Toptræner elsker VAR: Spillerne snyder til træning

"Ved du hvad? Det er mig, der er dommer, når vi spiller til træning og spillerne prøver konstant at snyde mig. “Nej træner, det var skulderen”, eller ”helt ærlig coach, jeg rørte ham overhovedet ikke”. De er en flok banditter”, kommer svadaen fra Javier Aguirre, der undervejs også anvender et stærkere engelsk udtryk, der starter med ”mother” og slutter med noget grimmere.

Javier Aguirre er dog ikke for alvor hverken gal i skralden eller irriteret på sine spillere, han prøver bare at svare på et spørgsmål om, hvad han synes om VAR og systemets aktuelle indflydelse på de kampe i den spanske liga, som Aguirre er en del af qua sit job som cheftræner for RCD Mallorca. Og han har dårligt kaldt sine spillere for banditter, før han bryder ud i høj latter.

“Jeg elsker VAR! Det skaber retfærdighed. Hvis der er en klar offside, og linjedommeren ikke ser den, fair nok, så fanger VAR dén, og det er perfekt. Dommerne er under et konstant stort pres, og selvfølgelig laver de ind imellem fejl. De er mennesker, jeg laver også fejl, det gør alle, og det er fantastisk at have VAR som rygdækning”, mener Aguirre, inden han forsætter med ovennævnte anekdote fra træningsbanen. Blot for at illustrere, hvor mange cirkustricks dommerne bliver udsat for i løbet af kampene fra spillere, der altid forsøger at tippe vægtskålen til deres side.

Perfekt situation på Mallorca
Javier Aguirre er typen, der ofte deler vandene. Han har mildest talt visse kontroverser bag sig i en illustrativ karriere, men han er unægtelig også spændende selskab. Han fremstår ekstremt karismatisk, selv via et zoom-kald, som Tipsbladet er en del af, da vi møder den tidligere mexicanske landstræner i afslappet humør fra et kontor på ferieøen.
En stor del af interviewet gennemfører han med et smil på læben, han er meget høflig og med al den tid i verden, det skal være.

Selv til et kobbel journalister overfor hvem, mange trænere opfører sig, som om de hellere vil have en rodbehandling end at tale med. Ikke Aguirre, som virker mere end glad for at dele sine visioner og mål for sin nuværende klub, RCD Mallorca.

“Jeg har det rigtig godt og virkelig glad for at være her på Mallorca. Det er meget nemt for mig at udføre mit arbejde, jeg er den ældste i klubben og derfor også manden med mest erfaring. Det er den perfekte situation og et godt udgangspunkt for at udvikle klubben og spillet”, siger han om klubben, som han betegner som én stor familie.
”Spillerne, gartneren, køkkenpersonalet, alle sammen, det hele fungerer nærmest som en forlængelse af min egen familie,” lyder det med endnu et stort smil. Der har dog ikke været smil hele vejen for klubben, som har gået en del igennem indenfor det seneste årti.

Fra bronze til bundskrab
Klubben, der blev grundlagt i 1916, opnåede en højst overraskende tredjeplads i 1999, men en længere nedtur kulminerede med nedrykning til Segunda B i 2017. Den tredjebedste række i spansk fodbolds divisionssystem.

I marts 2022 befandt klubben sig i en stime af seks nederlag i træk i La Liga, da Javier Aguirre afløste den daværende cheftræner. Efter et indledende nederlag i sin første kamp, ​​begyndte situationen så småt at lysne og Mallorca sikrede sig endnu en sæson i La Liga på sæsonens sidste dag.

Det fulgte man op med en niendeplads i sidste sæson. Kun tre point adskilte Los Piratas fra at kvalificere sig til Conference League. En udvikling Aguirre naturligvis er yderst tilfreds med og netop udvikling har været et nøgleord siden klubben i 2016 kom under amerikansk ejerskab. Det er ikke alle steder i verden, at man har været lige tilfredse med amerikanske klubejere, men på Mallorca har de ikke haft grund til at klage.

