. Han må indse, at det bare er sådan. Spillere bliver gamle og trætte, og når man har spillet 150 eller 100 eller 85 eller 90, eller hvor mange kampe de nu har, de der fem-seks gamle spillere, der løber rundt derinde, jamen så er det tid til at blive skiftet ud.

At Thomas Gravesen har stærke følelser for det danske landshold, er ikke til at tage fejl af.

- Der løber en spiller rundt i Manchester United, som ikke har vundet en tackling i 40 år. Er det det, han er med for? Han er i hvert fald med for at tage bolden bare en gang imellem. Du er midtbanespiller, og Pierre-Emile er også en skygge af sig selv. Han sidder på bænken ovre i Tottenham og kan ikke komme nogen vegne. Det eneste, han har at sige, er, at han følger træneren og går med trænerens beslutning. Prøv at hør her, der er ikke noget mere vigtigt end at spille fodbold, når du er 28 år.

- Gå nu ud og meld ud, at du vil væk. "Jeg gider ikke at spille her, fordi jeg ikke får lov til at spille fodbold." Gå ud og sig sådan noget og vis dig som en mand. Hvad pokker er det for noget at skulle sidde på bænken, fordi der er en eller anden Klods Hans, der lige pludseligt ikke kan se, at Pierre-Emile er en god fodboldspiller. Det smitter af, og han bliver dårlig inde i hovedet. Han bliver dårligere og dårligere, fordi der er en eller anden tåbe...

Thomas Gravesen stopper sig selv og går i stedet i en anden retning.

- Det samme gælder Robert Skov. Robert Skov scorede 29 mål i Superligaen. Det er aldrig nogensinde set før, og så er der en, og nu må man ikke bruge alle de ord, som jeg gerne vil bruge, men en træner i Hoffenheim, der vælger at bruge ham som venstre back. Og gudhjælpemig om ikke Kasper Hjulmand også går med på den galej og siger: "jamen jeg følger jo bare ham papnæbet nede i Hoffenheim." Vi har aldrig haft en så dygtig målscorer som Robert Skov før. Det er så sjældent, at vi finder en spiller, der har en så stor effekt, når det handler om at score mål, siger "Graver", der lige påpeger over for sig selv, at han må skrue en tand ned, da han har bevæget sig ud i gadebilledet i København.

Pilen peger også på Hjulmand
Kasper Hjulmand tog over efter Åge Hareide i 2020 med ambitionen om et sprudlende landshold. Talentmassen på landsholdet har aldrig været større. Men alligevel bliver man som fan efterladt i skuffelse og frustration.

- Det peger også på træneren. Hvor er hans vildskab henne? Hvor er hans tilgang til de her kampe? På en eller anden måde er det, som om der ikke sker noget. Jeg siger ikke, at man skal gå ind og sparke hinanden ned og slås. Men jeg skal sige dig en ting, at ham der med nummer 13, han skal være glad for, at Stig (Tøfting) og jeg ikke spillede på holdet, der hvor han sparkede Højlund ned.

Artiklen fortsætter efter billedet...

I slutminutterne fik indskiftede Roberto Di Maio et gult kort for et knæ i ryggen på Rasmus Højlund. Thomas Gravesen mangler konsekvens og handling fra holdets bærende spillere i situationer som disse.

- Jamen for pokker. Hvor er de henne? Hvor er dem, der skal beskytte holdkammeraterne? Så vil jeg da skide på, hvad der foregår, men du skal være der for dine holdkammerater. Jeg siger ikke, at du skal slås, bide og sparke, men du skal være der. Hvorfor er der ikke nogen, der render ind og stopper ham, der løber efter Højlund?

- Man kunne godt pege på Pierre-Emile i sådan en situation. Han er da større, end jeg er, og har flere muskler. En stor fyr. Stil dig da imellem. Stil dig ind foran og gør et eller andet i stedet for at slå ud med armene, som om I ikke må gøre noget, og vi skal snakke sødt om det. Gu, skal vi ej snakke sødt om det. Vi er da ikke venner med San Marino, vi er da ligeglade med San Marino, siger Thomas Gravesen, der ikke var færdig med at italesætte den manglende sammenhængskraft.

- Der er ingen bred front på det her landshold længere. Det er der bare ikke. Der er ikke nogen, som står imod. Der er ikke nogen, der stille sig op foran hinanden, når det gør ondt og tager de smæk og de slag, det giver at komme fri af dødvandet. Det er der ikke nogen af dem, der gør.

- Det er en ynk at se på.

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images.