Benhård kritik: Spændt på at høre DBU sige mere

Onsdag den 4. oktober klokken 18.16 skrev det statskontrollerede presseagentur Saudi Press Agency det, der havde været et sensationelt rygte i nogle få timer.

”Saudi Arabian Football Federation announces intention to bid for 2034 FIFA World Cup™,” stod der i teksten på agenturets Twitter-konto.

Saudi Arabian Football Federation announces intention to bid for 2034 FIFA World Cup™️https://t.co/8XRkEAc0tx#SPAGOV

— SPAENG (@Spa_Eng) October 4, 2023

Der var der gået 81 minutter, siden FIFA i en pressemeddelelse til alles overraskelse havde erklæret, at VM 2030 gik til seks forskellige værtslande på tre kontinenter, og at interesserede bydere nu havde en lille måned på at forberede deres bud på VM 2034.

”I en splittet verden er FIFA og fodbold forenende,” sagde FIFA-præsident Gianni Infantino.

Det var kulminationen på adskilige års målrettet lobbyarbejde fra Saudi-Arabien, ikke mindst rettet mod Gianni Infantino og FIFA, men også mod snart sagt alle, der har direkte og indirekte indflydelse på fodboldverdenen.

Og hvis I syntes, Qatar var fremme i skoene med faciliteter for 1.500 milliarder kroner, David Beckham og et hav af andre ambassadører, købet af Paris Saint-Germain og oprettelsen af et globalt sponsor-, medie- og PR-imperium, er det intet at regne sammenlignet med, hvad eksperter forventer af Saudi-Arabien i de kommende år, og hvad det magtfulde kongedømme allerede har udrettet.

Og formålet? Det er både at få verden til at synes bedre om Saudi-Arabien og at hjælpe styret, der er et af planetens mest brutale diktaturer, med at befæste sin politiske magt og globale rolle i de kommende årtier.

”Ved at lægge den her kæmpe sportsbegivenhed i Saudi-Arabien, blåstempler man styret. Den sportswashing, det er udtryk for, er dybt problematisk. Er vi skuffede? Ja. Er vi forbavsede? Ja. Man svigter virkelige de universelle rettigheder og principper, vi ellers er enige om skal guide verdens udvikling,” siger Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty Danmark, til Tipsbladet.

Politisk mesterspil
Man kan sætte forskellige starttidspunkter for Saudi-Arabiens satsning på at blive en global supermagt i fodbold og sport.

Det kan være, da Mohammed Bin Salman gik fra kun at være forsvarsminister og reel magthaver, som han blev i 2015, til at være kronprins og formelt statsoverhoved i juni 2017, hvor Saudi-Arabien også truede med at invadere Qatar og blandt forpurre VM 2022. Det kan også være i november 2017, hvor regimets hemmelige politi og efterretningsfolk 200 af Saudi-Arabiens mest indflydelsesrige oligarker og konkurrerende medlemmer af den tusindtallige kongefamilie i husarrest på hotellet Ritz-Carlton i Riyadh, hvor de sad, indtil de havde foræret de forretninger og organisationer til regimet og Mohammed Bin Salman, som den nye, enevældige diktator forlangte.

Foræringerne skete ifølge amerikanske efterretningskilder blandt andet efter trusler, manglende søvn og decideret tortur.

Andre vil sikkert tidssætte intensiveringen i PR-arbejdet til begyndelsen af oktober 2018, hvor systemkritikeren og skribenten i Washington Post Jamal Khashoggi blev lokket ind på, myrdet og parteret med en bensav på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul, en dåd, der ifølge efterretningstjenester i blandt andet USA og Tyrkiet blev udført i tæt samarbejde med Saudi-Arabiens efterretningstjeneste. På det tidspunkt var Saudi-Arabien dog i fuld gang med at bearbejde FIFA, fodboldverdenen og ikke mindst Gianni Infantino, der blev valgt som FIFA-præsident tilbage i februar 2016.

”Jeg tror, de har arbejdet i korridorerne i en rum tid i FIFA,” siger Stanis Elsborg, der er senioranalytiker ved Play the Game, til Tipsbladet.

Det så vi første gang for alvor i 2017 og begyndelsen af 2018.

Her tilbød den japansk-baserede investerings-fond og bank SoftBank, der har Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater blandt hovedinvestorerne, at finansiere et klub-VM med 24 hold og andre nye turneringer.

