Tirsdag i denne uge måtte landstræner Morten Olsen atter flytte en træning fra banen i Vedbæk til Helsingør. Og er forholdene ikke forbedret til foråret har landstræneren på et tidspunkt mister tålmodigheden, så det kan blive et farvel til Vedbæk, der har været landsholdets hjemsted i over 25 år. Måske rykke man længere nordpå ad Strandvejen til Helsingør.
“Det afhænger af, hvad hr. Olsen synes, men på kort sigt er der ikke planer om at flytte fra Vedbæk, hvor man også har gjort et stort arbejde for at få banen i orden,” siger generalsekretær Jim Stjerne Hansen.
Og Morten Olsen har gjort sig sine overvejelser:
“Jeg har ansvaret for at spillerne har nogle gode forhold, og hvis de ikke er tilstede når vi kommer til foråret, som vi er blevet lovet, så må vi finde noget andet,” siger landstræneren.
Han håber og forventer dog at de problemer man har haft med den nyanlagte bane er løst til den tid.
“Banen skal have tid til at sætte sig, og vi lytter til eksperterne. Det positive er at næste gang vi kommer er i maj måned, men det er så også det ultimative. Hvis banen ikke er 100 procent i orden og vi må må flytte bare der kommer to millimeter regn, så må vi finde et andet sted, men vi går ud fra, at der ikke er problemer.”
Morten Olsen vil tage op til overvejelser hvor landsholdet så kan flytte hen og nævner Helsingør som en mulighed.
Jim Stjerne ansen er også klar over, at man i Helsingør er særdeles interesserede i at få landsholdet til byen efter at man i nogle år har huset U/21-landsholdet, der har boet på Hotel Marienlyst og trænet på det nærliggende Helsingør stadion, som A-landsholdet altså har lånt ved flere lejligheder i år.
“Jeg ved de meget gerne vil være værter for A-landsholdet. Det fik vi at vide allerede dengang vi lavede aftalen med U/21-holdet,” siger Jim Stjerne.
DBU får jævnligt henvendelser fra hoteller rundt omkring, der gerne vil huse landsholdet, men med mindre landstræneren slår i bordet forventer man at blive i Vedbæk indtil videre.
“Vi har aftale for et år ad gangen, og det er her spillerne helst vil være. Samtidig skal banen blot have lidt mere tid for at blive rigtig god efter omlægningen,” siger sekretær Simon Rasmussen, der selv med sine 25 år i DBU med sin landsholdsfunktion i næsten lige så mange år må være blandt de som har overnattet flest gange som gæst på hotel Marina.
Søllerød-Vedbæks Boldklubs opvisningsbane, som landsholdet har trænet på gennem alle årene, blev omlagt sidste år, og det har taget længere tid at få den i optimal stand end forventet. Simon Rasmussen kan dog berette at det er blevet væsentligt bedre og at såkaldt vertidræning og vinterens frost vil forbedre bundforholdene yderligere, mens selve græstæppet nu er i fin stand.
Drøm om et nationalt center
I DBU har man gennem årene haft på tale at etablere sit eget træningscenter med hotelfaciliteter for landsholdene som det kendes fra en række europæiske lande, men det er ikke noget generalsekretær Jim Stjerne Hansen anser for realistisk.
“Nej, det vil ikke være muligt at nå det tilstrækkelig belægning for at drive hotelfaciliter. Bl.a. er der ikke basis for at U-holdene bor som på et 4-5 stjernet hotel,” lyder det fra generalsekretæren.
I Frankrig har man Clairefontaine udenfor Paris, og i Italien har man Coverciano ved Firenze. Assisterende landstræner og tidligere trænerkonsulent i DBU Peter Bonde har gæstet begge steder.
“Her dufter virkelig af fodbold. Det er fascinerende at sidde til et møde i slips og så se nogle fodboldspillere løbe forbi på græsbaner udenfor,” siger Peter Bonde, der også har været på tilsvarende faciliteter i Tjekkiet, mens landsholdsnavne som Koller og Rosicky trænede udenfor vinduerne.
Også Morten Olsen finder tanken om at samle landsholdsfaciliteterne et sted spændende:
“Hvis vi kvalificerer os til slutrunderne og 2008 og 2010 har jeg hørt at der kan være penge til det,” siger han med et smil.
Sjovt nok kunne den norske U/20-delegation, der netop har gæstet Danmark og boet på Hotel Marienlyst i Helsingør sammen med det danske hold kunne fortælle at man i Norge arbejder seriøst på en model, hvor man vil købe sig ind på faciliteter, hvor man kan samle alle landsholdene og have de nødvendige græs- og kunststofbaner til rådighed.
En tanke der har været nævnt for år tilbage i DBU var at overtage faciliteterne i og omkring Farum Park, hvor man både har hotel, græs- og kunststofbane. Det var på det tidspunkt fremtiden for det nuværende FC Nordsjælland var uvis.
U/21-aftale i Helsingør er udløbet
I mange år har DBU samlet unglandsholdenes aktiviteter på Idrætsskolen i Vejle, hvor man også afvikler de årlige unionsstævner. For nogle år siden overvejede man selv at overtage og drive faciliteterne her.
“Vi fik en henvendelse, da Danmarks Idræts-Forbund trak sin kursusdel væk, og vi overvejede om det var en investering på sigt, men jeg vurderer at det ikke er aktuelt nu,” siger Jim Stjerne Hansen.
DBU har betalt den kunstgræsbane, der er anlagt på Idrætsskolen, men som ikke er i den ønskede stand. Således var der ved sommerens unionsstævne et markant ønske om at alle kampe fremover som tidligere afvikles på græs, og aktuelt har man undesøgt mulighederne for at anlægge endnu en græsbane ved Idrætsskolen samtidig med at man har kunstbanen til brug primært om vinteren.
Torsdagens U/20-landskamp i Helsingør var det sidste DBU-arrangement i sundbyen, da aftalen omkring U/21-landsholdet er udløbet samtidig med at holdet er ude af den igangværende EM-kvalifikation. Det samme er aftalen om at spille kampene i Farum Park, og inden længe skal man i DBU tage en bestemmelse om en ny fast hjemmebane for U/21-landsholdet til næste EM-turnering.
Det kan blive alle steder i landet, da U/21 ikke længere følger A-landsholdets program med krav om en begrænset kilometerafstand mellem spillestederne for de to hold.

