Landsholdsangriberen Andreas Cornelius er i gang med en stor sæson for den tyrkiske topklub Trabzonspor, og efter foreløbig 12 ligamål mener han, at sæsonen med sikkerhed er blandt de to bedste sæsoner han har haft uden for Superligaen.
Samtidig er der tale om den mest succesrige sæson, idet Trabzonspor dårligt kan undgå at blive tyrkisk mester. Med otte kampe tilbage af sæsonen har klubben et forspring på 15 point til den nærmeste konkurrent.
– Vi vinder mesterskabet i Trabzonspor, og jeg har lavet 12 mål i ligaen og kan nå endnu flere.
– Jeg kan godt lide at være på et tophold, der spiller om mesterskabet, hvor jeg bliver sat bedre op og har bedre spillere omkring mig. Jeg er ikke en dribletype, der bare skal afgøre det selv. Hvis jeg indgår i de rigtige relationer, kan jeg se rigtig god ud.
– Jeg ved ikke, om det her er min bedste sæson i udlandet, men det er i hvert fald en af de to bedste, og det bliver den mest succesrige.
– Men det ville også være svært at vinde det italienske mesterskab med Parma, siger Andreas Cornelius muntert.
Aktuelt er han samlet med det danske fodboldlandshold i Sydspanien, hvor holdet forbereder sig til de kommende testkampe mod Holland og Serbien.
Landstræner Kasper Hjulmand medgiver, at en formstærk Andreas Cornelius er med til at give landstræneren et taktisk hovedbrud i angrebet, hvor også Kasper Dolberg, Jonas Wind og Yussuf Poulsen er i spil til landsholdets centrale angrebsplads.
Ifølge Hjulmand skyldes Cornelius' aktuelle succes, at den store danske angriber i denne sæson har været forskånet for de mange småskader, der tidligere har forfulgt ham.
– Det har været utrolig glædeligt, at Cornelius har kunnet holde til at spille så meget. Det er lang tid siden, at han ikke har fået sine sæsoner slået i stykker af skader.
– Vi har virkelig talt meget om det med vores fysiske trænere for at finde ud af, hvad der er vigtigt for, at han kan spille uge efter uge, og det er lykkedes for ham i den her sæson. Man kan bare se, hvad det betyder for hans rytme og præstationer.
– Og så har han fundet en klub, hvor der bliver spillet efter at bringe hans styrker i spil.
– Jeg ved ikke, om han er blevet bedre, men han er blevet mere stabil. Tidligere kunne han godt have to gode kampe, men så var han ude i to uger bagefter på grund af en baglårsskade eller et eller andet, siger landstræneren.
2021/22-sæsonen har ikke kun været succesfuld på banen for Andreas Cornelius. For fem måneder siden fik angriberen en søn.
Det har dog ikke vendt op og ned på hverdagen i sortehavsbyen Trabzon.
– Min kæreste er god til at tage sig af barnet, så jeg kan få sovet og være professionel. Så hjælper jeg, hvad jeg kan i dagtimerne med bleskift og leg.
– Det er faktisk ikke så stor en forandring, for når man er professionel fodboldspiller i udlandet lever man lidt sådan i forvejen, hvor man er meget hjemme og restituere og gøre sig klar til næste træning.
– Man går ikke fra at gå i byen hver weekend til at være hjemme hele tiden og passe børn, siger Cornelius.
/ritzau/
Bo Henriksen har taget Tyskland med storm: ‘Alle må indse det nu’
Chelsea udnytter pointtab og haler ind på førerholdet
Brian Riemers travle uge: I tre forskellige lande
– Jeg har det lidt stramt over det her interview
Jeg tog fejl: Godt at FCM ikke kom i CL
Højlund i stor diskussion med holdkammerat
David Nielsen afviser: ‘Vil ikke have det job’
Opfordrer storklub til at fyre træner og ansætte Frank
Hård intern kritik og ‘gad fucking ikke spille til venstre’
Ekspert om Birk-udtalelser: ‘Risikerer at miste jobbet’
VM-lodtrækning i dag: Her er Danmarks mulige modstandere
Skal FCK frygte jer? ‘Vi kommer til at stå stærkere’
Skriver til FCK-stjerne midt om natten
Silkeborg-fan: Her er min drømmetransfer
Brøndby-chef fyret: Her er Neestrups svar
Ellevild Amin Chiakha: Nok den værste følelse
Har ondt af ham: ‘Han er rigtig nedtrykt’
Dårligt nyt om FC Midtjylland-profil
Ekspert: Brøndby ansætter ny chef i morgen
Her er Danmarks drømmepulje – og det værste mareridt
Altså, hvordan kan han være så dårlig?
Var et teenagevidunder: FCK-komet står ved en skillevej
Jacob Neestrup til Tipsbladet: Forkert!
Her er fem bud på en ny Brøndby-træner
Hyrede Brøndby-træner: Overbevist på 30 sekunder
Fanklubben: Disse tre kan være færdige i Brøndby
Juventus lurer på dansk angriber
Skal hans lillebror også til Danmark?
Sløj timing: Det virker amatøragtigt, Brøndby!
Kasper Schmeichel: Ved I, hvor irriterende han var?
Kæmpe optur for Elias Jelert
Lind bomber i Italien: ‘Ustoppelig’
Hvordan kan han være så dum? Kan koste jobbet
Brøndby-boss kimet ned
FCK og FCM bød på Brøndbys stjerne: ‘Jeg var i chok’
Neestrup: Derfor er Sander og Cornelius vraget
Nu forklarer Brøndby-boss timingen af fyring
Stor ændring lurer i Brøndby
‘Han har nogle ekstraordinære kompetencer’
I chok: ’Det er jo en kæmpemæssig krise!’
Frederik Birk er slet ikke i tvivl
Sådan! Rasmus Højlund med to kasser for Man Utd
Han ligner FCK’s nye superstjerne
Tøffe dybt chokeret: Hvad fanden betyder det?
I frostboksen: Det bliver mellem mig og ham
Fem spilforslag til weekenden 13.-15. December
Havde spillernes opbakning: Fyring overrasker i Brøndby
Brøndby meget tæt på sportsdirektør
Dagens Spilforslag: Godt med mål i bundopgør
Nyder Superliga-livet: Som under Bo Henriksen
De kan snuppe Andreas Maxsø
Her er reaktionerne på Jesper Sørensens fyring