Tidligere SL-træner om vildt sats: Modigt og vovet

Artiklen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag 10. november 2023

Jeg har gjort det før, og jeg kan gøre det igen.”

Joan Laporta havde ikke brug for store dybdegående præsentationer af sit projekt, da der for over to et halvt år siden var valgkamp til posten som ny præsident for FC Barcelona. Måske fordi han på daværende tidspunkt ikke havde den store plan, da han forholdsvis sent besluttede sig for at stille op, eller måske fordi han bare havde ret. Han havde jo gjort det før. Taget et relativt ordinært Barcelona-hold i 2003 og i løbet af få år gjort dem til Europas bedste under først Frank Rijkaard og siden Pep Guardiola. Med en attraktiv spillestil og egenproducerede talenter.

Men denne gang virkede opgaven alligevel noget større. For Barcelona var i marts 2021 en klub i afgrundsdyb krise. Økonomien var til rotterne efter flere års overforbrug og konsekvenserne af COVID-19. Den tidligere præsident Josep Bartomeu måtte trække sig for ikke at få et mistillidsvotum, og klubbens største stjerne Lionel Messi, havde sæsonen forinden ønsket at skifte væk, som han havde meddelt klubben om i en meget famøs burofax. Samtidig væltede den ene skandale efter den anden ned over klubben.

Da Joan Laporta officielt blev indsat som ny præsident af klubbens omtrent 144.000 medlemmer, blev det fejret med champagne og sang. Men tømmermændene meldte sig hurtigt, da han indså, hvad det var for en ruin, han havde overtaget fra sin forgænger. For da den nye ledelse begyndte at granske i regnskaberne, var gælden langt større end først antaget, og det stod hurtigt klart, at der skulle foretages nogle drastiske valg. Ikke bare for at få Barcelona tilbage til toppen af europæisk fodbold, men for at få klubben til at overleve.

”Hvis man skal beskrive Joan Laporta, kan man sige, han er en modig mand, der ikke er bange for at træffe de store beslutninger på svære tidspunkter. Det var vovet at sælge ud af de fremtidige indtægter, men det var også utrolig fremtidssynet at han turde, og ikke mindst formåede, at finansiere stadionrenoveringen i en periode, hvor klubben befandt sig i den værste økonomiske krise nogensinde,” siger Albert Capellas til Tipsbladet. Den tidligere danske U21-landstræner har i to omgange arbejdet sammen med Joan Laporta i FC Barcelona, og han var også en del af præsidentens seneste projekt, indtil han i februar sidste år blev træner i FC Midtjylland.

”Laporta fortjener stor kredit for, at han på så kort tid har formået at ændre klubben og sammensætte et hold, der for hver dag har mere og mere talent i sig. Vi er ikke i mål nu, men vi er på vej i den rigtige retning,” lyder det fra Albert Capellas.

En økonomi i bedring
For at forstå de modige, men også dristige beslutninger, som Joan Laporta har foretaget, spoler vi tiden halvandet år tilbage. For her blev ordet palanca pludselig en del af den spanske fodboldretorik. For i et forsøg på at generere indkomst til at drive forretningen, leve op til La Ligas økonomiske spilleregler og samtidig omstrukturere gælden, aktiverede Joan Laporta flere økonomiske løftestænger.

Først solgte klubben 25 procent af tv-rettighederne til amerikanske Sixth Street for de kommende 25 år til en samlet værdi af 582 millioner euro. Siden solgte de 49 procent af rettighederne til Barcelona Studios, hvilket medførte en check på cirka 200 millioner euro. Det var risikabelt sådan at sælge ud af de fremtidige indtægter, og Barcelona blev udefra beskyldt for at gamble med klubbens fremtid, men spørger man sportsøkonom Kenneth Cortsen, så var det eneste mulighed, hvis Barcelona skulle holde sig oven vande.