Dansk landstræner tæt på sensationel triumf

Sønderjyske – Silkeborg

Hylder duo: ‘Over Superliga-niveau’

Påtager sig ansvaret for Højbjergs skade

Maskot meldte Haaland til politiet – City afviser

Brentford bekræfter: Nørgaard har forlænget

‘Så er drømmen om mesterskabet slut’

Polioramt og kvabset: Her er det virkelig pinlige!

Alle dømmer dem ude: Dansker skal levere mirakel

Tid til ny målmand? Morten Bruun med opfordring

Svensk drama: Spiller reagerer efter eksplosion

Lyngby Boldklub – Vejle Boldklub

Brasilien fyrer landstræneren efter afklapsning

Storstilet tyveri: FC Københavns capo-tårn stjålet

Brøndby-fans føler sig ydmyget og latterliggjort

16 hold i Superligaen er ikke længere ren idioti

– Han ville starte inde på alle hold i Superligaen

Flad Champagne i Reims

Ligaens bedste målræv: ‘Han er pisse irriterende’

– Vi er den klub i Jylland med de dårligste vilkår

Dyre Superliga-point: Her flopper Brøndby

Fanklubben overbevist: De vinder Superliga-guld

Drømmekamp! Som en student i Jomfru Ane Gade

Årets mål? Sender AaB efter hotdogs

Blodet flyder: Klipset sammen på sidelinjen

FCM’er satte livet på spil for frø: Gal på kommune

Danskerklub afslører: Dialog med Paul Pogba

‘FCK må sanktionere Rodrigo Huescas’

Rodgers reagerer på omstridt Schmeichel-sag

Derfor har Brøndby lukket træningsbanen af

Melder Kasper Schmeichel ude

AaB – Viborg

Bragede gennem byen midt om natten

Martin Retov fyret i AC Horsens: Nu taler han ud

Her er Brøndbys straf for kast af kanonslag

Ligner fængsel, men her er Huescas smuthul

Ydmyget af Brøndby: Er som med FCK

Jan Carlsen er død

Rigtig god nyhed for Brøndby

AGF afviste salg: Kan lære af FCM og FCK

Her er Rodrigo Huescas kæmpe straf

Raser over Huescas: ‘Det er uacceptabelt!’

FCK-spiller risikerer fængsel for vanvidskørsel

Lyngby præsenterer flot millionoverskud

Erkender kæmpe dommerfejl i Brøndby-brag

Danmark har en af verdens artigste ligaer

Fanklubben: Han bliver Superliga-topscorer

FC Barcelona-stjerne: ‘Jeg er rasende’

Joachim Andersen åben for København

Real Madrid-præsident giver spillerne vild bonus

Carsten Werge: ‘Dårligt journalistisk arbejde’

Pep Biel er eksploderet

Die Blauen tvinger Die Werkself på overarbejde

Her er Mohamed Daramys løn i Frankrig

‘Den havde jeg ikke set komme’