Juleguf: Barcelona testede dansk stjerne for partydrugs

Julen er hjerternes fest, og eftersom vores hjerter på tipsbladet.dk banker for fodbold, har vores julekalender naturligvis også fodbold i centrum. Hver dag i december bringer vi en historie fra arkrivet, hvor en kendis fortælle om sit forhold til spillet i en stille fodboldsnak.

9. DECEMBER: KASPER HVIDT
(Håndboldspiller og tidligere målmand på det danske herrelandshold)

Med 192 centimeter i højden, 96 kilo i drøjden og en reaktionsevne, der har været med til at bære det danske håndboldlandshold op i verdenstoppen, er det oplagt at spørge, om ikke målmanden Kasper Hvidt kunne være blevet en ganske habil fodboldkeeper også.

Det spørgsmål har han også selv overvejet.

“Jeg kunne sikkert godt være blevet fodboldmålmand – siger jeg selv. Jeg ville i hvert fald ikke falde på mangel af arbejdsvilje, for det og mit engagement har båret mig frem, mens jeg så undervejs har tilegnet mig nogle tekniske egenskaber også. Når man så går ind i et fodboldmål, er der godt nok nogle afgørende forskelle, men det er selvfølgelig noget, man kan lære. Hvis der for eksempel bliver skudt langt udefra ude i siderne, så er det ikke nok bare at stå og kigge og så kaste sig, så er du jo cirka fire meter fra bolden. Du skal løbe for at komme i position, inden du laver dit udfald. Det er en forskel.”

“Og så er indlæggene selvfølgelig det allersværeste, for du er ikke alene. Der står en flok irriterende spillere foran dig, samtidig med at indlæggene skal times med skru og alt muligt. Det er jo klart, klart det sværeste, og man kan også se, at det tit er det, der afgør, om en rigtig fodboldmålmand er god eller dårlig. Til gengæld er jeg ret sikker på, at jeg kunne klare en-mod-en spillet inde i feltet. Det var det, som Schmeichel var så god til, og hvor man i gamle dage sagde, at han bevægede sig som en håndboldmålmand.”

“Men jeg har aldrig gået til fodbold. Jeg har kun spillet på venneplan. Ofte er det jo også et spørgsmål om, hvad man bliver præget af, og jeg har to storesøstre og ikke nogen bror, og så mange piger spillede heller ikke fodbold dengang, så det var først svømning og sejlsport, som jeg også gik til, og så blev det håndbold, hvor jeg også var med. Mine klassekammerater gik også til håndbold, så det blev bare det,” fortæller nu 35-årige Kasper Hvidt om opvæksten på Frederiksberg, hvor talentet altså blev styrket i først Ydun og siden FIF i stedet for i KB.

Men fodbolden fyldte en del alligevel.

“Først var det jo den klassiske med engelsk fodbold, tipskupon, Dong og Svend Gehrs, men så kom TV 2 med deres svar på den engelske fodbold. Jeg ved ikke hvorfor, men det var anderledes, det var sydfra og der var bare noget fascinerende over det. De der dybe mål, de havde… Dem ser man ikke rigtig mere, men nogle af målene var jo tre meter dybe, så målmændene skulle virkelig ind og grave i nettet for at få bolden ud. Den klassiske, tætsiddende Napoli-trøje med Mars på brystet, Careca og de gutter der. Der var rigtig mange sjove kampe dengang. Det var nyt, og så var der også det med hollænderne fra Milan og tyskerne fra Inter, mens Juventus og Napoli også var rigtig stærke,” husker Kasper Hvidt om dagene som teenager i starten af halvfemserne med søndagsfodbold fra Italien.

Håndbolden var dog det vigtigste, og i 1997 rejste han fra Danmark med kurs mod Spanien. I første omgang blev det et kortvarigt ophold, men efter et par sæsoner i tyske Lemgo, vendte han tilbage, og fra 2000 til 2009 boede og levede han som professionel håndboldmålmand i Spanien. Og så fylder fodbolden også.

“Når man har boet 11 år i Spanien, skulle man være meget mærkelig for ikke at følge med i fodbold. Det ville nærmest være umuligt. Men bliver simpelt hen indoktrineret, og det altafgørende spørgsmål er selvfølgelig, om du er Barca eller Real Madrid. På mit hold Ademar Leon var der mange, der var Real Madrid-fans, så det blev jeg også, da de startede med at købe Figo og Zidane.”

