Kenneth Zohore har været skadet det meste af sæsonen, men sidste weekend gjorde den danske angriber comeback for Millwall i Championship-nederlaget til Coventry, og lørdag startede han inde, da London-klubben gæstede Boreham Wood i FA Cuppens tredje runde.
Zohore havde allerede efter ti minutter et frisparksforsøg, der gik forbi mål, og det viste sig at blive et forvarsel om, hvad der ventede.
Læs også:Kenneth Zohore ude i op til otte uger
For efter 31 minutter fandt Scott Malone vej til hjemmeholdets felt, og her fik han sendt bolden på tværs til Zohore, der kunne bringe Millwall i front med en fin afslutning. Han scorede dermed for første gang siden 2-0-sejren over Preston den 28. oktober.
Et kvarter inde i anden halvleg blev Zohore taget fra banen til fordel for islændingen Jon Dadi Bodvarsson, og selvom han ikke kom til at gøre den store forskel, endte Millwall med at sikre sig avancement.
Læs også:Millwall ser frem til Zohore-comeback: Han kan gøre en forskel
Efter 75 minutter styrede Sam Hutchinson således et hjørnespark fra Scott Malone i nettet til 2-0 og lukkede opgøret.
Kenneth Zohore og co. er nu klar til turneringens fjerde runde.
Læs også:Tilbage fra skade: Manager overvejer Zohore-køb
Læs også:Surt show for Brentford: Thomas Frank tester positiv for Covid-19
Læs også:Fredagens rygtebørs: Julian Draxler rygtes til Premier League