Danmarks gruppemodstander er videre til EM
Foto: Getty Images
Landshold

Danmarks gruppemodstander er videre til EM

Vi kender allerede nu en af Danmarks potentielle kommende EM-modstandere. Rusland kvalificerede sig søndag aften og skal møde Danmark, hvis Danmark også spiller sig videre.

Undervejs i kampen mod Schweiz hang en dansk EM-deltagelse i en tynd tråd. Schweiz pressede på og kun den ene store Kasper Schmeichel-redning efter den anden hold Danmark inde i kampen. Siden endte det som bekendt med en dansk sejr.

Dermed er EM-chancen pludselig stor og nu kender vi så allerede Danmarks potentielle EM-modstander.

Læs også:Holland tog stort skridt mod EM med udesejr

Således har det siden EM-værtsbyerne blev offentligtgjort stået fast, at Danmark og Rusland skal i EM-gruppe sammen, hvis begge hold kvalificerer sig. Det gjorde Rusland søndag aften.

I Cypern vandt Rusland med hele 5-0 og det bringer dem op på 21 point for otte kampe. De indtager gruppe I’s andenplads og den kan ikke blive overtaget af holdene under Rusland, da der med to kampe tilbage er 11 point ned til netop Cypern.

Læs også:Belgien fortsætter med at lege sig gennem EM-kvalifikationen

Førstepladsen indtages af Belgien, der allerede inden søndagens kampe var EM-klar.

Danmark møder i november Gibraltar og Irland i gruppespillets to sidste kampe. Kun to sejre vil garantere en EM-plads, men mindre kan også gøre det, hvis de øvrige resultater i gruppen arter sig.

Læs også:Vejen til succes: Sådan kommer Danmark til EM

Læs også:Schweizere måber over Schmeichel: Han spillede med seks hænder

Læs også:DBU’s fodbolddirektør: Folk tror, det bliver champagnefodbold under Hjulmand