”Det var en af de løsningsmodeller, de var tvunget til at gribe ud efter. Det var et udtryk for et økonomisk svaghedstegn, for du er jo ikke tvunget til at sælge ud af arvesølvet, hvis det hele bare spiller, men efter årevis med mismanagement og med konsekvenserne af Covid-19, der ramte dem særligt hårdt, så var de i så stort et økonomisk morads, at der skulle noget drastisk til.”

Pengene, der kom ind blev ikke kun brugt til at lappe huller, men også investere i truppen, hvor navne som Robert Lewandowski, Raphinha, Jules Koundé og Pablo Torre blev hentet til for 158 millioner euro, mens transferfrie spillere som Andreas Christensen og Franck Kessié ligeledes kom til. I samme periode steg udgifterne med godt 300 millioner euro i forhold til året forinden, men ifølge Kenneth Cortsen, var der ikke et udtryk for en økonomisk skødesløshed. Tværtimod.

“Det, vi som sportsøkonomer har lært af Barcelonas ageren de seneste par år, er, at de har et helt enormt appellerende brand, men det brand fader også, hvis man over en årrække ikke leverer rent sportsligt.

Kontrollen med økonomien må ikke spænde ben for, at man ikke investerer, og det er derfor, at balancen er så vigtig. Det vi nogle gange ser er, at når virksomheder skal spare, så skærer de helt ind til benet. Hvis en virksomhed eksempelvis har ti butikker, og de så beslutter at lukke otte af dem for at spare, så er det jo ikke en god idé, hvis tre af de otte butikker kunne blive rigtig gode indtægtskilder i fremtiden.

Så bliver offeromkostningerne ganske enkelt for store. Derfor er det det positivt, at Barcelona ikke kun har lukket huller, men også investeret i fremtiden.

Et af de steder, hvor de i øjeblikket investerer stort, er i renoveringen af Camp Nou. Det gamle, ikoniske stadion havde flere defekter og havde blandt andet svært ved at stå imod de store vandmængder, der nogle gange rammer byen Barcelona.

Uden et tag på tre af fire af tribunerne var det ikke altid videre befordrende at gå til fodbold i Barcelona på en regnvåd aften, og nogle gange trængte vandet ligefrem ind i spillertunnellen, hvor man som spiller eller journalist kunne risikere at få våde ankler på de særligt regnvåde dage. Derfor besluttede den tidligere præsident Josep Bartomeu allerede i 2014, at han ville gøre noget ved stadionet.

Han lancerede det storslåede projekt Espai Barça, der skulle ændre klubbens infrastruktur. Det skulle være hans arv som præsident, men projektet, der i første omgang var estimeret til at koste 600 millioner euro, blev dyrere og dyrere, og til sidst lød prisen i stedet på 1.800 millioner euro.

Byggeriet begynder
I juni 2022 kunne arbejdet så endelig påbegyndes, efter at Joan Laporta var lykkedes med at finde en måde at finansiere omkostningerne på. I dag kan man kun lige akkurat betragte det storslåede stadion fra afstand, da der kun er få murbrokker af strukturen tilbage, da næsten alt er revet ned. Håbet er, at det nye stadion kan indvies i slutningen af 2024, når Barcelona fejrer sit 125 års jubilæum. For at markere den specielle dag, men også for at indikere en af de vigtigste indtægtskilder fremover for FC Barcelona.

I sidste sæson havde de det højeste tilskuersnit i hele Europa med 83,498 tilskuere per kamp, modsat de knap 43.000 der indtil videre i gennemsnit har lagt vejen forbi det olympiske stadion på bjerget Montjuïc, hvor Barcelona i denne sæson spiller sine hjemmekampe. Med renoveringen af det nye stadion og etableringen af et tag forventer man også at kunne arrangere væsentligt flere events fremover. Fra 2009 til 2023 var det således kun Bruce Springsteen, der gav koncert på det store stadion, og dermed har Barcelona i årevis glippet en stor indtægtskilde, fordi deres stadion var håbløst umoderne.

