Messi og Ronaldo: De evige rivaler

I denne uge er der blevet afgevet stemmer til den årlige kåring Ballon d'Or. Både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi vil med garanti modtage stemmer fra både landstrænere, anførere og journalister verden over, for de to er nogle af verdens bedste fodboldspillere.

Men hvem er bedst? Diskussionen har været længe, men endnu mere interessant er at se på de to spilleres interne rivalisering. Det gjorde Tipsbladet tidligere på efteråret, hvilket mundede ud i en stor artikel. Den bringer vi nu på tipsbladet.dk

BRAGT i TIPSBLADET 25. OKTOBER 2013

FODBOLDENS STØRSTE RIVALER

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er verdens to bedste fodboldspillere, men det er kun én af årsagerne til, at deres indbyrdes rivalisering er så omfangsrig. Klubvalg, personligheder og en lang historie har skabt et forhold, der er unikt i fodboldens verden.

Glem for en gangs skyld den årelange diskussion om, hvem der er bedst. Glem argumenterne om trofæer, individuel hæder, antal mål, antal oplæg og størrelsen på deres respektive lår. Træd i stedet et skridt tilbage og iagttag showet. Rivaliseringen mellem Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er uden sidestykke i fodboldens historie og er skabt af en række helt særlige omstændigheder: For det første er Messi og Ronaldo verdens to bedste fodboldspillere, og der er milevidt ned til de øvrige kandidater.

For det andet repræsenterer de hver deres part i fodboldens største arvefjendeopgør, FC Barcelona mod Real Madrid.

For det tredje er begge klubber så gode, at de to spillere og deres holdkammerater konkurrerer om at vinde trofæer i både Spanien og internationalt -trofæer som flere gange er blevet placeret som en direkte konsekvens af mål fra enten Messi eller Ronaldo.

For det fjerde er de bare så pokkers oplagte at sammenligne. De er nogenlunde lige gamle, henholdsvis 26 og 28, og de har deres forcer i offensiven, hvor de laver uhyggeligt mange mål – så mange at Messi og Ronaldo har sat nye og unikke standarder for hvor mange mål, man kan score på en sæson i en stor europæisk liga.

Og så er der alle småtingene: Messi spiller i Adidas-støvler, Ronaldo i Nike; Messi er frontfigur for Pepsi, Ronaldo har lavet Coca Colareklamer og så videre. Men det er bihistorier. De store historier skriver de på banen, for eksempel når den ene scorer hattrick, og den anden svarer igen med tre mål dagen efter, som det skete i første Champions League-runde, da Ronaldo lavede tre mål mod Galatasaray, og Messi kopierede bedriften mod Ajax.

Og de største historier fortælles, når de mødes. Så leder journalisterne efter tegn på uvenskab – "kiggede de overhovedet på hinanden, da de gav hånd inden kampen?" – og fotograferne holder sig ekstra skarpe for at få et billede med dem begge – helst hvor den ene er jublende lykkelig og den anden frusteret. På lørdag skrives næste kapitel i den store bog om fodboldens største rivaler.

Stjal showet fra Kaká
"No! No!"

Værten Rainer Salzgeber taber et kort øjeblik kontrollen, da det, der skulle have været en hyldestfest for brasilianske Kaká, pludselig bliver det første afsnit i sagaen om Messi og Ronaldo. Vi er i Zürichs operahus den 17. december 2007, og Kaká har netop modtaget prisen som FIFA World Player of the Year. Så langt, så godt, men skaden sker, da nummer to og tre kommer på scenen for at få deres priser.

Det er, da Cristiano Ronaldo tager sølvtrofæet ud af hænderne på Pelé, at Herr Salzgeber febrilsk gør opmærksom på, at noget er helt forkert. I stedet tager FIFA-præsident Sepp Blatter ordet og bringer orden i sagerne.

"Second for Messi, second for Messi," siger Blatter smilende, og så bytter den 20-årige argentiner og den 22-årige portugiser trofæer, så de afspejler, at det er Messi, der er kåret som verdens næstbedste spiller, mens Ronaldo er nummer tre.