“Jeg blev endda også medlem af klubben på et tidspunkt, da en holdkammerat blev så irriteret over, at vi altid sagde ” vi” om Real. Han sagde, at der slet ikke var nogen af os, der havde retten til at snakke om Real Madrid på den måde, for vi var jo ikke medlemmer. Så gik jeg hjem og meldte mig ind. Det var kun trekvart sæson, og det var jo sådan set penge ud af vinduet, når man ikke kunne komme til kampene, men på den måde blev jeg altså medlem i Real Madrid,” siger manden, der siden stod på mål for ærkerivalen Barcelona fra 2007 til 2009. Og det var der ingen problemer i.

“Nej, en af mine holdkammerater Juanin, en venstre fløj jeg spillede med i både Leon og Barcelona er inkarneret Real Madrid-fan uden at lægge skjul på det, og han har spillet i Barcelona i syv år nu,” siger Kasper Hvidt.

På et tidspunkt blev det dog for meget med al den fodbold. Kampene var lige så dårlige, som opmærksomheden var enorm, så målmanden trak interessen lidt tilbage, indtil der pludselig begyndte at ske spændende ting i Barcelona.

“Min første sæson i Barca var Rijkaards sidste, og min anden var Guardiolas første, så jeg har haft mulighed for at følge begge ting, og der er faktisk en sjov anekdote fra min første sæson. Pludselig indførte klubben nemlig en intern dopingkontrol, ikke mod anabolske steroider men mod partydrugs. Det havde ikke noget med os i håndboldafdelingen at gøre, men det skulle være ens for alle i klubben, så der var tydeligvis nogen, der havde det lidt for sjovt. De var nok bange for at sende dem i kamp, hvis de ville blive knaldet for et eller andet, de havde sniffet eller røget.”

“Men så kom det nye Barca, Guardiolas Barca, og det var helt fantastisk at følge. I starten havde de jo alle imod sig, men så begyndte de at vinde og vinde stort med 4-0, 5-0 og 6-1. Det var helt vildt, som de bare massakrerede alle hold ved at vende tilbage til de dyder med at arbejde for hinanden. De andre var ikke engang i stand til at få bolden over på Barcas halvdel.”

“Det er sådan nogle ting, jeg synes er supersejt, når man selv spiller på et hold, og man ved, hvor vanskeligt det kan være at få tingene til at fungere og koordinere dem. Specielt når man også vidste, at de kun havde haft en forsæson til det. Som holdsportsmand kan man ikke undgå at blive imponeret over det, og nu er vi endda kun seks i marken, mens de er 10,” fortæller Kasper Hvidt, der som håndboldspiller havde sæsonkort til Camp Nou – uden at bruge det.

“Vi trænede to gange om dagen derinde, så lysten til at køre tilbage en tredje gang for at se kamp, den var bare ikke særlig stor. Også fordi det tager virkelig lang tid, når 80.000 tilskuere skal til og fra et stadion. Men jeg fulgte det på tv, og det kan jeg faktisk også godt lide med alle de detaljer, der bliver dækket. Al den tvivl du sidder med på stadion, den får du opklaret med det samme.”

“Men jeg kan nu også godt lide at se fodbold live, for når man selv er idrætsmand og ved, hvordan tingene fungerer inden for holdsport, så er det sjovt at sidde og for eksempel følge skyggespillerne. Dem man aldrig ser, men de gør, at stjernerne kan have frie roller, fordi de dækker rum af. Året før jeg skiftede til Barcelona, var jeg inde at se en Clasico, der endte 3-3, og det var en supergod kamp. For eksempel sad jeg og fulgte Barcelonas forsvarer Thuram, der spillede i deres tremandsforsvar. Det var sindssyge områder, han skulle dække af, men han bevægede sig fra side til side og frem og tilbage med en erfaring, der gjorde, at han bare fik placeret sig rigtigt det meste af tiden. Det var vildt fascinerende.”

“Og så var der også Raul, der er indbegrebet af alle de dyder, jeg godt kan lide ved en sportsmand. Han er den der træner mest, er hårdtarbejdende i kamp og stadig leverer, selv om han er oppe i årene. Det viser jo alt om hans klasse og karakter, at han kommer op til nordlige himmelstrøg i Tyskland og alligevel bliver så populær. Ham fulgte jeg også den dag, og hold op hvor han betød meget for Real. Den måde han dirigerede folk på, folk der ikke arbejdede. Han havde et øje på hver finger. Han havde fuldstændig kontrol over, hvor hans medspillere lå, og dem der var for sløve i givne situationer, dem skulle han lige have fat i nakken på.” Selv om Kasper Hvidt spillede i Barcelona blev det ikke til meget nærkontakt med fodboldstjernerne.