”Samarbejdet med Spotify, der også har ret til navnet på stadionet, har været lidt af en genistreg. Til El Clásico mod Real Madrid så vi jo netop, hvad et partnerskab kan løftes til, hvis det aktiveres på den rette måde,” forklarer Kenneth Cortsen.

Til den kamp havde Barcelona og Spotify givet pladsen på trøjen til Rolling Stones og deres ikoniske logo med den lange tunge ud af munden. Tv-produceren filmede flere gange op på Mick Jagger og Ron Wood, der havde fået en invitation til kampen, der blev døbt Rolling Stones mod Beatles, grundet Jude Bellingham (Hey Jude, red.) og hans indtog i Real Madrid. I 2003-04 sæsonen havde Atlético Madrid en sponsoraftale med Columbia Pictures, så i løbet af den sæson reklamerede Fernando Torres og holdkammeraterne på deres spilletrøjer for 15 forskellige film, der havde premiere, men meget mere interaktion blev det heller ikke til. Barcelona havde foruden invitationen til Mick Jagger og Ron Wood også valgt at lave en decideret tifo med det velkendt logo, som blev rullet ud, da spillerne trådte ind på banen, og selvom det i nogles øjne var for meget med en decideret sponsor-tifo, så var det ifølge Kenneth Cortsen lidt af en genialitet.

”Det mindede lidt om Real Madrids samarbejde med Microsoft for nogle år tilbage, hvor man ved at kombinere to så stærke brands ville forsøge at interagere bedre med Madrids fanbase og dermed med flere hundrede millioner fans på verdensplan. Hvis Barcelona kan fortsætte med at aktivere sine partnerskaber på denne måde, så har man sikret sig en stærk indtjeningskilde og gjort sig yderst attraktiv for andre sponsorer. Jeg siger ikke, at alt er rosenrødt i klubben, for der er stadig en stor gæld, der skal betales af, men de to seneste regnskaber har givet overskud, man har formået at afdrage på netop gælden og stadig kigge ud af forruden og investere i stadionet. Der skal dog stadig leveres rent sportsligt, hvis man vil opretholde succesen. De har gode talenter på vej, men de skal også videre i Champions League, da der er sammenhæng mellem talentarbejde, bæredygtig transferaktivitet, performance og økonomi, men man har formået at sende et signal om, at ’Vi vil ikke acceptere at være i en falleret udgave. Vi er FC Barcelona, og vi er her stadig.”

Cruyff-fan og en duft af chanel
Foreløbigt har Joan Laportas planer om en genrejsning af FC Barcelona været en succes. For det er ikke kun rent økonomisk, at der er bedring. I sidste sæson vandt klubben endelig igen det spanske mesterskab. Men hvor står FC Barcelona henne rent sportsligt anno 2023?

”På store køretøjer taler man ofte om bremselængden, og hvis Barcelona var en olietanker, så havde de kurs direkte mod land. Da Joan Laporta kom til for to et halvt år siden, virkede det uundgåeligt, at de skulle kollidere, men han har ikke bare formået at bremse i tide, men også vendt skibet i en anden og bedre retning. Det er imponerende, overraskende, men også et udtryk for, hvad Joan Laporta er for en personlighed,” forklarer Graham Hunter, der er journalist med base i Barcelona og blandt andet er forfatter til bogen ’Barça – The Making of the Greatest Team in the World’.

Udover et spansk mesterskab har en af de store succeshistorier også været de mange talenter fra La Masia, der igen er begyndt at byde sig til, efter det i nogle år så ud til, at den gyldne kilde var ved at tørre ud. I det seneste El Clásico fik fem spillere med en fortid i La Masia spilletid, ligesom Ronald Araujo, der kommer fra Barcelona B, også var med.