" Du forsøgte, men det lykkedes ikke," joker medværten Arabelle Kiesbauer for at bryde det akavede øjeblik, og Ronaldo giver Messi et velment puf i siden, så det er Barcelona-talentet, der kommer til at stå ved siden af Kaká.

Sådan begyndte det. Endnu havde de aldrig mødt hinanden i kamp, men banen var kridtet op til en årrække, hvor de ville duellere.

Kaká nåede aldrig igen højderne fra sin fantastiske 2006-07-sæson, men Messi og Ronaldo blev bare bedre og bedre. Selv om de endnu ikke spillede i samme liga, blev de rivaler til titlen som Verdens Bedste, og diskussionerne rasede. Før Champions League-finalen i 2009, lavede Sky Sports en sjov videosekvens, hvor Cristiano Ronaldo fik lov at interviewe sig selv. United-stjernen parodierede et klassisk interview og stillede sig selv en række af de spørgsmål, som han altid fik fra journalister – derfor selvfølgelig også et om Messi.

"Er Lionel Messi en bedre spiller end dig?"

"Måske er jeg bedre og vigtigere end ham. Måske, jeg ved det ikke. Det er ikke vigtigt," siger Ronaldo i klippet og flasher derefter et stort Colgate-smil.

Cristiano Ronaldo var forsvarende Champions League-og Ballon d'Or-vinder, men Barcelona vandt finalen i Rom, og Messi scorede en enkelt gang. Et halvt år senere vandt han sit første Ballon d'Or-trofæ.

På det tidspunkt var Cristiano Ronaldo også kommet til Spanien som nyt rekordindkøb i Real Madrid, og han og Messi blev nu målt op mod hinanden uge efter uge. Ingen af dem er bukket under for presset, for rekorderne er faldet på stribe.

Siden Cristiano Ronaldo i 2009 skiftede til Real Madrid har ingen andre spillere end de to vundet Den Gyldne Støvle som den mest scorende spiller i de europæiske ligaer – tre titler til Messi og én til Ronaldo. I dag virker de 26 ligamål, som Ronaldo lavede i sin debutsæson i Spanien, ganske sølle, for allerede i sæsonen efter, 2010-11, slog han ligarekorden med 40 mål – et umuligt antal i en stor europæisk liga, men ikke desto et antal, som Messi smadrede året efter med 50 mål. Den sæson scorede Ronaldo 46 gange.

Ronaldo har slået Real Madridrekorden for flest mål i én sæson med de 60, han lavede i alle turneringer i 2011-12, og han har scoret groteske 216 mål i 211 kampe for klubben. Messi har ikke holdt sig tilbage og har siden Ronaldos ankomst lavet 245 mål i 229 Barcelona-kampe. Også han har sat en række rekorder, den vel nok mest bemærkelsesværdige ved at score i 21 ligakampe i træk i sidste sæson.

Den direkte duel på banen er faktisk ganske jævnbyrdig: Én gang har Messi og co. slået Ronaldo og Real Madrid ud af pokalturneringen, én gang er det modsatte sket. I 2011 vandt Barcelona den spanske Super Cup over Real Madrid, i 2012 vandt Real Madrid over Barcelona. I 2011 blev Ronaldo matchvinder i pokalfinalen, samme sæson var Messi manden bag Real Madrids exit i Champions League-semifinalen.

En foreløbig kulmination på duellen og de to spilleres tunge dominans af den spanske liga kom sidste år. Real Madrid og Barcelona skulle mødes på Camp Nou 7. oktober, og på forhånd var der lagt op til en politisk ladet kamp, fordi strømninger i det catalanske samfund i de måneder heftigt argumenterede for at gøre Catalonien til en selvstændig stat. Men efter kampen handlede det kun om Messi og Ronaldo.

Kampen endte 2-2, og de scorede begge to gange.

"DE OTRO PLANETA" -" Fra en anden planet" – skrev Madrid-avisen Marca på forsiden, og kollegerne på AS delte for første gang nogensinde prisen som kampens bedste spiller mellem to aktører.

Den svenske Aftonbladet-journalist Erik Niva så kampen, og han skrev en storladen tekst om det show, han havde overværet.

