Video : Tipsbladet
Landshold

80er-helt: Jeg ville rive min højre arm af for at spille på landsholdet igen

John Lauridsen fik nogle af sit livs største oplevelser, da han var med til landsholdets folkelige gennembrud i 1980'erne. Dem gad han godt opleve igen.

Han var ikke det største navn på 1980'ernes landshold, men i nærmest alle andre æraer ville John Lauridsen have været en dansk fodboldstjerne. Han scorede mod Barcelona og Real Madrid, spillede UEFA Cup-finale og blev kåret til den bedste udlænding i La Liga i 1987. 

Lauridsen er desuden stadig den dansker, der har spillet flest kampe i den bedste spanske række. Hans 272 af slagsen overgår selv Michael Laudrups 228.

Læs også:47 mand er i spil til EM: Landstræneren overvejer debutanter

Den vestjyske spilstyrer var også en del af det landshold, der fik sit folkelige gennembrud i starten og midten af 80'erne. Han kom blandt andet på måltavlen, da Danmark bankede Jugoslavien 5-0 ved EM i 1984.

Den tid bød på nogle af de største oplevelser i John Lauridsens liv, hvilket han får genopfrisket i denne tid, hvor han er med i TV2-programmet Kampklar.

Læs også:Dansker kan blive VAR-dommer til EM: Det ville være helt ekstraordinært

- Landsholdstiden i 1980'erne var en speciel tid, og det er nogle år, jeg aldrig vil glemme. Vi fik mange store oplevelser, så det at være med i Kampklar handlede nok om muligheden for at blive lidt nostalgisk. Jeg ville rive min højre arm af for igen at kunne spille på landsholdet, siger han ifølge Ritzau.

Den nu 60-årige John Lauridsen spillede på landsholdet fra 1981 til '88 og nåede i alt 27 kampe for Danmark. Han havde sin storhedstid på klubplan i samme periode for Espanyol, mens han herhjemme primært var kendt for sin tid i Esbjerg fB.

Læs også:Ebbe Sand klar til EM: Det største var at repræsentere Danmark

Læs også:Ebbe Sand var hurtigt på Hareides radar: Skal hjælpe angrebet

Læs også:Officielt: Ebbe Sand klar som assistent for Hareide