Video : Tipsbladet
Generelle

Yankuba Minteh med drømmestart for Brighton

Yankuba Minteh scorede et imponerende mål i sin debutkamp for Brighton.

Yankuba Minteh skulle ikke bruge længe på at sætte sit aftryk i en Brighton-trøje. 

Den lynhurtige gambier kom nemlig på måltavlen efter blot 15 minutters spil i sin debutkamp for den engelske klub i en træningskamp mod japanske Kashima Antlers. 

Og det var noget af et debutmål. 

Den tidligere OB-stjerne fik bolden på sin vante højreflanke og efter et par vævre driblinger, kunne han sikkert smide bolden i kassen fra tæt hold. 

Brighton endte med at vinde kampen med 5-1. 

Sydenglænderne må håbe, at Minteh kan fortsætte de lovende takter ind i Premier League-sæsonen, der for Brightons vedkommende bliver skudt i gang den 17.august mod Everton. 

Brighton hentede Yankuba Minteh for 33 millioner pund, svarende til godt 290 millioner kroner, denne sommer.

Han er på kontrakt i Premier League-klubben indtil 2029. 

Du kan se Mintehs scoring i videoen nedenfor.