"Ingen sejrherrer i kampen – hverken i den individuelle eller den kollektive – men alligevel en halv milliard vindere verden over. En halv milliard mennesker tændte deres tv-apparater med helt urimelige forventninger til både Leo Messi og Cristiano Ronaldo. Alle fik vi vores forventninger overgået, vores liv forgyldt.Verden er lige nu et lidt lykkeligere sted, end den var for et par timer siden. Sådan bliver effekten, når to så store stjerner lyser på præcis samme tid.".

De perfekte modsætninger
Erik Niva bruger i artiklen Muhammad Ali og Joe Frazier med deres "Fight of the Century" og "Thrilla In Manila" til at beskrive forholdet mellem Lionel Messi og Ronaldo, men er der perspektiveringer at drage inden for fodboldens verden? Messi/ Ronaldo er selvfølgelig blevet diskuteret i tv-programmer, artikler og på debatfora verden over. Nogle har som reference nævnt Roy Keane og Patrick Vieira.

Sammenligningen passer på det punkt, at duellerne var ofte var med til at afgøre kampe og placere titler. Keane og Vieiras rivalisering bundede i deres status som anførere for henholdsvis Manchester United og Arsenal – et opgør som altid satte sindene voldsomt i kog i begyndelsen af nullerne, da det var Englands to bedste klubber – og så deres roller som indpiskere, bolderobrere og ledere på midtbanen.

En kamp mellem United og Arsenal blev altid en T kamp mellem de to om herredømmet i midtercirklen, og særligt berømt er deres skænderi i spillertunnellen før en kamp i februar 2005. Men den duel har selvfølgelig slet ikke Messi og Ronaldos storhed.

Keane og Vieira var verdensklassespillere i deres tid, men en historisk kamp om titlen som verdens bedste nogensinde var der ikke tale om.

Maradona og Pelé? Ja, der har godt nok været meget ballade mellem de to spillere, der i årtier har været de to bedste kandidater til titlen som verdens bedste nogensinde. Maradona har sagt, at Pelé siger dumme ting, når han glemmer at tage sine piller, at han mistede sin mødom til en mand, og sågar at han har en lille pik. Pelé har også langet ud efter Maradona og hans narkotikamisbrug, men de sydamerikanske legenders rivalisering hæmmes af, at de ikke spillede mod hinanden.

Pelé spillede sin afskedskamp 1. oktober 1977, godt en måned før Maradonas 17 års fødselsdag.

Hvad så med Franz Beckenbauer og Johan Cruyff? Der har vi fat i noget. Det er to af historiens bedste spillere, som dominerede i samme tidsperiode, og som spillede en enormt vigtig og definerende kamp mod hinanden i VM-finalen 1974.

Holland og Vesttyskland var ikke gode naboer, og så repræsenterede de to lande helt forskellige fodboldfilosofier.

Desuden kæmpede Der Kaiser og Kong Cruyff også på klubniveau.

I 1973 vandt Cruyffs Ajax med 4-0 over Beckenbauers Bayern München vej mod den tredje Europa Cup-titel i træk. Året efter røg Ajax – nu uden Cruyff der var skiftet til Barcelona – ud i anden runde til CSKA Sofia, som Bayern München og Beckenbauer efterfølgende slog på vej mod deres første af tre på hinanden efterfølgende Europa Cup-sejre.

Men alligevel: noget mangler. Først i karrierens skumringsår spillede de i den samme liga, den amerikanske NASL, mens Messi og Ronaldo har mødt hinanden 22 gange fra 2008 og til i dag. Og så er der alle de andre ting, som gør de to nuværende stjerner til den perfekte rivalisering: Det er sydamerikaneren mod europæeren, den hjemmedyrkede profil fra den berømte talentfabrik mod rekordindkøbet i Galacticos-klubben, det fysiske monster mod splejsen. De er endda venstre-og højrebenet.

Roller i opbrud
Verden over er Messi mod Ronaldo blevet behandlet af presse og fans på alverdens mystiske måder. Et af de mest spøjse eksempler kom i april måned i år, da Cristiano Ronaldos russiske modelkæreste Irina Shayk var til MTV-fest i Grækenland, hvor en tv-reporter på den røde løber forsøgte at overtale hende til at klippe en Messi-trøje i stykker – noget hun i øvrigt afviste, hvorefter reporteren selv gik i gang med saksen.

