Tipsbladet i Helsingør

Han har været absolut storspillende i denne sæson, og belønningen er nu også kommet i form af en landsholdsudtagelse.

Anders Dreyer var i godt og afslappende humør, da han stillede op for de danske medier fra landsholdslejren i Helsingør og med god grund. Den lå nemlig ikke helt til Dreyers skarpe venstreben, at han skulle udtages til de to sidste kvalifikationskampe, men Kasper Hjulmand har belønnet hans gode form, og stoltheden er tydelig at mærke hos den tidligere FC Midtjylland-profil.

– Det er altid en stor ting at få opkaldet og blive udtaget. Det er noget, jeg er stolt over og rigtig glad for.

– Det er ikke meget, jeg har været med. Jeg ved ikke, om jeg er overrasket, men jeg er glad for at blive udtaget. Jeg synes selv, at jeg har gjort det godt i Anderlecht, og så må vi se, om det bar frugt, og det gjorde det så.

Anders Dreyer var også udtaget til kampene mod Finland og Kasakhstan i marts, men hans seneste og eneste landskampe er to år siden, hvor han fik to indhop mod Færøerne og Skotland.

– Jeg troede, at jeg skulle spille
Anders Dreyer har i denne sæson scoret syv gange i ligaen og lagt op til yderligere to, men spoler vi tiden tilbage til tidligere på sæsonen, så var der ikke lige så meget at smile over for Anders Dreyer.

Efter at have spillet fuld tid i de to første ligakampe, pådrog han sig en direkte udvisning i kamp tre. Det kostede to kampe i skammekrogen, og selv om han vendte tilbage i startopstillingen i kampen efter sin karantæne, var det kun for en kort stund. I kampene herefter mod KV Kortrijk og Club Brugge fik han få minutter som indskifter, selv om han var "supersub" mod førstnævnte.

– Jeg havde en svær start i den her sæson og fik et rødt kort. Jeg sad ude i to kampe, og holdet blev ved med at vinde, hvilket er godt, men når du sidder ude, er det ikke altid så godt. Jeg kommer tilbage, og så sætter Brian mig ind i det 90. på udebane, hvor jeg scorer til 2-2. Kampen efter sidder jeg på bænken igen, og der tænkte jeg: Okay, jeg troede, at den kunne jeg godt spille, men det skulle jeg ikke.

I Dreyers fravær var det Benito Raman, som storspillede, men han blev skadet, hvorfor vejen tilbage i startopstillingen var banet. Siden kampen mod KAS Eupen, hvor Dreyer kom på måltavlen, har han ikke set sig tilbage, hvilket seks ligamål og et enkelt oplæg i fem kampe vidner om.

– Lige siden den kamp tror jeg bare, at det brændte inde i en for at vise Brian (Riemer, red.), at jeg ville helst ikke ville sidde ude på bænken.

Havde du nogle snakke med Brian der?

– Egentlig ikke og jeg har snakket med ham efter, hvor han var sådan, om jeg selv kunne se, at det var fair, at jeg ikke lige skulle starte inde. Hvis jeg kiggede på det, så var det nok helt i orden. På den måde har vi et godt forhold. Han ved godt, hvornår han skal snakke med mig, og hvornår han ikke behøver det.

Dreyer slår fast, at det er helt naturligt for fodboldspillere, at de gerne vil spille. Det er derfor, vi starter med at gå til fodbold, lyder det. Forholdet til Brian Riemer er dog rigtig godt, og Anders Dreyer, der tidligere i karrieren har haft udenlandske trænere, kan sagtens mærke, at det giver noget andet, at han har dansk pas.

– Det er bare noget andet. Han er jo vores træner, men at du kan snakke dit eget sprog med ham er selvfølgelig lidt anderledes. Men igen… han er også træner og har også sat mig af, så der er ikke nogle smutveje overhovedet og slet ikke med Brian. Jeg kan pissegodt lide ham, og han er en dygtig træner. Så det er om at holde retningen, for ellers skal han nok sige det til dig.

Lige nu holder Anders Dreyer retningen. Han gør det så godt, at Riemer for nylig sagde, at han er den farligste spiller i den belgiske række. Derfor lader det ikke til, at Dreyer skal frygte at ryge på bænken igen lige foreløbig.

Dreyer: Det brændte i mig for at vise Brian