Rigmanden Andy Kohlberg overtog klubben på et tidspunkt, hvor gælden lød på 45 millioner euro.
Syv år senere er man tilbage i La Liga, stadion har fået en seriøs opgradering, og bestyrelsen tæller nu to bekendte af Kohlberg. Steve Kerr og Steve Nash vil fans af basketball og NBA nikke genkendende til som veritable legender indenfor deres sport, men de finder det altså også interessant at være involveret i en mindre klub på en solbeskinnet ø i Middelhavet.

Deler hjemby i Amerika
Ejeren Andy Kohlberg var også en vægtig grund til, at Javier Aguirre valgte at komme til Mallorca, selvom der lå, uden tvivl, lukrative tilbud fra både Saudi-Arabien og Japan på bordet.

”Jeg har et hjem i San Diego, ligesom ejeren, og vi er mere eller mindre på samme alder. Han overbeviste mig om, at her lå en stor chance for at komme og udvikle nye spillere”, fortæller Aguirre om baggrunden for valget, selvom han godt var klar over, hvor stor udfordringen var.

”Det er svært at bo på en ø, for man er forholdsvis isoleret. Det er svært at få spillere til udefra, og der er ikke mange at plukke af på øen selv”, fortsætter Aguirre, som tidligere med stor succes har været med i et lignende projekt, hvor man heller ikke havde tradition for at opdyrke egne talenter. Mellem 2006 og 2009 var mexicaneren cheftræner for Atletico Madrid, der hentede stort set alle sine spillere ude fra.

”Da jeg ankom, havde jeg kun en på førsteholdet, der var kommet via klubbens akademi. Da jeg rejste, var der 10-12 spillere, som havde været igennem akademiet”, siger manden, der kom til Atleti efter at have arbejdet med enorm succes i Osasuna. Kan man mon sammenligne projektet i Osasuna med dét, han nu står overfor på Mallorca?
”Da jeg var i Osasuna, var omkring 80 procent af spillerne på akademiet fra Navarra-regionen. I øjeblikket har vi 23 spillere på førsteholdet, hvoraf kun tre-fire stykker er her fra øen. Der er brug for mange flere end det, efter min mening. Vi nødt til at have flere unge spillere fra øen inde omkring førsteholdet, fordi de føler klubben på en anden måde. Derfor skal vi også udvikle Mallorcas akademi”.

”Vi solgte Kang-In Lee efter sidste sæson og hentede to-tre gode spillere ind for pengene. Men efter min mening skal pengene lægges i akademiet. Vi har brug for gode ledere, gode trænere, gode lærere, gode alt. Spillerne skal gå i skole; de skal lære at spise ordentligt. Alt er vi nødt til at udvikle””, mener Aguirre, som præsterede at føre Osasuna til en fjerdeplads og dermed en plads i Champions League-turneringen. Det vil tage flere år, før Mallorca er klar til dén udfordring.

Ingen kantine i klubben
”Da Mallorca blev nummer tre i 1999 havde de over 10 års erfaring i den bedste række. I øjeblikket er vi på vores tredje sæson. Det er kun seks år siden, at klubben var en katastrofe. Men vi er på rette vej, vi har fået et akademi op at stå, vi har et stort dejligt kompleks til klubben, stadion er blevet moderniseret”.

”Derfor skal fokus nu være på at etablere os i den bedste række i de næste 10-12 sæsoner. Derfra kan vi så måske begynde at snakke om mål som europæisk fodbold”, fortsætter Aguirre, som er aktiv på trænerbænken i sin femte spanske klub efter også at have stået i spidsen for Real Zaragoza samt Espanyol.

At klubben var et kaotisk rod mod slutningen af 2010’erne kan den tidligere Premier League-stjerne Graeme Le Saux kun bekræfte. Da førnævnte Kohlberg og hans team overtog klubben i 2016 blev Le Saux hyret i en konsulentrolle, blandt andet med ansvar for at vurdere, hvilken slags tilstand klubben befandt sig i. Han er stadig aktiv i samme rolle i dag, selvom han var forbløffet over, hvad han så tilbage i 2016.

