Ikke kun Laudrup: De har spillet for Real og Barca

Det er ikke Michael Laudrup, der har spillet for både FC Barcelona og Real Madrid. Her er en håndfuld andre spillere, der også har gjort det.



I 1994 foretog Michael Laudrup det forbudte skifte i spansk fodbold.

Historiens nok bedste danske fodboldspiller skiftede således direkte fra FC Barcelona, hvor han havde været i fem år, til ærkerivalerne fra Real Madrid. Og med ham fulgte succesen: Real Madrid vandt La Liga i Laudrups første sæson, efter at FC Barcelona havde vundet den i de foregående fire sæsoner.

Men Laudrup er ikke den eneste, der har optrådt for de to klubber, som lørdag aften tørner sammen i det såkaldte El Clasico.

En række spillere har således optrådt for begge klubber, som den spanske avis AS har listet, og herunder kan du se 20 af de spillere, der er tale om. Der er en hel del stjerner iblandt.

De har spillet for både FC Barcelona og Real Madrid:
Alfonso Albeniz, midtbanespiller:
Spillede for FC Barcelona fra 1901 til 1902, inden han skiftede til Real Madrid og spillede indtil 1911. Blev siden direktør i Madrid-klubben.

Juan Hilario Marrero, midtbanespiller: Spillede for Real Madrid fra 1931 til 1936, hvorefter han tog til Valencia. Spillede for FC Barcelona i 1939 og 1940.

Ricardo Zamora, målmand: Den legendariske keeper spillede for FC Barcelona fra 1919 til 1922 og for Real Madrid fra 1930 til 1936.

Josep Samitier, midtbanespiller: Nåede næsten 400 kampe for FC Barcelona mellem 1919 og 1932, inden han skiftede til Real Madrid og spillede fra 1932 til 1934. Var også Barcelona-træner i 1940’erne.

Bernd Schuster, midtbanespiler: Tyskeren kom til FC Barcelona i 1980 og spillede otte år i klubben, inden han rykkede til Madrid og spillede to sæsoner for Real Madrid. Skiftede derefter til Atletico Madrid. Han var også træner i Real Madrid i 2007/08-sæsonen.

Luis Milla, midtbanespiller: Startede karrieren i FC Barcelona, hvor han også var ungdomsspiller, og spillede der fra 1984 til 1990, hvor han skiftede til Real Madrid og spillede indtil 1997.

Michael Laudrup, offensiv midtbanespiller: Skiftede til FC Barcelona fra Juventus i 1989 og havde fem succesfulde sæsoner, før han skiftede til Real Madrid i 1994. Spillede to sæsoner i hovedstadsklubben, inden turen gik til Vissel Kobe i Japan og siden Ajax i Holland.

Robert Prosinecki, midtbanespiller: Havde fire sæsoner i Real Madrid mellem 1991 og 1995, inden turen gik til FC Barcelona. I Catalonien nåede kroaten blot én sæson, og så gik turen videre til Sevilla.

Gheorghe Hagi, offensiv midtbanespiller: Den rumænske legende spillede to sæsoner i Real Madrid fra 1990 til 1992 og skiftede så til italienske Brescia. Vendte tilbage til Spanien for at spille for FC Barcelona mellem 1994 og 1996.

Albert Celades, defensiv midtbanespiler: Fik sin fodboldopvækst i FC Barcelona, hvor han spillede  op førsteholdet fra 1995 til 1999. Skiftede derefter til Celta Vigo, inden han i 2000 havnede i Real Madrid og spillede fem sæsoner.

Luis Enrique, midtbanespiller/angriber: Før han blev træner for blandt andre FC Barcelona B og FC Barcelona, var han spiller. Han startede for Sporting Gijon, inden han røg til Real Madrid og spillede fem sæsoner fra 1991 til 1996. Derefter skiftede han til FC Barcelona og spillede indtil karrierens slutning i 2004.

Alfonso Perez, angriber: Spanieren fik sin fodboldopdragelse i Real Madrid og spillede i klubben indtil 1995. Var derefter forbi Real Betis i fem succesfulde år, inden et skuffende toårigt ophold i FC Barcelona fra 2000 til 2002.

Dani Garcia, angriber: Startede karrieren i Real Madrid, hvor han aldrig slog igennem på førsteholdet og smuttede i 1998. Efter et succesfuldt ophold hos Mallorca røg han videre til FC Barcelona i 1999 og spillede der indtil 2003.