”Jeg har gjort det før, og jeg kan gøre det igen,” gentog Joan Laporta flere gange i sin præsidentkampagne, og på overfladen ser det ud til, at han har ret. Men hvor stor en kredit skal han egentlig tildeles for Barcelonas bedring? Dengang og i dag?

”I 2003, lovede Joan Laporta at købe David Beckham, og han vandt præsidentvalget på baggrund af det løfte. Men David Beckham skiftede til Real Madrid, og i stedet måtte Barcelona ’nøjes’ med Ronaldinho. Han ville have haft José Mourinho til at tage over fra Frank Rijkaard, inden valget til sidst faldt på Pep Guardiola. Det var Carles Rexach, der nærmest egenhændigt sørgede for, at Lionel Messi kom til klubben, og fra ledelsens side forsøgte man at sælge Xavi,” lyder det fra Graham Hunter.

Der var altså en del tilfældigheder, noget nærmest skæbnebestemt over Joan Laportas succes i den første præsidentperiode, og ifølge Graham Hunter gør det samme sig gældende her to et halvt år inde i Joan Laportas anden periode.

”Der er nogle mennesker, der kan falde ned i en bunke med lort, og når de rejser sig op, dufter de alligevel af chanel. Laporta er sådan en type. Han er ekstremt heldig. Det var en fejl at beholde Ronald Koeman, da han kom til, og i første omgang afviste han Xavi, da han ikke mente, han var klar. Laporta har også indrømmet, at det var en fejl at beholde hollænderen, men så begyndte Koeman at give spilletid til Pedri, Balde og Gavi, og i sidste ende kom Xavi ind og løftede holdet gevaldigt. Det er Laporta i en nøddeskal. Selv når han træffer forkerte beslutninger, så lykkes han alligevel altid.”

Cruyffs råd
Fælles for både 2003 og 2021 er, at Joan Laporta rådførte sig hos Cruyff. I 2003 hos Johan Cruyff, der blev hans særlige rådgiver, mens det i 2021 var sønnike Jordi Cruyff, der fik en ledende rolle i den nye bestyrelse. For Joan Laporta var en beundrer af Johan Cruyff og hans måde at se fodbolden på. En fan velsagtens.

Da han var ung, fik han samme frisure som Johan Cruyff, og hollænderens ord om at pengene ikke skal investeres i banken, men i spillerne på banen, har lige siden været et fast mantra hos Laporta. Det var også derfor, at en spiller som Robert Lewandowski, trods en fremskreden alder i 2022, kom til på en fire år lang kontrakt. En spiller der med sine mange mål i sidste sæson var med til at sikre Barcelona mesterskabet, men som Graham Hunter også ser som et eksempel på, hvor Barcelona fortsat skal blive skarpere.

”Det handler aldrig om at få brandet til at skinne tydeligere ved at hente et stort navn. Hvad fans bekymrer sig om er at se holdet spille godt og vinde, og så skal stadion nok blive fuldt, så man kan tjene flere penge. Fans kan være lige så begejstrede ved at se en spiller fra La Masia gøre det godt, som de kan være det ved et stort navn som Lewandowski. Jeg køber argumentet om, at han på den korte bane har været en succes, for uden ham havde de ikke vundet mesterskabet, og han har påbegyndt en ny fortælling om Barcelona, men nu hænger man på en spiller, der bedømt ud fra hans form det seneste lange stykke tid koster dem en masse penge uden at levere det store. På transferfronten skal Barcelona stadig blive skarpere, hvis de skal helt tilbage til den absolutte top. Det var corona, der i sin tid udløste det store fald fra tinderne, så man kan vel sige, at de endnu ikke er blevet vaccineret, men at de nu endelig er på vej til doktoren.”