De trænede et andet sted, så man så slet ikke hinanden undtagen til den årlige julefest, hvor nytilkomne Daniel Alves imponerede ved at gå rundt og give hånd.

“Og så kunne man godt risikere at stå oppe ved buffeten ved siden af en eller anden fodboldspiller, men i og med de er så små, så er det jo ikke sådan, at de skiller sig ud i en mængde, slet ikke til den der julemiddag, hvor der kunne komme over 600 mennesker.”

I 2009 vendte Kasper Hvidt hjem fra Spanien til først FC København og siden AG København, hvor fodboldsnakken fylder en del internt mellem spillerne, specielt om mandagen efter weekendens kampe, hvor målmanden får dækket meget af sin aktuelle viden via diskussioner mellem Liverpool-og Arsenal-tilhængere i truppen samt snak fra holdets spanier Malmagro, der opdaterer med seneste nye fra Marca. Målmanden går nu ikke på stadion, og som far til en datter på tre år er det også begrænset, hvor meget han får set på tv.

Men han udvælger det bedste og glæder sig til sommerens EM-slutrunde.

“Ja, helt klart, sådan noget er sjovt at følge. De bedste spillere, de bedste hold, det er jo skægt at se, og det bliver spændende. Folk snakker meget om, at Danmark er chanceløse i den gruppe, og umiddelbart ja, så er vi oppe mod tre hold, der er bedre end os, men der er andre facetter, der måske kan spille ind til Danmarks fordel.” ” Man kan jo ikke rigtig sige, at der er nogle danskere, der spiller på et tophold og har det pres med at være med hele vejen gennem sæsonen. Mange spiller ikke engang to gange om ugen, som topspillerne gør, så det er klart, at man må komme frem til en slutrunde med et overskud både i mental og fysisk forstand i forhold til de spillere, der er blevet pumpet igennem mange kampe i sæsonen.” ” Det ved jeg fra mig selv, når man spiller med i Champions League og på landsholdet, som jeg selv gjorde i mange sæsoner, så kommer der bare perioder, hvor du får en mental lapsus. Det er ikke noget med, at fysikken ikke kan klare det, du kan bare ikke koncentrere dig, og så har du fire-fem kampe, hvor du er uduelig. Man kan simpelt hen ikke samle tankerne om at levere en god præstation, selv om man gerne vil. Der er udsolgt.” ” Så nogle af spillerne fra de bedste hold kommer måske med 15-20 kampe flere i kroppen end mange af de danske spillere, der modsat er friske og kommer med en helt anden gejst uden at være træt af fodbold og kampe. For danskerne er EM det optimale, men for mange af de andre spiller de bare med om endnu en titel. Der er ikke en eneste dansker, der er i den situation, og det kan blive til vores fordel,” siger Kasper Hvidt. 

FAVORITHOLDET

Kasper Hvidts favorithold:

Casillas – Carlos, Baresi, Maldini – Zidane, Redondo, Laudrup, Maradona – Raul, Van Basten, Messi

“Mit hold er jo alt for offensivt, så jeg tænkte på at tage vores direktør i AG København Søren Colding med på højre back, men nej. Det ville have været at fedte lidt for meget. Jeg overvejede også Guardiola til den defensive midtbane, men det blev Redondo, en spiller jeg nærmest havde glemt, indtil jeg begyndte at tænke over det her Drømmehold. Men han var en utrolig god spiller og meget mere end den dribletur på Old Trafford, som alle kan huske. Han var dominerende og også enormt elegant i sit spil. Jeg overvejede også Xavi på midtbanen, men skulle han så slå Zidane eller Maradona af. Nej, ikke endnu, selv om jeg godt ved, at tiden gør folk større. Derfor overvejede jeg også Dino Zoff på mål, for han står for mig som et klassisk ikon. Men Casillas er bedre og en fantastisk målmand med et fantastisk CV. 30 år og 127 landskampe. og så har han vundet det hele. Så det italienske ikon blev i stedet Franco Baresi i midterforsvaret. Han er en total klassiker, og jeg husker stadig klart det straffe, han brændte i VM-finalen i 1994. Nøj, hvor man følte med ham.”.