Video : Tipsbladet
Generelle

Uffe Bech: Vil vise mit sande jeg i 2020

Uffe Bech krydser fingre for et skadesfrit og succesfuldt 2020.

Den græske storklub Panathinaikos skrev i sommerens transfervindue kontrakt med danske Uffe Bech, der kunne skifte til klubben på en fri transfer fra Hannover 96, hvor hans aftale var udløbet.

Det første halve år i Grækenland har dog ikke budt på mange sportslige højdepunkter for Uffe Bech, der har været hårdt plaget af skader og således blot været på banen i sammenlagt halvanden time for Panathinaikos i ligaen. 

Læs også:Vild liste: De yngste stjerneskud i Superligaen

Nu står et nyt år for døren, og det er som altid et godt tidspunkt at viske tavlen ren og se fremad. Det er også, hvad Uffe Bech gør.

- Det var nogle svære første måneder i Panathinaikos, hvor jeg var ramt af mange uheld. Nu har jeg været klar i en måneds tid, og jeg håber at være skadesfri hele det kommende år, så jeg kan bidrage til holdet og vise mit sande jeg. I 2020 vil jeg have succes personligt og for holdet, siger Uffe Bech i et interview med det græske medie gazzetta.gr.

Læs også:Medier: Uffe Bech er på vippen i Panathinaikos

Danskeren fastslår, at det langtfra er alt, der har været skidt det første halve år i Grækenland. Udenfor banen har der været meget at glædes over. 

- Her er meget smukt. Jeg holder utrolig meget af Grækenland, og hver dag lærer jeg noget nyt om landet og dets indbyggere. For mig er det et mål i livet at udforske verden og opleve nye steder. Det bragte mig til Grækenland i 2019, og jeg er her primært for at arbejde, men det er et smukt sted at være, lyder det fra den 26-årige offensivspiller.

Uffe Bech har kontrakt med Panathinaikos frem til sommeren 2022. 

Læs også:FCN-profil er først klar i 2020: Nu ved vi, hvad der er galt

Læs også:Græsk skadestragedie for Uffe Bech: Fem skader på fire måneder

Læs også:Uffe Bech: En ære at komme til et velkendt hold