Fejlkøb og veteraner: Barcas trup er et paradoks

Artiklen er fra Tipsbladets avis fredag den 5. november

Nogle af de sidste billeder, vi fik af Ronald Koeman som træner for FC Barcelona, var filmet af mobiltelefoner uden for Camp Nou efter El Clásico den 24. oktober. Kort forinden havde hollænderen tabt sin tredje ud af tre kampe mod Real Madrid, og det var så upopulært, at en masse vrede fans samlede sig omkring hans bil, som de overdyngede med skældsord og slag. Koeman blev kun holdt tilbage i et par sekunder, før han kunne køre videre, men videoerne fra hændelsen var alligevel så chokerende, at FC Barcelona offentligt tog afstand fra ”de voldelige og foragtelige hændelser, som vores manager oplevede, da han forlod Camp Nou.” Tre dage senere, efter et nederlag til Rayo Vallecano, var Koeman så ikke længere klubbens manager.

For at forstå, hvor dybt den hollandske træners fald er, skal man vide, hvor stort et navn han har i FC Barcelona lange fortid. Som spiller stod han bag det måske største øjeblik i klubbens historie, da han direkte på frispark scorede sejrsmålet i Europa Cup-finalen i 1992. Forinden da var gået det ene årti efter det andet, hvor den catalanske klub havde jagtet det største klubtrofæ i verden, men igen og igen havde misset muligheden på ydmygende vis – mens Real Madrid i øvrigt havde løftet pokalen adskillige gange.

I 1992 lykkedes det så endelig. Barcelona mødte Sampdoria på Wembley, og en nervepirrende kamp var gået i forlænget spilletid, da Ronald Koeman med sit kraftfulde højreben scorede kampens eneste mål. Endelig var klubben helt på toppen af fodboldens verden, som den altid havde aspireret til og drømt om. Det kan godt være, at El Dream Team fra starthalvfemserne i dag må nøjes med en status som det næstbedste hold i klubhistorien efter Pep Guardiolas 2008/2012-mandskab, men selv ikke Lionel Messi og hans holdkammerater leverede et enkeltstående øjeblik, der står lige så stærkt som den jublende Koeman i orange trøje i London.

Derfor siger det også en hel del om tingenes tilstand, at en gammel helt som Ronald Koeman fik den afsked, som han gjorde. FC Barcelona ligger nummer ni i ligaen, og der er langt op til de bedste i resten af Europa, bedst eksemplificeret ved 3-0-nederlaget hjemme til Bayern München, da Champions League åbnede i september. Noget nyt skal bygges op – alt tyder på, at Xavi skal afløse Koeman, men i skrivende stund er han ikke blevet præsenteret – men økonomien er så dårlig, at man ikke kan hente et nyt hold udefra.

Xavi

Så fundamentet skal findes i den nuværende trup. Og her finder man et pudsigt miks. For der er mange spillere, der nærmer sig sidste salgsdato eller har overskredet den. Og der er adskillige af de dyre indkøb, som har bragt det finansielle morads med sig. Men der er også nogle af de allerstørste talenter i verden.

Verdens værste transfer?
I FC Barcelonas trup finder man fem spillere, der er født i 1980'erne: Gerard Piqué, Sergio Agüero, Sergio Busquets, Jordi Alba og Neto.

Sidstnævnte har ingen stor fremtid i klubben. Ifølge avisen Sport synes reservekeeper Neto, at to sæsoner på bænken var nok, og at han kan være på vej ud allerede til januar. Barcelona er stadig i gang med at slanke lønbudgettet, så alle periferispillere, som gerne vil væk, er til salg.

Men hvad kommer der til at ske med Agüero? Han kom til i sommer (et at formålene var utvivlsomt at gøre Lionel Messi glad ved at skrive kontrakt med en af hans gode kammerater, hvilket viste sig at være nyttesløst), men argentineren var skadet ved sin ankomst og nåede kun få kampe, inden han blev sat ud af spil med nogle uhyggelige uregelmæssigheder ved hjertet. I denne uge meddelte FC Barcelona, at Agüero er ude de næste tre måneder. Han har kontrakt til sommeren 2023.