”Vi havde ikke en spillerkantine, da jeg kom her første gang. Det kom totalt bag på mig. Spaniere, italienere og franskmænd kan bruge hele dagen på at tale om kvaliteten af ​​en kop kaffe, og så kan du opleve at stå i en spansk fodboldklub uden en kantine til spillerne til både før og efter træning. Det var ufatteligt, og derfor et vigtigt stykke infrastruktur at få sat op”, fortæller Le Saux om blot én af ​​de forbedringer, der er foretaget i en indtil videre 60 millioner euro stor investering fra ejerne.
Klubben oplever stor opbakning i lokalbefolkningen på Mallorca, idet der blev solgt et rekordstort antal sæsonkort forud for denne sæson. Derved holder man indtil videre i denne sæson et gennemsnit på 16.585 tilskuere pr. hjemmekamp på Estadi Mallorca Son Moix.

Teknologien er største forandring
Da Javier Aguirre tiltrådte posten som cheftræner hos RDC Mallorca, var det 20 år efter, at han første gang kom til Spanien og indledte sin fire sæsoners regeringstid hos Osasuna. 20 år er lang tid og i fodbold kan det virke som lysår, men hvad har ændret sig mest i de mellemliggende år efter mexicanerens mening?

”Det er dybest set teknologien, der er den største forskel. Rafa Benitez begyndte på det i Valencia for 20 år siden. Nu har vi en masse teknologiske redskaber og La Liga selv stiller en masse information til rådighed for os”, fortæller Aguirre og afslører, at han ikke nødvendigvis tager imod det hele med kyshånd.

”For at være ærlig tilhører jeg den gamle skole. Jeg anerkender, at det er redskaber, som kan gøre tingene lettere for os som klub og trænere. Men du må aldrig miste dig selv i al den informationsstrøm, der kommer. Du skal huske at have dig selv med og selv danne dig dine egne udtryk, som du kan så bruge i sammenhæng med alt den tilgængelige data, hvis du synes, der er behov for det”.

”Jeg har arbejdet i mange forskellige teams. Jeg har været med til fire verdensmesterskaber. Jeg har ført hold i både den europæiske og asiatiske Champions League, været med til Copa América, Copa Oro, African Cup of Nations, så jeg har selvsagt samlet en masse erfaring. Jeg forstår tallene og kan drage nogle slutninger derfra, og jeg har stadig det sidste ord at skulle have sagt. Og her følger jeg stadig min egen intuition for en given situation”, lyder det videre fra Mallorca-træneren, der samtidig anerkender, at meget har ændret sig på 20 år og meget stadig vil ændre sig.

”Jeg kan slet ikke forestille mig La Liga om 20 år. Prøv at se på American Football. Her  har du offensive trænere, defensive trænere, der er specielle teams, der tager sig af alt muligt og på toppen sidder cheftræneren med det afgørende ord. Måske skal vi også til det i vores fodboldverden? Jeg ved det ikke, men jeg er nødt til at tilpasse mig”, anerkender Aguirre, som i sit virke som træner lægger stor vægt på ærlig kommunikation.

”Du må aldrig lyve overfor spillerne. Ikke engang selvom du skal give dem en besked, de ikke vil bryde sig om. Det handler ikke om, om du kan lide en spiller eller ej. Selv hvis du kan, passer vedkommende måske ikke ind på dit hold i lige præcis en given situation eller en given kamp, og det er du nødt til at fortælle ham”.

”Jeg har snart arbejdet i fodbold i 50 år og jeg ved godt, at der en ting, som er svære at sige, fordi man gerne vil være høflig. Man skal helst tale som en gentleman overfor medierne, spillerne, de andre trænere og lederne, dommerne, alle sammen, men du også frem for alt være ærlig, og det er ikke let. Men for mig er det nøglen til, at Javier Aguirre har arbejdet i fodbold i snart 50 år. Jeg er en ærlig fyr”, siger manden om sig i tredjeperson, som ser han pludselig sin egen karriere udefra.

Døren altid åben
En karriere, der som nævnt har bragt ham til adskillige store slutrunder for diverse landshold og desuden indbragt sølvtøj til diverse klubhold rundt omkring i verden. Den akkumulerede erfaring har han indtil videre tænkt sig at lade spillerne i RCD Mallorca komme til gode.

