Video : Tipsbladet
Landshold

AGF-boss glæder sig over stadionstøtte fra DBU

DBU kommer til at gå aktivt ind i af etableringen af et nyt stadion i Århus, og det glæder AGF-bestyrelsesformand Lars Fournais.

DBU har onsdag lanceret en stor plan for, hvordan en række faciliteter skal morderniseres og forbedres til glæde for dansk fodbold.

Nationalforbundet ønsker blandt andet at hjælpe AGF og Århus Kommune i etableringen af et nyt stadion ved Kongelunden, så der fremover kan spilles landskampe i Danmarks næststørste by. Lige nu lever Ceres Park ikke op til UEFA's internationale turneringskrav.

Beslutningen glæder bestyrelsesformand i AGF, Lars Fournais.

Læs også:AGF-træner om kort pause: Vi skal have hovederne på plads, ikke benene

- Vi hilser DBU’s engagement meget velkommen. Det er et stærkt signal, at de nu ønsker at indgå endnu mere i samarbejdet med et konkret sigte om at placere DBU Jylland i det kommende fodboldstadion i Kongelunden.

- Det er også meget positivt, at DBU ser gode muligheder for at afvikle kampe i vores by for både Herre - og Kvindelandsholdet, og AGF byder DBU velkommen som samarbejdspartner til et kommende nyt fodboldstadion i Aarhus. Vi har i forvejen bevist, at vi kan løfte store landskampe i Ceres Park, og det vil vi med et nyt stadion få endnu bedre mulighed for i fremtiden, fortæller han til forbundets hjemmeside.

Også borgmester i Århus, Jacob Bundsgaard, hilser støtten fra DBU velkommen.

Læs også:Medie: AGF forlanger 15 millioner kroner for Højer

- I Aarhus er vi rigtig glade for den positive melding fra DBU’s bestyrelse om at gå aktivt ind i arbejdet med at få skabt et moderne fodboldstadion i Aarhus. Vi har de seneste uger endnu engang oplevet, at fodbold betyder enormt meget for byens stolthed og sammenhold. Projekt Kongelunden og et nyt stadion har stor bevågenhed og allerstørste prioritet i Aarhus. Dagens melding fra DBU’s bestyrelse kommer på et rigtigt godt tidspunkt, og vi har inviteret DBU ind i det konkrete projektsamarbejde mellem AGF og Aarhus Kommune, som er tilrettelagt over efteråret.

Planen er, at det nye stadion skal stå klar i 2025.

Læs også:AaB-boss om salg til AGF: Udlandet havde været bedre, men fik ingen bud

Læs også:Australier afviste jobbet som assistenttræner i AGF

Læs også:Nye faciliteter: DBU vil modernisere Parken og rykke hovedkontoret