De tre sidste firser-spillere har alle en lang historie i klubben. Alle tre har en La Masia-uddannelse, og Piqué og Busquets fik begge deres debut i Pep Guardiolas første sæson i klubben 2008/09, mens Alba vendte tilbage fra Valencia i 2012; samme sommer hvor den nuværende Manchester City-træner forlod klubben. Til fælles har de tre spaniere, at de engang var blandt verdens allerbedste på deres position, men at ingen af dem er det længere. Men som kulturbærere og ledere har de alle en høj position i truppen, og hvad gør man så? Skal man skille sig af dem, selv om man næppe har råd til fuldgode erstatninger, og de næppe kan indbringe en høj pris – måske man endda skal betale for at skille af med dem? Eller skal man lade dem fortsætte, selv om de har toppet, og man i en genopbygningsfase ikke har brug for spillere, hvis niveau er dalende? Busquets har kontrakt til sommeren 2023, de to andre yderligere en sæson efter det.

Rystelserne fra Neymar-jordskælvet i 2017 præger stadig truppen. Da Paris Saint-Germain plukkede brasilianeren, måtte et chokeret Barcelona straks finde en erstatning. Neymar-klasse kunne man ikke købe, så man satsede i stedet på Neymar-potentiale. Ousmane Dembélé var en af Europas mest spændende unge spillere, en spiller med talentet til en dag at blive Ballon d'Or-kandidat, så han blev hentet i Dortmund. Men franskmandens indiskutable talent er aldrig blevet endeligt forløst i La Liga, blandt andet på grund af evige skadesproblemer. Til sommer kan angriberen, der blev hentet for mere end 850 millioner kroner, forlade FC Barcelona på en fri transfer. Og han er ikke engang den dårligste handel i spillerstalden.

Philippe Coutinho

Philippe Coutinho-transferen var fra begyndelsen en mystisk affære. Det var Neymar, der som den første begyndte at tale om, at klubben godt kunne bruge hans jævnaldrende ven fra Liverpool. Rygterne virkede til at handle lige så meget om at holde superstjernen glad. Så smuttede han – og et halvt år senere ankom Coutinho, nu som en art afløser for kammesjukken. Den transfer har været en katastrofe. Brasilianeren kostede cirka 1,1 milliard kroner, og i dag ville man skulle have en dygtig forhandler til at få en femtedel af pengene igen for spilleren, der nærmer sig de 30 og ikke er fast mand på et La Liga-midterhold. Barcelonas køb af Philippe Coutinho er en seriøs kandidat til den dårligste transfer nogensinde.

Der er flere spillere i truppen, som man ikke kan bygge en fremtid på. For eksempel var Samuel Umtiti engang en profil i midterforsvaret, men ham har skader ødelagt, og han synger på sidste vers i klubben. Men andre er først lige begyndt at varme sangstemmerne op.

Tre supertalenter
Der er en hel del unge spillere i FC Barcelonas førsteholdstrup, men tre skiller sig positivt ud: Pedri, Ansu Fati og Gavi.

Pedri imponerede en hel fodboldverden i sidste sæson, hvor han skiftede Las Palmas i den næstbedste spanske række ud med FC Barcelona og gjorde det så godt, at han også kom på landsholdet og gjorde det fremragende til EM. Han virkede uopslidelig, den lille midtbanespiller, da han også tog OL med og nåede op på over 70 kampe i sæsonen, men det var han ikke, for lige nu sidder han ude med en muskelskade. Men når han kommer tilbage, råder FC Barcelona igen over en lille, intelligent pasningskonge på midtbanen, og den slags typer har klubben som bekendt haft gavn af tidligere.

Før Pedri kom til, havde Ansu Fati allerede fået et gennembrud i sæsonen 2019/20. Han blev i en alder af 17 år og 40 dage den yngste målscorer i Champions Leagues historie, og han viste et højt offensivt niveau og en usædvanlig spilforståelse. Messi så ud til at nyde at spille sammen med ham, hvilket sjældent er et dårligt tegn.

Næsten hele sidste sæson fik Fati ødelagt af en grim knæskade – der går stadig et sus gennem fansene, hvis teenageren ligger på græsset og ømmer sig – men trods adskillige måneder udenfor var han den mest naturlige afløser, da Messis tunge 10-tal i sommer skulle have ny ejermand, og han er faldet mere end glimrende ind på holdet efter sin skadespause. Tirsdag aften scorede han et flot og vigtigt mål, da Barcelona vandt 1-0 i Kijev. Fati forlængede i oktober sin kontrakt til 2026 og fik indskrevet en ydmyg frikøbsklausul på 1 milliard euro.

