Vraget i AGF – nu sprudlende profil

Lasse Vibe er onsdag blevet udtaget til A-landsholdet. Tipsbladet mødte kometen fra Sønderjyske i juni – læs hele historien her:

BRAGT I TIPSBLADET 20. JUNI

25-årige Lasse Vibe slår straks en som den slags unge mand, enhver regering ville ønske der var flere af i deres land. Slank og trimmet, belæst og uddannet, ambitiøs og målrettet. Allerede familiefar til to små tvillingedrenge. Og så giver han aldrig op, selvom han møder modgang.

Det havde han mødt som fodboldspiller i AGF, hvor han efter en 14 måneders lang knæskade som førsteårssenior var sat tilbage i forhold til konkurrenterne. Talentet havde Lasse Vibe, som også har været inde omkring U/19-landsholdet, men det kneb med at overbevise AGF’s daværende træner Ove Pedersen om det. Lasse Vibe følte selv, at han var gået lidt i stå.

Da han sad på Café Römer nede ved åen i Århus midtby en dag i slutningen af 2008, besluttede han sammen med sin agent Mads Bach Lund derfor, at der skulle ske noget. Sammen lagde de Lasse Vibes karriereplan, og det ser Lasse Vibe tilbage på med glæde i dag, da han har fået succes som Superliga-spiller i SønderjyskE.

I sin første halvsæson i Haderslev scorede Lasse Vibe seks mål fra sin position som offensiv midtbanespiller og fulgte straks op med et mål i den nye sæsonpremiere mod Randers FC, da SønderjyskE sejrede 6-1. Før januar var det de færreste danskere, der havde hørt hans navn i fodboldsammenhæng. Lasse Vibe lader til at være kommet susende ind på scenen fra baghjul, hvilket på en måde også stemmer, men succesen er langt fra tilfældig. Den er et produkt af en beslutning, hvor Lasse Vibe besluttede sig for, at han ville i Superligaen.

”Ja, det var rimelig ambitiøst, men jeg følte, at jeg var Superligaspiller, i og med at jeg var i en Superligaklub dengang i AGF. Jeg fik bare aldrig chancen i AGF og var tydeligvis heller ikke god nok på det tidspunkt. Det må jeg erkende. Vi blev enige om, at jeg skulle finde et nyt sted at spille, for jeg var gået i stå i AGF. Jeg havde en længere kontrakt, men de lod mig gå i starten af 2009, da de godt kunne se, at jeg var gået i stå,” siger Lasse Vibe til Tipsbladet tre et halvt år senere på en café et andet sted i Århus.

”Jeg ville gerne have været i 1. division med det samme, men der var ikke nogen muligheder, så jeg måtte tage til FC Fyn, som lå nummer 1 i 2. division på det tidspunkt. Vi lavede en kontrakt på et halvt år, som ville blive forlænget med yderligere et år, hvis vi rykkede op. Det var så det, der skete. Planen var så, at jeg virkelig skulle give den gas det år og blive en profil i 1. division. Det lykkedes. Næste step var så, at jeg skulle til en topklub i 1. division, som havde Superligaambitioner, eller jeg skulle til en Superligaklub.”

”Jeg kom så til FC Vestsjælland, og planen var, at jeg skulle rykke op med dem ret hurtigt. Det var også klubbens målsætning. Jeg havde hele tiden i baghovedet, at jeg med gode præstationer skulle blive interessant som enkeltspiller. Det klare mål efter afskeden med AGF var hele tiden, at jeg skulle tilbage i Superligaen inden tre-fire år. For hvis ikke jeg kunne komme tilbage indenfor den tidsramme, ville jeg være 26-27 år og stadig spille i 1. division. Det ville jeg ikke spilde tiden på. Jeg har for mange ambitioner med mit liv til, at jeg vil bruge så meget tid på fodbold, medmindre det er på højeste niveau herhjemme. Uden at forklejne 1. division så var det sgu ikke det, jeg ville. Jeg ville fremad, og hvis ikke jeg kunne komme fremad indenfor fodbolden, ville jeg lave en civil karriere i stedet for.”

Eliteorienteret

Den sti er Lasse Vibe alligevel godt på vej ned ad sideløbende. Han mangler kun et år for at have taget en kandidatuddannelse på Handelshøjskolen. Det har han fundet tid til ved siden af fodbolden.

”Jeg har en bachelor fra Handelshøjskolen i Århus. Da vi bagefter flyttede til København, fordi jeg skulle spille i FC Vestsjælland, startede jeg på CBS, hvor jeg så er i gang med at læse en kandidat i finansiering og regnskab. Jeg har læst et år på kandidat og mangler et år for at være færdig. Jeg er stadig tilknyttet CBS, fordi de kun har den linje derovre, men tager så nogle fag på Handelshøjskolen i Århus, hvor vi flyttede tilbage til efter jeg skrev under med SønderjyskE.”

”Jeg har aldrig kunnet lade være med at læse og tage en uddannelse. Jeg skulle ikke stå som en fodboldspiller på 27-30 år og ikke have noget at lave. Det er slet ikke mig, og jeg tror heller ikke, jeg ville kunne spille fodbold nu, hvis jeg ikke havde noget ved siden af. Jeg bliver nødt til at have noget andet at tænke på og møde nogle andre mennesker også. Du er i en trup med 25 mennesker, hvor spillere kommer og går. Så kan man mødes og sidde og spille Playstation. Det liv er jeg aldrig blevet stimuleret af.”

Tværtimod lægger Lasse Vibe ikke skjul på, at han søger den højeste kvalitet i alt, hvad han bruger sin tid på. Den skal ikke spildes.

”Jeg er eliteorienteret. Meget. Jeg kan ikke se idéen i at gøre ting, hvis man ikke gerne vil være den bedste til det. Jeg kunne ikke se mig selv spille noget sekundafodbold, hvis man skal bruge så meget tid på det. Så skulle det være helt i den anden grøft på amatørplan, hvor man træner to gange om ugen og går og hygger sig med det ved siden af ens civile karriere. Det er lidt enten eller for mig. Jeg har set mange eksempler fra min ungdomstid i AGF, hvor nogle af mine kammerater droppede ud af gymnasiet og handelsskolen for at få en fuldtidskontrakt med AGF, hvor nogle af dem så er fodboldinvalide i dag. De var nogle super gode fyre, som bare havde en anden prioritet i deres liv, men det har jeg ikke lyst til,” fastslår han.

”Jeg har hele tiden troet på, at jeg har evnerne, også efter at jeg ikke slog igennem i AGF. Der er jeg nok lidt stædig og arrogant. Vi lever fandeme i jantelovens højborg, og hvis man stiller sig op og siger, at man vil i Superligaen, i Champions League og på landsholdet, så er der mange, der vil tænke: ”Ja, ja, slap nu af, ikke?” For det første, de vil glæde sig til, er at jeg fejler her i efteråret, så de bagefter kan komme og sige: ”Ahhh, så god var han heller ikke, vel?”

”Når jeg siger som 2. divisionsspiller, at jeg vil spille i Superligaen og på landsholdet, så er det en form for drøm, jeg har. Men det er jo ikke noget, der kommer natten over. Det kommer ved, at jeg gør nogle bestemte ting, som åbner nogle muligheder. Det, som motiverer mig, er mine delmål, og hvad jeg skal udrette i fremtiden.”

”Jeg er allerede blevet ekstremt meget bedre som spiller de sidste år. Jeg har været inde i en rivende udvikling, og det er ikke kun fordi, at jeg ikke fik chancen i AGF, at det først kommer nu. Den udvikling, jeg har gennemgået, er kommet eksplosivt. Det er sket fordi, jeg fået spilletid i 70-90 minutter hver eneste uge igennem lang tid. Jeg har fået mulighed for at udvikle mit spil i så mange kampe i 1. og 2. division. Jeg har fundet ud af, hvad jeg er god og dårlig til, og forsøger nu at undgå at komme i de dårlige situationer. Jeg fokuserer mere på at gøre de ting, jeg er god til. Så har det så også været stolpe ind for mig i foråret, hvor jeg har haft held med afslutningerne.”

Frygt for at være døgnflue

Fordi det hele er gået så hurtigt i Lasse Vibes fodboldliv siden årsskiftet, nærede han dog en lille frygt for, at han ikke kunne følge præstationerne op i den nye sæson. En lille frygt for, om han nu var en slags døgnflue.

”Fornemmelsen opstår, fordi jeg har en ambition om at skulle nogle flere ting. Det at spille i Superligaen er et mål, men kun et delmål. Ligesom det var et delmål, at jeg skulle i 1. division. Det er ikke sådan, så jeg læner mig tilbage og nyder, at jeg havde et godt forår, og så der er nogen, der skriver noget pænt om mig, og alt er bare fedt. Jeg er mere spændt på, hvordan det går på søndag, end jeg er på hvordan det gik sidste søndag. Det er en fremadrettet proces for mig. Det er lettere at komme fra baghjulet, som jeg har gjort, end det er at holde sig på toppen. Derfor havde jeg en lille frygt for, at det ikke ville vare ved i den nye sæson, men det var supervigtigt at komme godt fra start mod Randers. At få bevist overfor mig selv, at jeg også kan score mål i efteråret.”

Læs mere på næste side.

Forleden sagde SønderjyskE’s sportsdirektør Ole Nielsen i et klip på KanalSport, at Lasse Vibe endda kan blive en kommende landsholdsspiller, fordi han som type med enorm meget fart i støvlerne passer godt til landsholdets koncept som en hurtig kantspiller. Til det siger Lasse Vibe:

”At spille for sit land er en drøm, der ikke har ændret sig ret meget i forhold til, da man var otte eller ti år og løb rundt ude i haven. Det er noget, jeg tænker på, mens jeg sover, eller lige inden jeg falder i søvn. Ligesom jeg også har drømme om at spille i Europa League eller Champions League med en eller anden klub, fordi det bare kunne være så fedt engang at tænke tilbage på at have prøvet.”

”Lige nu står landsholdet stadig lidt som noget fjernt. Jeg vil give Ole ret i, at konceptet på landsholdet godt kunne ligge til mig, men hvis du bare ser herhjemme, er der spillere som Søren Rieks, Jeppe Mehl og så videre, som har cirka min alder og mit niveau, og også har mulighed for at nå de ting. Så er der Tobias Mikkelsen, som allerede har nået det. Der er så mange om buddet. Om Morten Olsen og Peter Bonde lige kigger ens vej, er man jo ikke selv herre over.”

Men det gjorde SønderjyskE’s trænerduo Lars Søndergaard og Peter Enevoldsen til gengæld, da de rekrutterede Lasse Vibe i januar. De kendte ham godt fra deres tid som træner i henholdsvis Viborg og Thisted, hvor de stod over for Lasse Vibes FC Vestsjælland.

”Den første sæson i FC Vestsjælland havde vi Michael Schjønberg som træner, og vi ender som nummer 6-7 midt i rækken. Ok, uden at være prangende. Jeg laver selv 12 mål og spiller 29-30 kampe. Det var et fint snit, for jeg spillede også midtbane og kun nogle gange som angriber. Der fik jeg lagt et godt grundlag for resten af min periode der.”

”Så blev Schjønberg fyret, og vi fik Ove Pedersen i stedet for. Han brugte mig som angriber primært i den halvsæson (efteråret 2011), jeg lavede seks mål i 14 kampe. Da var jeg på efterårets hold i 1. division sammen med Søren Rieks, Ken Fagerberg og Jesper Lange. Vi var de store profiler i 1. division. De tre andre var jo i princippet Superligaspillere. Det har været med til at skabe noget interesse om min person, og der fik jeg slået mit navn fast for alvor og gjort mig interessant for nogle Superligaklubber. Det var nok også billigere at hente mig, end det var at hente en etableret Superligaspiller, eller en der havde været i udlandet. Det er ikke så stor en risiko man løber, hvis det ikke går godt.”

Urealistisk god kondi i SønderjyskE

Hver træningsdag kører Lasse Vibe fra lejligheden i Århus midtby de 132 kilometer til Haderslev, men han er ikke alene i bilen, og sidder heller ikke altid bag rettet. Det skiftes han til sammen med holdkammeraterne Tommy Bechmann og Thomas Hansen, som også bor i Århus. I Horsens samler de Niels Lodberg op. Lodberg er netop hentet til SønderjyskE fra AC Horsens.

Lasse Vibe er fra Århus-forstaden Tranbjerg og spillede ungdomsfodbold i traditionsklubben AIA. Dialekten er umiskendelig Århus, selvom han også har spillet på Fyn og Sjælland og boet i København. Han og kæresten Camilla var heller ikke i tvivl om, at de skulle bosætte sig i Århus, da han blev købt af SønderjyskE.

”Jeg så det ikke som nogen mulighed at bo i Haderslev, for når jeg så tager afsted på en lang weekendtur til København med holdet, eller på en træningslejr, så sidder min kæreste og børn der alene i Haderslev, og al vores familie er heroppe. Så vil jeg egentlig hellere tage den tur hver dag, velvidende at når jeg efterlader dem, har de alle lige omkring sig. Så er der ro på bagsmækken. Det vil jeg meget hellere, når det stadig kun er på det her niveau. Det var noget andet, hvis man skulle til at spille i udlandet, eller jeg fik en kongekontrakt et sted. Det er trods alt kun for mig et beskedent job jeg har i forhold til betaling.”

Til gengæld tilbyder SønderjyskE et unikt sammenhold og tilhørende træningskultur, som Lasse Vibe fik at mærke fra første dag.

”Jeg var jo Mr. Nobody fra 1. division, men jeg kom ikke ind i et omklædningsrum, hvor jeg følte mig som Mr. Nobody. Alle var ovre at hilse den første dag, og Henrik Hansen som er anfører viste mig rundt på anlægget, da jeg havde klædt om. Helt den samme sociale kultur har jeg ikke oplevet i de andre klubber, jeg har været. Nogle af de spillere, som har været i klubben længe, siger, at det her er det bedste SønderjyskE-hold, der nogensinde har været. For eksempel Henrik Hansen, der har været i klubben af flere omgange. Og det er uden at forklejne dem, der har været der tidligere, for de har også virkelig leveret flot. Specielt med det lille budget.”

