Der hersker i øjeblikket stor usikkerhed om, hvordan processen præcist skal foregå, når FIFA’s eksekutivkomite 2. december bestemmer, hvem der skal have VM i 2018 og 2022.
To af komiteens 24 medlemmer er blevet midlertidigt suspenderet, fordi de til journalister, der udgav sig for at være lobbyister, tilbød at sælge deres stemme. Det er endnu uvist, om de to, Amos Adamu fra Nigeria og Reynald Temarii fra Tahiti, bliver taget til nåde, eller om der bliver valgt to nye folk til komiteen før den vitale afstemning 2. december.
Tipsbladet fortæller i dagens udgave af Tipsbladet Indsigt historien om den kaotiske proces op til valget af VM-værter.
I denne artikel kan du læse mere om de 24 nuværende medlemmer af eksekutivkomiteen og hvad de står for.
Præsidenten og vicepræsidenterne i eksekutivkomiteen
Joseph Blatter, Schweiz
76 år. Har arbejdet i FIFA siden 1975 og har ifølge kritikere vendt det blinde øje til korruption blandt medlemslande og ledende FIFA-folk for at sikre sin egen magtbase.
Julio Humberto Grondona, Argentina
79 år. På Grondonas ring er hans livsmotto ‘Todo Pasa’ (Alt er tilladt, Red.) angiveligt indgraveret. Har stået i spidsen for Argentinas fodboldforbund siden 1979 og udøver stor magt over argentinsk og sydamerikansk fodbold. I eksekutivkomiteen siden 1988.
Issa Hayatou, Cameroun
64 år. Var i 2002 en ikke videre troværdig modkandidat til Sepp Blatter i forbindelse med præsidentvalget i FIFA. Stod bag dette års kontroversielle udelukkelse af Togo efter skud-episoden før de afrikanske mesterskaber. I komiteen siden 1990.
Mong Joon Chung, Sydkorea
59 år. I komiteen siden 1994. Søn af grundlæggeren af Hyundai og har ambitioner om at stille op til næste års præsidentvalg i FIFA.
Jack A. Warner, Trinidad&Tobago
67 år. I komiteen siden 1983. Den tidligere historielærer og hans familie har gennem (ulovligt) videresalg af VM-billetter og afholdelse af ungdoms-slutrunder på den caribiske ø-gruppe scoret millioner til sig selv. Kontrollerer alle 35 stemmer fra Mellem- og Nordamerika og er derfor urørlig i FIFA-sammenhæng.
Angel Maria Villar Llona, Spanien
60 år. Chef for FIFA’s dommerkomite og Spaniens fodboldforbund. Er ifølge Daily Mail under efterforskning af FIFA’s etiske komite for at have indgået en alliance med Qatar om stemmebytte til afstemning om de to VM-slutrunder.
Michel Platini, Frankrig
55 år. UEFA-præsidenten ligner en mulig afløser for Blatter og nyder langt større popularitet blandt både fodboldfans og medier end den 76-årige schweizer. Støtter muligvis England til VM 2018.
Reynald Temarii, Tahiti (suspenderet)
43 år. Tidligere professionel spiller i blandt andet Nantes. Har et godt navn i Oceanien, hvor han er præsident for kontinentalforbundet. Blev suspenderet af FIFA’s etiske komité efter Sunday Times afslørede ham i at kræve udviklingshjælp til Oceanien i retur for sin stemme til december.
Geoff Thompson, England
65 år. Blev medlem af eksekutivkomiteen i 2007 i stedet for den afgående chef for Skotlands fodboldforbund John McBeth. McBeth stod foran at blive valgt ind og fortalte da journalister om, hvordan den magtfulde chef for det nordamerikanske fodboldforbund Jack Warner havde krævet personlig betaling, efter at Trinidad&Tobago havde spillet landskamp i Skotland. McBeth blev hældt ud under beskyldninger om racisme, mens politisk neutrale Thompson blev valgt i stedet.
Menige medlemmer af FIFA’s eksekutivkomite
Michel D’Hooghe, Belgien
64 år, medlem siden 1998. Læge og har ry for at være ubestikkelig. Er mest engageret i arbejdet som chef for FIFA’s medicinske komite og arbejdet på sin egen klinik i Belgien, hvor han er en førende ekspert inden for genoptræning efter skader.
Ricardo Terra Teixeira, Brasilien
63 år, svigersøn af den tidligere FIFA-præsident Joao Havelange og medlem af komiteen siden 1994. Er blevet efterforsket for korruptionsanklager af en undersøgelseskomite i Brasiliens parlament, der blandt andet undersøgte betaling af returkommissioner og en komisk sag (som Teixeira faktisk har indrømmet), hvor Teixeira fik det brasilianske fodboldforbund til at købe mælk fra gårde, Teixeira ejede.
Mohamed bin Hammam, Qatar
61 år, medlem siden 1996. Bin Hammam er direkte støttet af Qatars overhoved, der satser voldsomt på sport. Bin Hammam er chef for FIFA’s Goal Project, et udviklings-program, der uddeler midler til udvikling af fodbold, især i mindre velhavende lande, selvom et forbund som DBU også har fået midler. Disse udviklings-projekter svækker næppe Qatars chancer for at blive VM-vært. Er ifølge Daily Mail under efterforskning for at have byttet stemmer, muligvis med Spanien.
Senes Erzik, Tyrkiet
68 år. Var chef for FIFA’s dommerkomite ved VM i 2002, hvor dommerne ikke ligefrem glimrede med strålende præstationer.
Chuck Blazer, USA
65 år, i komiteen siden 1996. Nær allieret med Jack Warner. Blev i en retssag mellem Mastercard og FIFA skældt ud af dommeren for at lyve i sit vidneudsagn. Har udtalt, at Adamu og Temarii blev lokket i en fælde af journalisterne fra Sunday Times.
Worawi Makudi, Thailand
58 år, medlem siden 1997. Rygterne går, at det ikke er nogen ulempe at spille venskabskampe mod Thailands landshold, hvilket England skal til juni næste år.
Nicolas Leoz, Paraguay
82 år, medlem siden 1998. I en retssag om omfattende betaling af bestikkelse fra medieselskabet ISL til ledende officials i blandt andet FIFA, viste det sig, at Leoz havde modtaget et sekscifret beløb i schweizerfrank i bestikkelse. Men da det på daværende tidspunkt ikke var ulovligt i Schweiz, er Leoz gået fri for dom.
Junji Ogura, Japan
72 år, medlem siden 2002. Har ligesom Michel D’Hooghe rygte for at være ubestikkelig. Har hidtil været trængt i magtkampen i det asiatiske fodboldforbund, hvor Sydkoreas Chung og bin Hammam fra Qatar dominerer.
Amos Adamu, Nigeria (suspenderet)
57 år, i eksekutivkomiteen siden 2002. Adamu ligner en færdig mand i FIFA-sammenhæng. Styrede igennem et årti nigeriansk fodbold med hård hånd og lænsede ifølge nigerianske og britiske medier både de nigerianske myndigheder, fodboldforbundet og klubber for mange millioner kroner gennem forskellige fupnumre. Ifølge den nigerianske journalist Olukayode Thomas er Adamus rigtige navn Babatunde Aremu, et navn Amos Adamu af uvisse grunde opgav.
Marios Lefkaritis, Cypern
63 år, medlem siden 2007. En driftig politiker med gode forbindelser i de mindre europæiske lande. Har spillet en vigtig rolle i tildelingen af EM 2012 til Polen og Ukraine. Har sagt, at han næsten har besluttet sig for, hvilket land han stemmer på til VM 2018 (uden at afsløre hvilket).
Jasques Anouma, Elfenbenkysten
58 år, medlem siden 2007. En relativt ukendt figur i FIFA-sammenhæng. Blandt kritiske journalister i Vestafrika er Anouma dog kendt for at lede et fodboldforbund, hvor pengene går til dyre hoteller og andre ikke-fodboldrelaterede aktiviteter, mens milliontilskud fra FIFA og den lokale industri ikke når frem til fodboldklubber og spillere, med mindre pengene bliver betalt til landets regering i stedet for til Anoumas fodboldforbund.
Franz Beckenbauer, Tyskland
65 år, medlem siden 2007. Har ifølge den tyske journalist Jens Weinreich særdeles tætte forbindelser til det skandaleramte og hedengangne medierettighedsfirma ISL, men der kendes ingen beviser for, at Beckenbauer skal have været involveret i noget ulovligt. En nær rådgiver er Fedro Radmann, der fungerer som lobbyist for Australien. Beckenbauer stemmer angiveligt på England til VM 2018.
Rafael Salguero, Guatemala
63 år, medlem siden 2009. Nær allieret med Jack Warner. Er det af de medlemmer, som FIFA’s etiske komite undersøger for stemmebytteri i forbindelse med en mulig alliance mellem Spanien og Qatar.
Hany Abo Rida, Egypten
57 år, medlem siden 2009. Egyptiske medier mistænker Abo Rida for at have tjent personligt på indgåelse af tv-aftaler. Hælder sandsynligvis mod at støtte Qatar til VM 2022.
Vitaly Mutko, Rusland
63 år, medlem siden 2008. Den russiske minister for sport har støtte fra den magtfulde russiske premierminister Vladimir Putin, en støtte der går tilbage til de tos tid i St Petersborg i begyndelsen af halvfemserne. Mutko har markeret sig særdeles uheldigt i forbindelse med arbejdet på vinter-OL i den russiske by Sochi, da han formåede at brænde for omkring 170.000 kroner af på hotel og mad under det seneste vinter-OL i Vancouver.