”Min dør står altid åben, og du kan tale med mig om alt. Jeg har erfaring både som far, bedstefar, som mand. Jeg har gået på universitetet. Jeg har arbejdet i og forstår en masse forskellige kulturer og religioner, og jeg har stiftet bekendtskab med de fleste af problemer såvel unge som ældre spillere må tumle med. Om det så er problemer med alkohol eller stoffer eller noget helt tredje. Jeg er lidt af en far for mine spillere i øjeblikket”, kommer det med et stort glimt i øjet fra manden, der for ikke så længe siden kaldte holdets topscorer for "et underligt, grimt monster".

Forelagt udtalelsen lød svaret fra manden selv, Vedat Muriqi, knastørt: "Han har ret, det er jeg. Men så smuk er han heller ikke selv”. Man formoder, at Aguirre flækkede af grin, da han hørte det svar, for han elsker tydeligvis at være involveret i RCD Mallorca. Det samme gør Graeme Le Saux, men hvordan endte en mand, der udelukkende bedrev sin karriere som aktiv i Premier League med at være konsulent på et projekt i Spanien?

”Jeg mødte ejerne igennem fælles bekendte, og fordi jeg har en forbindelse med øen Mallorca, der ikke er fodbold-relateret, tilbød jeg at tage derned og lave en grundlæggende rapport på klubben”, fortæller Le Saux, som engang var Englands dyreste forsvarsspiller, da Chelsea købte ham i Blackburn.

Med de forhold, Le Saux var vant til fra Premier League, var han ikke specielt imponeret over, hvad han fandt, da han første gang gæstede klubben, og da den rykkede ned i Segunda B fik han tilbudt en mere officiel rolle med at genetablere en struktur, der kunne bringe klubben tilbage i den bedste række.

”Derfor består ledergruppen nu af bla. Steve Nash, der har spillet basketball på allerhøjeste niveau, mens Andy Kohlberg var en tennis-spiller på højt niveau og så mig med 20 års erfaring fra den bedste fodboldrække i England”, fortæller Le Saux i et forsøg på at understrege, at der blandt lederne sidder mennesker, som har al den nødvendige viden om, hvad der kræves for at præstere på topplan i idrætsverdenen.

“Det er en ret stærk og krævende gruppe, der bestræber sig på at se tingene i et nyt lys og altid være på forkant. Fra starten valgte vi at indtage det udgangspunkt, at nedrykningen til Segunda B var det bedste, der kunne ske for klubben, selvom det kan lyde bagvendt. Det gav alle en chance for at trykke på reset i forhold til strukturen og kulturen i klubben”, beretter Le Saux, der understreger, at han også selv suger til sig af lærdom fra sin tilknytning til klubben.

”Jeg har nu været med i syv år, og noget af det, jeg nyder mest, er, hvor meget jeg lærer om den spansk fodboldkultur. Det nemmeste i verden ville være at forsøge at lave en ren copy/paste fra Premier League og det kan også godt være, at noget af det ville virke, men på lang sigt virker det endnu bedre, hvis vi forsøger at lave en kombination af de to fodboldkulturer”, mener Le Saux, som man blandt andet har kunnet se en del til i dokumentar-serien ”Historien om Premier League”, der kan ses på dr.dk. Le Saux vandt mesterskabet i Premier League i 1995 med Blackburn, og oplevede også hurtigt succes, om end på et andet niveau, i de første år med Mallorca.

”Vi var ekstremt succesfulde, for samtidig med at opbygge en helt ny infrastruktur omkring klubben, spillede vi også i fem forskellige divisioner på seks sæsoner. Det var ”crazy”, lyder det om tiden, der kulminerede med oprykning til La Liga, men dog endte med nedrykning efter blot én sæson.

”Vi vidste, at vi ikke var klar til La Liga på daværende tidspunkt, men erfaringen vi samlede op i løbet af dén sæson, var uvurderlig i forhold til, hvor vi befinder os nu”.
Det sted er lidt under midten af den bedste spanske række og det er til alles tilfredshed. For nu. Men man fornemmer, at det i længden næppe er helt nok for en ejerkreds af folk, der har skabt sig formuer på at vinde og udkonkurrere andre og vinde titler. Men det er nok for Javier Aguirre, der kan blive svær at lokke tilbage til San Diego, for som han siger om Mallorca.

”Det her er paradis”.