Men det er Spanien og nærmere bestemt Madrid og Barcelona, som er den daglige skueplads for duellen, og det er der, at historierne om de to oftest kommer fra. Lad os derfor spørge Mikkel Larsen, Madridkorrespondent for blandt andet Kristeligt Dagblad, hvordan han oplever rivaliseringen i den spanske hovedstad.

"Den er meget stor. Det er de to, som altid bliver holdt op mod hinanden. Det er to, som har fulgtes ad og slået stort set alle rekorder i ligaen i de sidste par år. Derfor er det ikke kun fordi, det er de to største spillere på de to største hold. Det er også to spillere, som virkelig er noget udover det sædvanlige."

"I Madrid har man fornemmelsen af, at Messi lige er det bedre, men man vil ikke indrømme det. Det er pisseirriterende, men sådan er det. Man har fået skovlen under ham et par gange, men det virker til, at han lige kan sætte et ekstra gear på. Det har han gjort så mange gange, og han bliver næsten bedre hvert år og slår lige Cristiano," fortæller Mikkel Larsen.

I Barcelona sidder en anden dansk journalist. Det er Martin Tønner, der er Spanien-korrespondent for Berlingske, og han fortæller, at rivaliseringen opfattes lidt anderledes i Barcelona.

"Den eksisterer, og den er vigtig. Men den er ikke større end klubberne. Det handler stadig mere om Real Madrid og Barcelona end om Messi og Cristiano, også fordi begge er udlændinge. Cristiano er upopulær her i byen, men han er ikke nær så upopulær som Mourinho. Mourinho hader man af et ondt hjerte. Man synes, at Cristiano er lidt latterlig og opblæst, men Mourinho blev nærmest set som en diabolsk figur – ligesom Real Madrid bliver set som repræsentant for det værste af Spanien," siger Martin Tønner og fortæller om den diskurs, der er om de to spillere i Spanien.

"Til min og Tonny Vorms bog om FC Barcelona [ Den våbenløse hær] interviewede jeg en ekspert i kommunikation, Antoni Gutiérrez-Rubí, omkring Messi og Cristiano Ronaldos måde at kommunikere på; deres udtryk. Han sagde noget meget præcist. Nogle gange har man set Cristiano score og pege ned på sit lår. " Det er min krop, det er min fysiske styrke". Når Messi scorer, slår han korsets tegn og peger op mod himlen – " min indre styrke". Messi er den guddommelige inspiration, intuition, over for det tillærte; det tiltrænede. Cristiano Ronaldo er en tikæmper, og man kan sige, at Messi er en stormester i skak. Han indeholder nogle ting, der transcendenserer den fysiske udfoldelse," siger Martin Tønner.

Og så er der alt det, der ikke nødvendigvis har noget med evnerne på banen at gøre. Her er den ene bedre stillet end den anden, mener Mikkel Larsen.

"Set fra Madrids synspunkt har Messi rigtig, rigtig god presse overalt. Han bliver altid set som en perfekt gentleman og sportsmand. Men det er han ikke. Hans rigtige ansigt kommer frem engang imellem, når han sparker bolden ind på publikum på Bernabéu eller spytter på en modstander. Ronaldo har også sit ego at kæmpe med, men man ser ham som værende mere reel. Han er arrogant og hvad ved jeg, men han er mere ægte," siger Mikkel Larsen om det madrilenske syn på, hvordan de to spillere opfattes.

Netop den generelle opfattelse af Messi som den gode dreng, der hviler i sig selv, og Ronaldo som den storsnudede egoist, kan være ved at ændre sig, fortæller Martin Tønner.

"De er lidt under forandring, de roller. Der er kommet nogle ting frem om Messi, som gør ham mere usympatisk. Man har haft et billede af Messi som en lille dreng, der bare vil spille fodbold. Han bevæger sig i en sfære af uskyld. Det billede er ved at forsvinde. Det, som er konstaterbart, er, at han havde nogle konflikter med [ David] Villa. Det T kunne man simpelthen se på banen. Og skattesagen er der også. Samtidig er Cristiano Ronaldos status ændret lidt. Uden at tage noget direkte opgør formåede han meget reelt at tage afstand til Mourinho på de rigtige tidspunkter. Det har fået nogen til at tænke på, at han måske er helt så dum, som man skulle tro," siger Martin Tønner.

