Video : Tipsbladet
Generelle

Van der Vaart tæt på EfB-exit: Snakker med ny klub

Esbjerg fB er ved at miste den yngste van der Vaart.

Rafael van der Vaart skiftede for år tilbage til dansk fodbold og tog sin søn, Damian, med.

Han blev efterfølgende en del af akademiet i Esbjerg fB, hvor han har spillet på både U15-, U17- og U19-holdet. Tidligere på året fik Damian van der Vaart også sin uofficielle debut for førsteholdet, men nu kan han snart være fortid i Esberg.

Den 16-årige midtbanespiller er således på vej til Holland.

- Vi blev inviteret til Heerenveen. Vi kigger på, hvad det bedste næste skridt er og har talt med Heerenveen. I sidste ende er det op til ham selv, om han vil det, og vi tager det roligt, siger Rafael van der Vaart til Studio Voetbal. 

I modsætning til flere af de andre store hollandske klubber har Heerenveen dog ikke et reservehold i den næstbedste række.

- Det er den eneste ulempe. Han har været i Esbjerg i 2,5 år, og han har lært meget der. Heerenveen stødte på ham, og de passer til hans karakter. Han har en mindre mund end sin far, haha. Han udvikler sig godt, men lad ham bare stå i skyggen.

Damian van der Vaart har også optrådt for Hollands U17-landshold.