Det kunne give Infantino en masse milliarder at dele ud af til medlemslandene, der stemmer om præsidentposten, mens det kunne kaste glans over mulige værter som Saudi-Arabien og Kina.

Europæisk modstand mod en konkurrerende turnering til Champions League og andre UEFA-turneringer forpurrede planen, men det var et startskuddet til massive saudiarabiske investeringer i fodboldverdenen.

Alle veje leder til Riyadh
Med Saudi-Arabien som forslagsstiller forsøgte Gianni Infantino også i 2018 at udvide Qatars 2022-slutrunde til 48 hold, hvilket sandsynligvis havde tvunget Saudi-Arabiens lille rival til at give kampe til nabolandene. Det lykkedes ikke, ligesom meget andet ikke gjorde for Saudi-Arabien i de år.

Men landet fik positioneret sig, fra 2020 tog investeringerne på alle niveauer i international fodbold og mange andre sportsgrene fart (se listen andetsteds på disse sider), og Saudi-Arabien begyndte for alvor at være en aktør, man regnede med i fodbold.

”De er enormt stærke politisk. De har hamrende dygtige folk på deres team, der er uddannet på verdens førende universiteter, taler perfekt engelsk sammenlignet med os ikke-britiske europæere og er bare skarpe til politisk arbejde. De ser ud til at have studeret det, Qatar var igennem, og lært lektierne,” siger en insider i international sportspolitik til Tipsbladet.

Hvor det i Danmark er DBU og klubberne, der beskæftiger sig med fodbold, er satsningen på sporten oppe på regeringsniveau i Saudi-Arabien.

Det er en maskine, hvor det er dagligdag at håndtere energiaftaler og militære samarbejdsaftaler med verdens største nationer, og efter VM-slutrunden i Qatar blev den maskine sat i femte gear.

Cristiano Ronaldo blev købt til Al-Nassr, der sammen med tre andre af Saudi-Arabiens største klubber er blevet opkøbt af det statslige investeringsselskab Public Investment Fund, der også ejer Newcastle.

Klub-VM i december i år blev givet til Saudi-Arabien uden modkandidater, og mens hele verden denne sommer var optaget af de milliarddyre transfers af især aldrende stjerner fra europæiske topklubber til Saudi-Arabiens liga, blev et VM-kup til.

Ingen uden for en snæver kreds i FIFA, og, må man formode, Saudi-Arabien og det politiske niveau omkring de to organisationer ved, hvordan kuppet præcist er blevet til.

Men et kup, det var det.

Pakkede kort
At Spanien, Portugal og Marokko ved Middelhavet skulle gå sammen med Uruguay, Argentina og Paraguay som VM-værter i 2030 var endnu ikke på radaren men sovsede rundt i meget snævre kredse som en langt-ude-teori, ingen tog alvorligt.

Men uden nogen offentlig proces endte det med, at de seks lande med deres tre respektive konføderationer UEFA, CONMEBOL og CAF i ryggen gik sammen og fik tildelt værtskabet ved et pennestrøg af Gianni Infantino og hans øverste råd FIFA Council den 4. oktober 2023.

Det smarte ved den konstellation er, at det i FIFA’s formelle og uformelle regler reelt kun efterlod Asien og Stillehavet som mulige VM-værter i 2034, da Nordamerikas CONCACAF jo har VM i 2026 i USA, Mexico og Canada.

Og så var det altså, at Saudi-Arabien på 81 minutter var klar med et bud på VM-slutrunden om 11 år, hvilket der naturligvis ikke er én eneste person i fodboldpolitik, der tror er tilfældigt og ikke koordineret ned til allermindste detalje med FIFA og Infantino.

I årevis havde Saudi-Arabien gjort sig til som oplagt VM-vært i 2030, hvilket for mange i FIFA's medlemslande var for tæt på Qatars værtskab i 2022. Men at man uden ét eneste rygte på forhånd kunne lande en VM-slutrunde, som nu kun skal ratificeres ved FIFA's kongres til efteråret næste år, var alligevel overraskende.

”Saudi-Arabien har indgået et hav af sponsorater og samarbejder, om man har lavet de såkaldte Memorandums of Understanding [MoU], samarbejdsaftaler, med et utal af fodboldens organisationer. Men jeg tror næsten, det overraskede Saudi-Arabien, at man endte helt uden modkandidat,” siger Stanis Elsborg.

