Den svenske angrebsstjerne Zlatan Ibrahimovic lader til at være godt træt af tilværelsen i den amerikanske liga, hvor han har tidligere har skudt mod ligaen. Det har han nu gjort igen, og denne gang er det strukturen.
Det skriver blandt andet fodboldmediet Goal.com.
- Det er noget bras. Det eneste, det handler om, er, at man skal komme med i slutspillet. Det er det. Resultaterne af alle kampene er vigtige, men her kan man blive nummer syv i grundspillet, komme med i slutspillet og vinde mesterskabet, lyder det fra Ibrahimovic.
Som i mange andre turneringer i Nordamerika, så benytter man sig af en struktur med et slutspil efter grundspillet, hvor man bliver sat sammen i kvartfinaler osv. Det er tilsyneladende ikke noget, Zlatan Ibrahimovic er så imponeret over.
Han påpeger da også, at man med systemet i MLS altid er på sine tæer.
For få uger siden fik han også sagt, at han var i en liga, hvor det var som om, at han var en Ferrari i en liga med udelukkende Fiats. Endvidere har han været udsat for bøder og karantæner for sine handlinger på banen.
Ibrahimovic kom til LA Galaxy i marts 2018.