Den danske landsholdsprofil Andreas Christensen var ikke med i den seneste landsholdssamling, da han inden Barcelonas kamp mod Atletico Madrid kunne mærke noget ubehag i sin ene akillessene.
Heller ikke lørdag var han med i Barcelonas kamp mod Las Palmas, men nu er der godt nyt om ham. Det skriver den catalanske sportsavis Mundo Deportivo.
Her bliver der peget på, at der søndag bliver arbejdet på træningsanlægget, og han kommer til at være til rådighed i den første kamp mod Paris Saint Germain i Champions League-kvartfinalen.
Det er en kamp, som bliver spillet 10. april, så der er stadig en del tid at løbe på for ham.
Endnu er han ikke kommet sig helt over det ubehag, som har holdt ham ude dog. Det lader også til, at det er et problem, som han har bøvlet med i løbet af hele denne sæson, hvor han dog har spillet regelmæssigt med alligevel.
Det var endvidere med udsigt til at få 'AC' klar til PSG-kampen, at man ikke tog ham med til kampen mod Las Palmas, som Barcelona med lodder og trisser lykkedes at vinde 1-0 i, hvor de også spillede i overtal i 70 minutter.
I stedet for Christensen spillede Ilkay Gündogan på den defensive midtbane, som i de seneste måneder er blevet danskerens position på holdet. Ellers har det jo været i midterforsvaret, at han har huseret.