De evige tilråb
Når de to spillere selv skal forholde sig til sammenligningen mellem dem, kommer flosklerne på bordet: " Jeg konkurrerer ikke med Cristiano, overhovedet ikke. Jeg forsøger at gøre det så godt, som jeg kan for min klub og mit landshold. Vi ved, at pressen altid forsøger at sammenligne os med statistik eller måden, vi spiller på, men jeg tror ikke, at nogen af os konkurrerer med den anden," sagde Messi sidste år på en pressekonference.

Nogenlunde det samme siger Ronaldo, der dog anerkender, at rivaliseringen kan gøre en forskel for den enkelte spiller og holdene.

"Nogle gange bliver jeg træt af sammenligningerne. Det er det samme for ham, for de sammenligner os hele tiden. Man kan ikke sammenligne en Ferrari med en Porsche, for det er en anden motor. Han gør de bedste ting for Barcelona, jeg gør de bedste ting for Madrid. Jeg tror, at vi nogle gange skubber hinanden, det er derfor, konkurrencen er så stor. Det er derfor, Madrid og Barcelona er de bedste hold i verden, for vi presser hinanden, ikke kun Messi og jeg, men også de andre spillere," sagde Ronaldo i maj 2012 til CNN.

Da Ronaldo et par måneder senere havde leveret sin berømte udtalelse om, at han var trist, syntes Messi ikke, at han skulle forholde sig til det.

"Når han siger noget, behøver I ikke spørge mig om det, heller ikke omvendt. Det er noget, han har sagt, det har ikke noget med mig at gøre."

Sådan er hverdagen for de to stjerner.

De bliver konstant konfronteret med den anden, hvad enten de vil det eller ej. Det bedste eksempel er tilråbene. Sidste år ankom Messi med landsholdet til Perus hovedstad Lima, og da han trådte ud af spillerbussen for at komme ind på hotellet, lød det fra menneskemængden: " Ronaaaldo, Ronaaaldo, Ronaaaldo" – 9.500 kilometer fra Madrid.

Ronaldo oplever det langt oftere.

Det er blevet den generelle trend, at vil man hyle Real Madrid-stjernen ud af den, skal man råbe navnet på den argentinske rival, der så ofte har trukket det længste strå i deres indbyrdes dueller. Ronaldo har fået Messi-tilråb i blandt andet Schweiz, i København og såmænd også i Portugal.

Og da Ronaldo efter EM 2012-kampen mod Danmark, som Portugal vandt 3-2 uden Ronaldoscoringer, blev konfronteret med, at danske roligans i Lviv havde råbt " Messi" efter ham, faldt facaden.

"Ved du, hvor Messi var på det her tidspunkt sidste år? Ved du det? Ved du det, eller ved du det ikke? Han blev slået ud af Copa América i sit eget hjemland. Jeg synes, det er værre, synes du ikke?"

Det er ikke den eneste stikpille, som Ronaldo har givet Messi. Da han i 2011 vandt Den Gyldne Støvle, fortalte han, at han vurderede den højere end Ballon d'Or.

"Den her er objektiv, om statistik; den anden handler om stemmer, holdninger," sagde Ronaldo om Ballon d'Or, som Messi tilfældigvis havde vundet de to seneste af – og Messi løb i øvrigt også med de to i 2011 og 2012.

Netop Ballon d'Or-afstemningerne har vist et herligt småligt krigeri mellem Messi og Ronaldo. Begge er kaptajner på deres respektive landshold og skal derfor afgive stemmer i kåringen af årets spiller. I 2012-afstemningen stemte Messi på holdkammeraterne Andrés Iniesta og Xavi samt landsmanden Sergio Agüero. Cristiano Ronaldo stemte slet ikke – han overlod æren til landsholdskollegaen Bruno Alves, der gav tre stemmer til… Cristiano Ronaldo. Og ingen til Messi.