Julen Lopetegui, målmand: Nåede kun en enkelt kamp for Real Madrid mellem 1988 og 1991. Kom til FC Barcelona i 1994 og spillede blot fem kampe for catalanerne, inden han sluttede karrieren hos Rayo Vallecano. Har siden været træner i en periode hos Real Madrid.

Nando Muñoz, forsvarsspiller: Spillede to sæsoner for FC Barcelona fra 1990 til 1992, inden han rykkede til Madrid og spillede fire sæsoner for ærkerivalerne.

Miquel Soler, forsvarsspiller: Han spillede for FC Barcelona ad to omgange – først fra 1988 til 1991 og så fra 1992 til 1993. Efter et par sæsoner hos Sevilla røg han til Real Madrid i 1995 og var der kun én sæson.

Ronaldo, angriber: Ronaldo er nok for mange mest kendt som Real Madrid-spiller, men han spillede først for FC Barcelona. Catalanerne hentede ham fra PSV i 1996, og efter en succesfuld sæson skiftede han til Inter. Fem år senere vendte han tilbage til Spanien for at tørne ud for Real Madrid, som han scorede mål på samlebånd for indtil 2007. Så skiftede han desuden til Inters ærkerivaler, AC Milan.

Luis Figo, offensiv midtbanespiller: Det måske mest omtalte forbudte skifte. Luis Figo skiftede FC Barcelona ud med Real Madrid efter fem sæsoner, da madrilenerne betalte hans frikøbsklausul i 2000. Når han vendte tilbage til Camp Nou som Real Madrid-spiller, blev han mødt med kastestyk – heriblandt et grisehoved.

Samuel Eto’o, angriber: Var en af FC Barcelonas største stjerner i 00’erne, da han scorede over 100 mål for klubben mellem 2004 og 2009, men startede faktisk karrieren i Real Madrid. Nåede dog ikke at få gennembrud på førsteholdet og fik kun få kampe.

Javier Saviola, angriber: Argentineren spillede for FC Barcelona fra 2001 til 2007, inden hans skiftede på en fri transfer til Real Madrid. I Real Madrid nåede han dog kun to sæsoner med begrænset succes, inden han skiftede videre.

Bonus:
Radomir Antic, manager: Han nåede aldrig at spille for Real Madrid eller FC Barcelona, men han har trænet begge hold – og Atletico Madrid. Først var han Real Madrid-træner i 1991/92, inden han var Atletico Madrid-træner fra 1995 til 2000. I 2003 var han kort FC Barcelona-manager. 





Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken



TIPSBLADET SPECIAL

Her er fem bud på en ny AaB-træner


Kæmper for at komme af med Pione Sisto

Bitter Randers-træner: ‘For dårligt!’



Frederik Birk: Det får du mig ikke til at sige!

I dialog med Brøndby

Driller Brøndby-helt: ‘Vattet spark!’

Dybt utilfredse: Det er meget kontroversielt

Nartey bliver den helt store Brøndby-helt



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Vanvittig kamp – sender Brøndby Stadion i ekstase!

‘Du får ikke din Viaplay-overskrift’

Neestrup ryster på hovedet af snak om kæmpe budget

Udlejet FCK’er fortsætter storform: Assistkonge!



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Jacob Neestrup bringer FCK-darling fra start

Hyldes af Christian Eriksen

Alle i Superligaen burde jagte Silkeborg-stjerne

En umulig mission at holde på ham

Thomas Mikkelsen hyldes i Brøndby


Fanklubben
” Tipsbladet’s fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Tidl. AGF’er fremhæver FCK-stjerner: Fantastiske! 

Brandvarme Makienok sænker OB

Brian Priske kædes sammen med stort trænerjob

Birk overrasker med flere ændringer



Pavens død udsætter alle fodboldkampe i Italien

AaB-boss: Vi har snart en ny cheftræner

Vejle Boldklub – Silkeborg IF

Peter Sørensen: Det har været selvmorderisk, AaB!

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Laudrup om dansker: Måske de ikke tror på ham

AaB’s ledelse har et kæmpe ansvar

Stor bet: Brøndby-profil ude med skade


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Trænerkarusellen har fart på i Aalborg

Desperat: Det dufter af 1. Division, AaB!

Næsten historisk ringe – så dårlige er AaB

Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

AaB fyrer Menno van Dam

Satte pisset i kog: Dem har jeg ingen respekt for

– Han har brug for at score

Drømmer om AGF og Irak: Nærmest i chok!

‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

Det var fuldstændig galimatias!

Lukas Hradecky kan lave kontroversielt skifte

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti