KLOKKEN ER LIDT OVER 10 onsdag formiddag, og det er ikke fordi, det har haglet det meste af natten og morgenen i Rom, at Gianfranco Guadagnoli vinker mig i ly på Vatikanets postcentral, med ned ad en trappe og ind i et lokale, som han hastigt afsøger for andet liv, inden han skubber to stole frem.
Den 50-årige romer er træner for pavestatens fodboldhold, men da han ikke har indhentet tilladelse fra øverste sted til at udtale sig officielt om sin bibeskæftigelse, skal det helst ikke vække opsigt, at han har besøg. Det er først, da han har sat sig i det affolkede og afsides sorteringsgemak og hængt sin brune fløjlsjakke over stoleryggen, at han strækker hånden frem og smiler imødekommende.
"Jeg ved godt, hvorfor du er kommet, og nej, jeg tror ikke, det er muligt at skabe et fodboldhold i Vatikanet, der kan nå op i Serie A. Det er umuligt. Jeg tror ikke engang, at der er plads til endnu et professionelt hold i Rom, der kan tage kampen op med Roma og Lazio," siger fritidstaktikeren og kommenterer direkte kardinalen Tarcisio Bertones udtalelser kort før jul om, at han da ikke kunne se, "hvorfor Vatikanet i fremtiden ikke skulle kunne mønstre et godt fodboldhold, der vil kunne begå sig på samme niveau som Roma, Inter og Sampdoria."
Gianfranco Guadagnoli er godt klar over, at kardinalen, der er erklæret Juventino og tidligere har kommenteret Sampdoria-kampe for lokal-tv i Genova, snart efter fandt anledning til at nedtone sin udmelding, men han ryster alligevel let på sit lille, runde hoved med de venlige brune øjne og den geléglinsende sølvtop.
"Jeg tror, at man skulle forstå det, kardinalen sagde, som en fantasi mere end en reel ambition. Fodbold er et middel til, at Vatikanets medarbejdere kan lære hinanden at kende på kryds og tværs af faggrænser, og sådan skal det efter min mening blive ved med at være, for det er derfor, jeg nyder arbejdet med vores hold," fortæller familiefaderen, der har arbejdet i Vatikanets postvæsen i 26 år, og hæver sin højre pegefinger.
"Men vi må ikke glemme, at vi er her for at tjene paven – ikke for at spille fodbold."
Kirke-VM på Olimpico
Meget tyder på, at Tarcisio Bertone mener, at der er rigeligt plads til begge dele. Dårligt havde den 72-årige kardinal, der af Pave Benedict XVI i juni sidste år blev udnævnt til statssekretær og dermed næstkommanderende i verdens mindste stat, erklæret sig for misforstået, før han lancerede Clericus Cup: Et mini-VM bestående af 16 landshold (Vatikanet, Italien, Brasilien, Argentina, Mexico osv.), hvis spillere alle virker under den romersk-katolske kirke i Italien, og som har start i februar (Francesco Totti har givet tilsagn om at give bolden op) og finale på Stadio Olimpico i Rom i juni.
Som Vatikanets eneste organiserede fodboldhold bør Gianfranco Guadagnolis mandskab, der består af ansatte i Schweizergarden, pavens personlige militærkorps, kustoder fra Vatikanmuseerne og ansatte i statsadministrationen, være selvskreven til turneringen, men deltagerholdene er ikke helt på plads endnu, mener træneren.
"Vi er ikke et officielt landshold, men bare en slags firmahold, der spiller kampe uden noget andet formål end at hygge os sammen om fodbolden. En gang imellem får vi besøg af en af kirkens organisationer, som spørger os, om vi vil spille en venskabskamp, og det gør vi så. Det er sådan, det fungerer. Vi har ikke noget fast kampprogram," siger Gianfranco Guadagnoli og smiler skælmsk.
"Men vi kender da godt til den internationale turnering, og det er derfor, at vi holder os i form i øjeblikket."
Kan fodboldtræneren ikke vide sig helt sikker på VM-kvalifikation endnu, kan han til gengæld føle sig sikker i sit job. Resultaterne er som regel gode for det hvid-og-gul-klædte hold, og senest blev schweiziske SV Vollmond udspillet med 5-1 på hjemmebanen tæt på Vatikanstaten.