"Jeg havde ikke muligheden for at stemme. Jeg havde en flænge [ Et flækket øjenbryn fra en ligakamp mod Levante], og da jeg kom til landsholdssamling, sendte de mig hjem igen," sagde Ronaldo til sit forsvar, men det forklarer ikke, hvorfor han heller ikke stemte i 2011 – da Nuno Gomes gav Ronaldo tre stemmer og nul til Messi.

Det gjorde nu ikke det store i hverken det kosmiske eller FIFA's regnskab.

Også i 2011 undlod Messi at stemme på Ronaldo.

Historierne går nemlig begge veje.

Det er oftest Ronaldo, der ses som den store narcissist, men også Messi vil gerne vinde hæder. Barcelona-insideren Guillem Balague skriver i sin bog om Pep Guardiola "Another Way of Winning", at en sur Messi i 2011 undlod at deltage i mesterskabsfejringen efter næstsidste ligakamp mod Deportivo La Coruña, fordi han var blevet sparet frem mod Champions League-finalen mod Manchester United. Ronaldo scorede nemlig to gange mod Villarreal, og dermed var han næsten umulig at hente i kapløbet om at blive ligatopscorer. Nede i Barcelona har Martin Tønner svært ved at sige hvor mange af presseskriverierne, man skal tro på.

"Det er sådan noget, der er svært at vurdere – hvor meget og hvor lidt er der om det? Men efter sigende har Cristiano på et tidspunkt beklaget sig over for Florentino Pérez over, at han ikke syntes, han fik ordentlig behandling. Så skulle Pérez halvvejs i sjov have sagt " hvis vi sælger dig, skal vi bare sørge for at få så tilstrækkeligt mange penge, at vi kan købe Messi". Og det skulle Cristiano aldrig have tilgivet ham. Han er stadig rasende over det. Om det er rigtigt, er ikke godt at vide, men der er nok ikke nogen tvivl om, at Cristiano ser det som en rivalisering, som er vigtig for ham. Det er Messi, som har haft upper hand indtil nu, så man har ikke set ham stå og skære grimasser, som Cristiano har gjort det, når Messi har fået Den Gyldne Bold.".

El Clasico peronificeret
Både Messi og Ronaldo har spillet alle Clásico'er siden 2009, så meget skal være i vejen, hvis de ikke begge går på banen lidt i seks lørdag aften. Mourinho er væk, det samme er Guardiola og hans afløser Tito Vilanova, så det er Messi/ Ronaldoduellen, der kan trækkes historiske tråde til i kampoptakten.

"Hvis Madrid mod Barcelona er den største sportsrivalisering på planeten, er den endt med at blive personificeret af to af de bedste fodboldspillere, der har været; mænd, som dominerer spillet og definerer deres klubber – i personlighed og spillestil, stil og substans," skriver den britiske journalist Sid Lowe om Messi og Ronaldo i sin nye bog om Barcelona og Real Madrid " Fear and Loathing in La liga" – som selvfølgelig har de to klubbers største stjerner på forsiden.

Mikkel Larsen tror, at også lørdagens kamp i Spanien vil blive behandlet som et opgør mellem de to klubbers største stjerner.

"Den vil komme til at handle rigtigt meget om de to og deres dagsform, som af mange bliver betragtet som afgørende. Det kommer også til at handle om, hvem der har købt bedst ind, Neymar mod Bale, men de to står stadig i skyggen af de store."

Martin Tønner tror dog, at nogle af sommerens begivenheder også vil få betydning for, hvordan kampen dækkes.

"Jeg tror, man vil fokusere på nogle andre ting den her gang. Man vil fokusere på Ancelotti over for Gerardo Martino, Bale over for Neymar. At det så i sidste ende formentlig bliver en af de to, der afgør det, så man vil skrive om det bagefter, det er en anden sag," siger Martin Tønner med et stille grin.

Det er et godt bud.

I de 18 Clásico'er, der er spillet siden sommeren 2009, har kun fire kampe været uden scoringer af enten Messi, Ronaldo eller dem begge. Rivaliseringen, som begyndte i det små med lidt trofæforviklinger i 2007 og udviklede sig til den største i fodboldens historie, får med al sandsynlighed endnu et afsnit lørdag aften.

Andet ville ligne Messi og Ronaldo dårligt.