Bestikkelsessag tuer fremtiden
Et andet af Joan Laportas løfter ved sin indsættelse var at bringe Barcelonismen tilbage. Den særlige ånd, der udgør Barcelona og gør dem til ’mere end en klub’ i egen forstand. I de senere år har klubben skulle forholde sig til flere møgsager, og de to tidligere præsidenter, Josep Bartomeu og Sandro Rosell har begge været i fængsel for deres måde at drive klubben på.

For et par uger siden mødtes de fem seneste præsidenter i Barcelona – Joan Laporta, Josep Bartomeu, Sandro Rosell, Enric Reyna og Joan Gaspart – til en middag bag lukkede døre.

Det var Joan Gaspart, der var initiativtager til middagen, og han fortalte efterfølgende om, at det nu var essentielt, at man i FC Barcelona stod sammen. At Barcelonismen blev bragt tilbage.

Men det handlede også om at forsvare sig med fælles front mod de angreb, der fortsat truer Barcelona og hele Laportas projekt om at genrejse klubben. For de fem personligheder har udover at være præsidenter for FC Barcelona alle det tilfælles, at de var på posten i en tid, hvor der fra FC Barcelonas side blev overført penge til den tidligere vicepræsident i den spanske dommerkomité, José Maria Enriquez Negreira. Barcelona har indrømmet at have overført penge til José Negreira, men de fastholder, at det aldrig var for at optjene fordele fra dommerne i kampene.

Der var tale om konsulentydelser, der ville klæde dem bedre på, og i øvrigt gjorde de ikke noget, som alle andre klubber ikke også gjorde. Derfor har Joan Laporta i flere ombæringer været ude i ekstra skarpe vendinger for at forsvare Barcelonas rolle i sagen og samtidig angribe alle de personer og klubber, der beskylder Barcelona for korruption. Ikke mindst de gamle rivaler fra Real Madrid, som han har kaldt regimets hold, ligesom han har benyttet udtrykket sociologisk madridismo som en måde at forklare, hvordan Real Madrid altid ønsker at skade FC Barcelona.

Angribes fra alle sider
”Skal man forstå Negreira-sagen, skal man forstå spansk politik og den måde, som Catalonien og Barcelona i årtier er blevet undertrykt på. Vi catalanere ved godt, at vores fjender benytter hver en mulighed til at angribe klubben og svække os på. Laporta er en mand, der bløder for FC Barcelona, og som mere end nogen anden vil gøre alt for at beskytte klubben. Hvis nogen angriber Barça, så er han den første til at forsvare den,” lyder det fra Albert Capellas, der ikke overraskende viser opbakning til både klub og præsident i Negreira-sagen.

Men det er nu ikke kun Real Madrid, der har været ude med anklager og kritik. Da Sevilla i slutningen af september skulle møde Barcelona på udebane, nægtede deres repræsentanter fra bestyrelsen at deltage i de ellers obligatoriske aktiviteter i forbindelse med en kampdag, hvilket skabte stor opstandelse i FC Barcelona.

“FC Barcelona mener at dette er et angreb mod den catalanske institution og en uacceptabel handling,” lød det således i en udtalelse på klubbens hjemmeside, hvor de også gjorde det klart, at alle relationer til klubben var afbrudt for nuværende. Negreira-sagen kører her et halvt år den så dagens lys ufortrødent, og selvom forældelsesfristen i spansk regi gør, at Barcelona ikke kan straffes af La Liga, så kan den stadig få vidtgående konsekvenser for Barcelona og deres fremtid. Men indtil det endelige udfald kendes, er der som Barcelona-tilhænger grund til at være optimistisk på klubbens vegne i fremtiden, lyder det fra Graham Hunter.

”Negreira-sagen og de mange palancas fylder en del i medierne, og det skal de også, men det må ikke overskygge det faktum, at Barcelona under Laportas ledelse er et helt andet sted nu. Han har ikke været perfekt, men vi er som minimum på 7,5 hvis ikke 8 ud af en skala på 10 i forhold til den håbløse tilstand han overtog klubben i, og hvor de så småt bevæger sig hen mod.”