"Vi har en del spillere, der tidligere har spillet fodbold på et højere niveau i lokale romerske klubber, men nu er vi alle 35-50 år. Vi har ikke nogen deciderede stjerner på holdet – vi er så gamle, at vi bliver nødt til at spille sammen som et hold," siger Gianfranco Guadagnoli, der selv har opnået spilletid på Serie D-niveau.
Hans bedste trænerminde er den uofficielle landskamp imod Monaco, der blev spillet i Rom i november 2002.
"Det var en god kamp, hvor der også var lidt tilskuere. Jeg kan ikke erindre det præcise resultat, men jeg kan da huske, at vi vandt."
Gianfranco Guadagnoli skal tilbage til postdyngerne, og måske er det der, drømmen om et nyt højdepunkt i karrieren vil vokse i de kommende måneder: Pokaloverrækkelse og lufttur under sommerhimlen på Olimpico.
Tak til Federico Castelnuovo
VATIKANETS NYERE FODBOLDHISTORIE
23. november 2002:
Vatikanet, én af verdens otte anerkendte suveræne stater, der ikke er optaget i det internationale fodboldforbund, FIFA, spiller en uofficiel landskamp imod Monaco, en anden af de otte. Kampen i Rom ender ifølge TIPS-bladets oplysninger 0-0, selv om Vatikanstatens træner, Gianfranco Guadagnoli, mener at kunne huske, at hans hold vandt.
30. oktober 2000:
Pave Paul Johannes II, der under det borgerlige navn Karol Wojtyla var målmand i barndommens Polen, aflægger et ungdomsstævne en visit på Stadio Olimpico: "At se alle disse unge mennesker minder mig om min egen glade tid som fodboldspiller."
21. september 2005:
"Fodbold skaber fred, venskab og broderskab." Pave Benedict XVI taler til delegerede fra UEFA og det italienske fodboldforbund, der er på besøg i Vatikanet.
18. december 2006:
Den fodboldglade kardinal Tarcisio Bertone, der er pavestatens næstkommanderende og tidligere ærkebiskop i Genova, bliver citeret for, at Vatikanet har ambitioner om at skabe et fodboldhold, der kan begå sig i Serie A. "Hvis nogen skulle tvivle på, at vi ville være gode nok, kan vi besvare den tvivl ved at stille med nogle af vores meget talentfulde brasilianske præstestuderende," fremturer Bertone. Udtalelserne går verden rundt, men kardinalen hævder sig snart efter fejlciteret.
VATIKANSTATEN
Statsborgere:
537 (pr. 31. dec. 2005), men hver dag arbejder godt 2.200 mennesker, heraf godt 300 kvinder, i staten. Lønniveauet ligger under gennemsnittet i Italien, men de ansatte kan til gengæld købe varer momsfrit. Kirkeapparatet betjener verdens omkring 1 milliard katolikker.
Størrelse:
44,2 hektar – Vatikanstaten er verdens mindste stat.
Statsoverhoved:
Pave Benedict XVI (Joseph Ratzinger). Paven vælges ved det hemmelige konklave af Kardinalernes Hellige Kollegium – kun kardinaler, der ikke er fyldt 80 år, kan stemme, og flertallet udgøres af to tredjedele plus én af stemmerne. Kollegiet kan højst have 120 medlemmer, som alle er udpeget af paven blandt kirkens biskopper, præster og diakoner. Paven er den katolske kirkes øverste leder og besidder den udøvende, lovgivende og dømmende magt.
Navn:
Pavestaten (756-1870) skiftede navn til Vatikanstaten i 1929, da Romerkirken og den italienske stat underskrev Lateranforliget efter en strid, der havde stået på siden 1870, da Italien erobrede Rom fra den daværende kirkestat og gjorde byen til det nye kongeriges hovedstad.
Peterskirken:
Opførelsen af kirken blev påbegyndt i 1506 og afsluttet i 1626. Kirken, der ligger på vatikansk territorium, er den vigtigste af kristendommens syv valfartskirker: Den besøges hvert år syv millioner mennesker. Den første basilika på stedet blev opført i 320-326.
Forsvar:
Vatikanstaten har tre overvågnings- og militærkorps, deriblandt Schweizergarden, der er pavens personlige, renæssanceuniformerede vagtværn,
Staten i verdenssamfundet:
Vatikanet er medlem af FN og har diplomatiske forbindelser med over 140 lande.