Og så er der denne sæsons åbenbaring, midtbanespilleren Gavi der først fyldte 17 år i august. Samme måned gav Koeman ham debut på førsteholdet, og han har været der lige siden, ligesom han efter fem uger som seniorspiller fik debut for det spanske A-landshold med startpladser i både semifinalen og finalen i UEFA Nations League. Gavi blev den yngste spanske landsholdsdebutant nogensinde, og han er en endnu en klassisk Barcelona-midtbanespiller med fødderne og hovedet ordentligt skruet på. Og så er han ikke bange for at tage fysisk fat, hvilket fem gule kort i 13 førsteholdskampe for Barcelona også antyder.

Ansu Fati

Pedri, Fati og Gavi er supertalenter, der kan blive superstjerner, og der er flere andre spændende unge navne i truppen. Ronald Koeman viste dem tillid, og deres potentiale kan FC Barcelona bygge videre på. Men resten af truppen trænger til en løbende udskiftning, og hvornår kommer klubben igen i en position, hvor man kan købe store profiler udefra? Joan Laporta har et godt forhold til Mino Raiola, som er agent for den hotteste vare på transfermarkedet, Erling Haaland. Men hvordan skulle Barcelona få råd til ham? Og hvad ville resten af truppen, der gik ned i løn under coronakrisen, sige til nordmandens utvivlsomt monstrøse hyre?

Og så er der alle stortalenterne. I mange år blev man automatisk i Catalonien, når man først var kommet dertil – ingen ville rejse fra Camp Nou, hvor den bedste fodbold på kloden blev spillet. Men det gør den ikke længere, og pengene er i øvrigt også større andre steder. Kan Barcelona modstå presset, hvis nogle af Europas andre giganter banker på døren og forsøger at komme ind med det helt store kreditkort?

Spørgsmål er der nok af, når Xavi efter alt at dømme bliver permanent cheftræner i FC Barcelona. Det største bliver, om han kan få succes med holdet, eller om også han ender med at få vrede fans efter sig, som det var tilfældet med den seneste klublegende i jobbet.

Sergio Busquets og Gavi, fortiden og fremtiden på FC Barcelonas midtbane, i den tabte Clásico mod Real Madrid 24. oktober. Busquets debuterede for Barcelona en måned efter Gavis fire års fødselsdag, men nu er de holdkammerater, og snart skal en tredje Barcelonamidtbaneprofil, Xavi, efter alt at dømme finde ud af, hvordan han vil kombinere de aldrende spillere med de unge, når han overtager trænersædet.

FC BARCELONA-TRUPPEN
30+ år

Gerard Piqué (34 år)
Sergio Agüero (33 år)
Sergio Busquets (33 år)
Jordi Alba (32 år)
Neto (32 år)
Luuk de Jong (31 år)
Martin Braithwaite (30 år)

Luuk de Jong er kun lejet og rejser til sommer. Martin Braithwaite runder snart to år i klubben, længere end mange havde forventet, men danskerens navn vil komme i spil, hver gang man i Spanien taler om spillere, der kan komme i overskud i Barcelona.

25-29 år

Philippe Coutinho (29 år)
Sergi Roberto (29 år)
Marc-André ter Stegen (29 år)
Memphis Depay (27 år)
Samuel Umtiti (27 år)
Clément Lenglet (26 år)

Ter Stegen, Depay og Lenglet er alle sikre på holdkortet. Coutinho og Umtiti vil klubben hjertens gerne af med, mens der er snak om en forlængelse af kontrakten med Roberto, der har udløb til sommer.

20-24 år

Frenkie de Jong (24 år)
Ousmane Dembélé (24 år)
Ronald Araújo (22 år)
Óscar Mingueza (22 år)
Iñaki Peña (22 år)
Riqui Puig (22 år)
Sergiño Dest (21 år)
Eric García (20 år)

Dembélé er det helt store spørgsmålstegn i denne aldersgruppe – hvad sker der med ham, når hans kontrakt udløber? Klubben vil helt sikkert ikke af med De Jong, men spørgsmålet er, om hollænderen selv er så glad for de første to et halvt år i Barcelona, der ikke er forløbet som forventet. Puig er en favorit hos mange fans, men har aldrig fået en stabil periode med spilletid, trods skiftende trænere.

19- år

Abde Ezzalzouli (19 år)
Ansu Fati (19 år)
Nico González (19 år)
Álex Balde (18 år)
Yusuf Demir (18 år)
Pedri (18 år)
Gavi (17 år)

Fati, Pedri, Gavi og til dels Nico er profiler omkring holdet. Andre – Abde, Balde og Demir – skal endnu bevise, at de har, hvad der skal til for at være med på øverste niveau.

Fotos: Getty Images