Johan Wiland er fyldt 38 år, men han mener ikke, at han er nået dertil, hvor handskerne skal stilles på hylden. Desværre er den erfarne keeper efter to skulderoperationer i en situation, hvor det ikke længere udelukkende er op til ham, om han kan spille igen eller ej.
- Mit mål har været at være i stand til at spille efter sommerpausen, og det er det stadig. Når det er helet, er alting op til mig i forhold til at få det til at virke. Det håber jeg, siger Wiland til Aftonbladet.
Hammarby-målmanden kan endnu ikke træne, men han håber på, at lægen har gode nyheder til ham i april, for det, han ønsker mest af alt, er at vende tilbage til topfodbold.
- Jeg vil give det alt, jeg har. Det er hårdt at være atlet ude af stand til at være på banen. Når du ikke kan spille, er der noget, der dør indvendigt, fortsætter han.
Inden Wiland vendte hjem til Sverige, nåede han 192 kampe for FC København, hvor han blandt andet var med til at spille Champions League.