”Meget tyder på, at der er foregået noget i FIFA-toppen, ingen af os har været bevidst om. Den måde at tildele VM 2030 til tre kontinenter er så veltilrettelagt til Saudi-Arabien, og det er jo påfaldende, at der kun går minutter, før Saudi-Arabien så annoncerer sit bud på VM 2034, som præsidenten for Asiens konføderation AFC så støtter ganske kort tid efter samme dag.”

”Der var jo snak om et australsk bud, men i et demokrati som Australien kan man ikke bare lige ringe til regeringen og stable et bud til mange milliarder kroner på benene i løbet af de 25 dage, de fik som deadline," siger Stanis Elsborg.

”Det er jo ekstremt bekymrende og kritisabelt, at både VM 2030 og 2034 er blevet uddelt i lukkede rum, hvor vi i omverdenen ikke aner, hvad der er sket. Det er en kæmpe falliterklæring for FIFA, hvis der virkelig kun var ét land, der var interesseret i at byde på det VM. Det kan jo ikke være tilfældigt, at Saudi-Arabien har linet hele PR-maskinen op med støtte fra ministre og superstjerner som Cristiano Ronaldo, samme dag som FIFA annoncerer, at man har 25 dage til at byde på VM 2034,” siger Stanis Elsborg.

Må ikke gentage Qatar
Præsidenten for det nordamerikanske forbund Victor Montagliani, der er manges favorit til en dag at tage over fra Gianni Infantino, sagde i et nyligt interview med podcasten Sports Unlocked, at det måske er tid til helt at droppe de offentlige udbud af VM-slutrunder.

”Måske er det tid til, at vi ser nærmere på, hvordan vi gør det her. Vi bruger mange penge på budprocessen. Skal vi virkelig det? Eller er det bedre at gøre det her på forretningsniveau? Det er nogle af de vigtige spørgsmål, vi bør se nærmere på.”

”Herrernes VM genererer 95 procent af FIFA's indtægter. At FIFA's præsident og generalsekretær ikke har en stemme [til VM-tildelingen] ville aldrig ske ude i erhvervslivet,” sagde Victor Montagliani.

At VM 2030 og 2034 på den måde tildeles uden afstemning og præsentationer i FIFA's kongres går dog stik imod, hvad Gianni Infantino blev valgt på og, på papiret, gjorde i sine første år i embedet.

Her blev tildelingen af VM-slutrunder lagt ud til afstemning i kongressen, det vil sige alle FIFA's over 200 medlemslande, i stedet for i en snæver kreds i FIFA Councils endnu mere snævre forgænger FIFA EXCO, hvor 22 medlemmer som bekendt i 2010 gav VM 2018 og 2022 til Rusland og Qatar ved fodboldhistoriens måske mest skandade-ombruste beslutning.

”Den her proces ser meget mærkværdig ud. Det er på tide, at nationale forbund som DBU tager bladet fra munden og taler om den åbenlyse form for dårlig governance det er, at have sådan en lukket proces omkring tildelingen af VM-slutrunder,” siger Stanis Elsborg.

”Det er vigtigt, at forbundene tager det her seriøst. Jeg mener, DBU skal i førersædet og forsøge at overbevise så mange forbund som muligt om, at man i det mindste skal overveje, om man kan stemme for Saudi-Arabien som VM-vært efter denne proces.”

”Og så går det ikke, at man gentager den skandale, VM i Qatar og processen omkring den slutrunde var. Man skal have en fuldstændig klar køreplan for, hvordan Saudi-Arabien kommer til at leve op til forpligtelserne som VM-vært, og for at landet skal have lov til at beholde VM-værtskabet. Hvis ikke man har det, kommer Saudi-Arabien bare til at holde FIFA og medlemslande som Danmark hen, præcis som Qatar gjorde.”

”Jeg er spændt på at høre mere om, hvad DBU tænker. Det kunne jo være, DBU selv skulle på banen med et forslag om, hvordan man håndterer Saudi-Arabiens bud på VM-værtskabet. Det ser jo ikke ud til, at FIFA selv kan finde på gode ideer og processer,” siger Stanis Elsborg.