Video : Tipsbladet
Generelle

Utilfredshed med genstart: Egyptisk tophold melder sig ud af ligaen

Zamalek har trukket sig fra den egyptiske Premier League, fordi man er utilfreds med, at ligaen bliver genoptaget.

Som det har været tilfældet i så mange andre lande verden over, har alle fodboldrelaterede aktiviteter i Egypten været suspenderet siden midten af marts på grund af den verserende coronavirus.

I flere europæiske lande har man siden genoptaget sæsonen, og også i Egypten er holdene begyndt at træne igen. Der er bare det problem, at situationen i Egypten ikke er under kontrol, og der har nu været mere end 58.000 bekræftede smittetilfælde i det afrikanske land.

Læs også:Tre spillere smittet med coronavirus i PSG

Alligevel har sportsminister Ashraf Sobhi besluttet, at landets bedste fodboldrække genoptages den 25. juli, og det har medført ekstrem kritik fra flere klubber, herunder Zamalek, Ismaily og Al Masry.

Onsdag tager førstnævnte nu også det drastiske skridt, at man melder sig ud af den egyptiske Premier League.

Læs også:Agüero skal have tjekket knæet hos specialist i Barcelona

Det oplyser præsident Mortada Mansour på sin Facebook-profil efter flere snakke med manager Patrice Carteron.

Zamalek ligger i skrivende stund på fjerdepladsen i rækken, der føres af Al Ahly. De har omvendt givet udtryk for, at de støtter beslutningen om at genoptage sæsonen.

Zamalek har vundet 12 egyptiske mesterskaber - det seneste i 2014/15.

Læs også:Jonas Lössl skriver kort forlængelse i Hudderfield - Grabara forlader klubben

Læs også:Onsdagens rygtebørs: City-keeper vil til Arsenal

Læs også:Everton sendte Norwich tættere på Championship