Belgien udtager tidligere FC København-målmand
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Landshold

Belgien udtager tidligere FC København-målmand

Den tidligere FC København-lejesvend er blevet udtaget til Belgiens kampe mod Schweiz, England og Danmark.

Belgien tager i næste uge imod det danske landshold i Nations League, og her kan nogle af de danske landsholdsspillere få et gensyn med en tidligere holdkammerat.

Målmand Thomas Kaminski er nemlig blevet udtaget til den belgiske landsholdstrup, og han har en fortid i Superligaen, hvor han spillede én sæson for FC København på en lejeaftale fra Anderlecht i 2015/16.

Dengang var han altså holdkammerat med Mathias “Zanka” Jørgensen og Thomas Delaney, som er med det danske landshold. Nu kan de få et gensyn som modstandere.

Thomas Kaminski nåede at spille otte kampe for FC København i sæsonen 2015/16. I dag spiller han for engelske Blackburn. 

Belgien har udtaget keeperen, efter at tre spillere har måttet trække sig med skader. Der er tale om Alexis Saelemaekers fra AC Milan, Leandro Trossard fra Brighton og Hendrik van Crombrugge fra Anderlecht, som alle tre har forladt landsholdslejren.

Foruden Danmark skal Thomas Kaminski og hans belgiske landsmænd møde Schweiz i en træningskamp onsdag og England i en Nations League-kamp i weekenden.

Læs også:Smertefri OB-angriber håber på comeback i 2020

Læs også:Vejle-boss: Raphael Dwamena har spillet sin sidste kamp

Læs også:AC Horsens-direktør: Forventer, at Jonas Dal også er træner i 1. division

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Der er ingen bund i FC København

Læs også:Indkaldt til landsholdet: FCM-spiller kan få debut mod Danmark