Han er for vild: Pengene vælter snart ind i FCK!

– Fuldstændigt vanvittigt, siger Superliga-træner

FC Nordsjælland sender angriber til MLS

Husker du ham? FCM-flop i kæmpe modvind

‘Udinese kæmper med dansker-gåde’

Anker Dani Alves’ voldtægtssag

Højbjerg til middag med Kongeparret

Nu vil stor Manchester City-stjerne væk

Huescas kan blive udvist af Danmark

Nyt underskud hos Superliga-klub

Absurd Højlund-påstand passer ikke

AGF-chefer harcelerer mod stadionbesparelser

Superliga-profil går benhårdt efter VM 2026

Voldsom kritik af FCK og Huescas: ‘Helt grotesk’

40 mio pund: PL-bomber har nedrykningsklausul

Revser Patrick Dorgu i ny United-nedtur

Så du det i Parken? Har fået grønt lys

Sarr skyder Southampton i sænk

Bukayo Saka med drømmecomeback

Brøndby-spiller: Kæmpeklub tilbød mig kontrakt

Ikke sket siden 2001: Pokalsensation i Tyskland

Nu fortæller Martin Vingaard om FCK-exit

Superliga-profiler har udløb: Her er status

Raser over VAR: ‘Det er det sygeste’

Thomas Frank roser dansker: Måske aldrig set bedre

‘Mærkelig’ Højlund-beslutning vækker opsigt

Lang pause: Her er status på Kasper Schmeichel

Fantastisk melding om Matt O’Riley

Legende i stort Højlund-forsvar

Vildt Mohamed Salah-skifte? ‘Jeg ville elske det’

Conrad Harders værdi er eksploderet

Dansk traditionsklub reddet fra konkurs

Stjerne tror på dansker som en af verdens bedste

Roony Bardghjis lillebror stråler i FC København

Rundens Hold i Superligaen – 23. runde

Han afløser Martin Vingaard i FCK

Blodrøde tal: Det er vanvittigt og ekstremt

Amorim afviser salg af Manchester United-stjerne

Eksploderet i Superligaen: ‘Helt unik’

Frygteligt nyt for Pep Guardiola

Brøndby jagtede ham: Nu leder han efter ny klub

AGFs næste stortalenter? Uwe Rösler roser duo

Jubel i FCK: ‘Alle elsker ham’

Højt odds på brandvarm PSG-spiller

Kevin Diks: Dér er jeg ikke enig med Neestrup

FCM-boss: Har afvist bud på over 100 millioner

– Man ser, at FCK mangler en nier

Krise i City: Haaland sendes til specialist

Bekræfter Tipsbladets afsløring

Kæmpe sejr: FC København haler ind på FCM

Værsågod, Liverpool: Han koster 400 millioner

Brøndby-bank: – Det er sindssygt irriterende

Derfor straffer FCK ikke Huescas

Skriger glæden ud!

FCK-keeper: Blandt de unge talenter er jeg nr. 1