”Selvfølgelig har vi fået flere gode individuelle spillere, og jeg skal da ikke være bleg for at tage en del af æren for succesen, men hvis man har et godt fundament, som er blevet lagt gennem tre-fire-fem års hårdt arbejde, så er det så meget nemmere for nye individualister, som eksempelvis mig selv, at træde ind på holdet. Da jeg trådte ind ad døren første dag, mærkede jeg kulturen og stemningen. Den bliver nærmest blæst ind i hovedet på en. Man får klart defineret sin opgave. Det er stadigvæk noget med ydmyghed og hårdt arbejde. Vi har ikke nogen spillere på vores hold, som ikke er i form. Vi har ikke nogen spillere på vores hold, som har primadonnanykker. Vi har ikke nogen spillere, som tror, at de kan klare sig alene på deres teknik.”

”Se en type som Henrik Hansen, som har fået sin anden, tredje, fjerde, femte ungdom. Han ligger jo og arbejder benhårdt, selvom det ikke ligger til ham personligt. Han ligger og styrer hele vores presspil. En type som Quincy Antipas, som er en ekstrem stor individualist, han leverer så meget til holdet også. Han spiller ikke kun for sig selv, men for os alle sammen. For hvis han gør det, bliver der også lagt mere mærke til ham. Selvom SønderjyskE nogle gange bliver tilbudt nogle store individuelle spillere, så vælger de alligevel ofte de mindre kendte, der passer ind på mindsettet.”

”Træningskulturen mærkede jeg allerede første dag, da vi havde de her tests efter vinterpausen. Folk leverede jo urealistisk gode konditionstests. Det kan jeg sige, for jeg har været i nogle klubber nu. Det er sådan, hvor man tænker; ”det niveau der kommer jeg aldrig selv op på konditionelt.” Det samme sagde Niels Lodberg, da han kom. ”Jeg kan aldrig opnå de samme ting, I har opnået.” Men alligevel er der tegninger til det, nu da han har været gennem de første træninger. For mig selv ligger jeg allerede meget højere, end jeg har gjort tidligere, på grund af den træningskultur, der er.”

Huske at stoppe op og nyde

Lige nu er der meget at tage ind og glæde sig over for Lasse Vibe. Man må heller ikke glemme, at han sidste år blev far til de to tvillingedrenge Alexander og Villads, så der er også rigeligt at se til på hjemmefronten.

”Det har været en kæmpe omvæltning. Vi havde ikke lige budgetteret med to på en gang. Det kom da som et kæmpe chok. Vi havde planlagt, at der skulle komme børn, og var ligesom startet på den proces og håbede, at det lykkedes. Det gjorde det så ret hurtigt, og vi fik at vide, at der kom to. Der blev vi nok lidt bange begge to. Men det har vist sig at være rigtig fedt, samtidig med, at det er usandsynlig hårdt. De har ikke været de bedste til at sove, men nu begynder de jo at kravle efter hinanden og gå efter hinanden og griner. Vi har lige været på legepladsen i dag, hvor de bare sidder og leger en halv time sammen. Det er nogle ting, som man slet ikke kan sammenligne med noget andet.”

”Det har også hjulpet mig til at få mere ro på og styr på tingene. Når jeg kommer hjem fra en dårlig træning, eller jeg synes det hele er ad helvede til, så sidder der sådan et par der og smiler helt vildt med et par pløkker i overmunden. Det kan man ikke arbejde imod. Man kan prøve at være nok så sur, men man kan ikke lade være med at smile igen og sige til sig selv: ”Nå ok, så var fodbold måske heller ikke vigtigere.”

”Igen, det der med at have noget udenfor banen, betyder meget for mig. Så har det også modnet mig som menneske, at jeg stadig lige skal huske at skifte den ble, inden jeg skal ud og forsøge at præstere noget stort foran mange mennesker. Det har været positivt at flytte fokus.”

Alt i alt er der sket store omvæltninger i dit liv det sidste år, men husker du så også at tage dig tid til at stoppe op og nyde det?

”Nej, det synes jeg overhovedet ikke. Der er jeg faktisk en lille smule sur på mig selv. Sagt lidt ironisk synes jeg faktisk, at jeg har svært ved at nyde det. Det er helt klart en af de personlige ting, jeg bør arbejde med. Alt går så stærkt, og det er kommet meget pludseligt for mig. Det er fandeme svært at vænne sig til det. Når jeg kommer på den anden side af det, vil jeg måske ærgre mig over, at jeg ikke har nydt det nok. For jeg må også sige, at mit liv er ikke så skidt lige nu. Det smiler jeg også af.”