Andreas Skov Olsen efter drømmedebut: Kan ikke bede om mere
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Andreas Skov Olsen efter drømmedebut: Kan ikke bede om mere

Den 20-årige kantspiller glæder sig over sin debut, hvor han også blev kåret til kampens spiller.

Andreas Skov Olsen fik for alvor vist sig frem i sin debut for det danske landshold onsdag aften.

Han scorede, assisterede og fremtvang et straffespark, mens han også blev kåret til kampens spiller, og selv var den tidligere FC Nordsjælland-bomber da også fint tilfreds med sin præstation.  

Læs også:Målscorer Mæhle håber på genvalg: Jeg vil gøre mit

- Det var en rigtig god debut. Jeg er rigtig glad for sejren, men også at jeg scorede, lagde op, fik straffe og blev man of the match. Jeg kan ikke bede om mere, siger Andreas Skov Olsen til Kanal 5 efter kampen og tilføjer:

- Jeg har spillet på U21, og der laver vi nogle af de samme ting som her. Så tror jeg bare, at jeg passer godt ind med de andre spillere, og vi havde nogle gode kombinationer og forstod hinandens bevægelser, og det var rigtig naturligt og nemt at spille sammen med drengene i dag. Jeg er rigtig glad for den måde, de tog sig af mig og hjalp mig igennem det.

Læs også:Danmark tryner Færøerne på stærk første halvleg

Den 20-årige kantspiller blev dog allerede udskiftet efter en times spil, og det skyldtes lidt bøvl med anklen. 

- Nu må vi se. Jeg havde lidt problemer med anklen efter det straffespark, så jeg kunne ikke spille fuld tid. Men den har det godt, siger Andreas Skov Olsen.

Danmark skal spille imod Island i Nations League i weekenden, inden de i næste uge møder England i selvsamme turnering. Her kan Skov Olsen potentielt spille sin anden landskamp, hvis anklen har det fint. 

Læs også:Karakterer: Debutant stjal showet i storsejr