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!

‘Moralpolitiet i FC København er gået på ferie’

Husker du ham? FCM-flop i kæmpe modvind

‘Udinese kæmper med dansker-gåde’

Anker Dani Alves’ voldtægtssag

Højbjerg til middag med Kongeparret

Nu vil stor Manchester City-stjerne væk

Nyt underskud hos Superliga-klub

Huescas kan blive udvist af Danmark

Absurd Højlund-påstand passer ikke

AGF-chefer harcelerer mod stadionbesparelser

Superliga-profil går benhårdt efter VM 2026

40 mio pund: PL-bomber har nedrykningsklausul

Voldsom kritik af FCK og Huescas: ‘Helt grotesk’

Revser Patrick Dorgu i ny United-nedtur

Så du det i Parken? Har fået grønt lys

Sarr skyder Southampton i sænk

Bukayo Saka med drømmecomeback

Ikke sket siden 2001: Pokalsensation i Tyskland

Brøndby-spiller: Kæmpeklub tilbød mig kontrakt

Nu fortæller Martin Vingaard om FCK-exit

Superliga-profiler har udløb: Her er status

Raser over VAR: ‘Det er det sygeste’

Thomas Frank roser dansker: Måske aldrig set bedre

‘Mærkelig’ Højlund-beslutning vækker opsigt

Lang pause: Her er status på Kasper Schmeichel

Fantastisk melding om Matt O’Riley

Legende i stort Højlund-forsvar

Vildt Mohamed Salah-skifte? ‘Jeg ville elske det’

Conrad Harders værdi er eksploderet

Dansk traditionsklub reddet fra konkurs

Roony Bardghjis lillebror stråler i FC København

Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste

Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1

Nørgaards plan: Her vil jeg tilbage til Brøndby