Video : Tipsbladet
La Liga

Jude Bellingham vinder Golden Boy-prisen

Jude Bellingham har netop vundet den prestigefyldte Golden Boy-pris, der uddeles til den bedste spiller under 21 år.

Jude Bellingham er vinder af Golden Boy-prisen i 2023. 

Hvert år kårer den italienske avis Tuttosport den bedste spiller under 21 år i Europa, og fredag er blevet offentliggjort, at Bellingham løber med prisen i år. 

Der er absolut ikke tale om en overraskelse, for den 20-årige englænder har været helt ustyrlig efter sommerens skifte til Real Madrid. 

Den engelske landholdsspiller har taget den spanske storklub med storm, idet han har scoret 13 mål i sine første 14 kampe for Real Madrid. 

Rasmus Højlund var også blandt de nominerede til prisen, der dog ganske ventet gik til Jude Bellingham. 

Dermed går prisen for tredje år i træk til en La Liga-spiller. Sidste år år løb Barcelonas Gavi nemlig med hæderen, mens Pedri vandt i 2021.