Ærgerlig Eriksen: Mange små ting gik galt
Foto: Getty Images
Landshold

Ærgerlig Eriksen: Mange små ting gik galt

Christian Eriksen er ærgerlig over, at det ikke blev til mere mod Belgien onsdag aften.

Youri Tielemans gav Belgien en drømmestart, men Jonas Wind fik udlignet ikke længe efter, og så formåede Danmark at spille sig ind i kampen.

Martin Braithwaite havde også en enorm mulighed for at gøre det til 1-2, og derfor ærgrer det Christian Eriksen, at det blev belgierne, der fik scoret til 2-1, da hjemmeholdet var hurtige til at tage et frispark efter pausen.

Læs også:Karakterer: Højbjerg var et lyspunkt i dansk nedtur

- Jeg synes, det mest ærgerlige er 2-1-målet, hvor vi egentlig har fået godt fat i kampen og er også fint med i anden halvleg. Så scorer de på, hvad vi ikke tror er et frispark, hvor de tager det hurtigt, og hvor vi ikke er kloge nok til at stille os foran bolden - og Schmeichel er lidt uheldig med redningen.

- Så der er mange små ting, der gik galt. Jeg synes, det er den (2-1-målet, red.), der er den største mavepuster. Da de så scorer til 3-1, dør kampen selvfølgelig lidt, og selvom 3-2-målet giver os lidt selvtillid, så er det bittert, at de skal score et grimt mål til sidst, siger han til Kanal 5.

Læs også:Lukaku sænker Danmark i Nations League-gruppefinale

Romelu Lukaku stod bag målene til 2-1 og 3-1, og det medførte rosende ord fra holdkammerat Eriksen efter kampen.

- I øjeblikket ved han, hvor målet står. Han er svær at stå over for. Han kommer altid i boksen og er utrolig stor og stærk, og efterhånden har han også fået udviklet en kanon teknik, som han også viser i dag. Så det er absolut en spiller, der er flyvende.

Belgien endte med at vinde opgøret 4-2.

Læs også:Italien er klar til stjernespækket Nations League-stævne

Læs også:Målscorer Wind: Lige nu er man lidt skuffet

Læs også:Hjulmand: Spiller en rigtig god kamp indtil 2-1-målet