Uefa-præsident vil ændre transfer-regler
Foto: Dean Mouhtaropoulos/GettyImages
Generelle

Uefa-præsident vil ændre transfer-regler

Hvis det står til Uefa-præsidenten Aleksander Ceferin, så skal det nuværende transfersystemet reformeres.

Aleksander Ceferin ønsker at indføre en 'luksus skat' for de rige klubber, ligesom begrænsninger i antallet af spillere, som klubberne kan registrere til en turnering, kan afhjælpe de store klubbers dominans. Årsagen er, at han ønsker at gøre op med hold, som har en lille koncentration af talenter i førsteholdstruppen.

- Uefa har et ansvar for at beskytte sporten som helhed og ikke kun eliten, sagde Ceferin ved en pressekonference i Lissabon.

Ifølge den slovenske advokat, som blev valgt til præsidentembeddet i Uefa i september sidste år, så er man nødt til at adressere forskellen mellem de bedste og de næstbedste hold i europæisk fodbold.

Vi er nødt til at vurdere, om dette transfersystem er det bedste, vi kan skabe. Vi må ikke være bange for at ændre i det. Vi skal undersøge nye mekanismer som luksus skatte og i særlighed de sportslige kriterier som holdbegrænsninger og fair transferregler, hvis vi skal undgå, at der bliver drevet rov på spillere.

Han gav ikke yderligere detaljer om, hvad han mener med luksus skatte eller fair transferregler, men han tilføjede at Uefa i samarbejde med Fifa kunne tænkes at se nærmere på transferreglerne.

Nogle af klubberne fra de mindre ligaer har givet udtryk for, at de er ærgerlige over, at de store hold henter deres spillere i en ung alder blot for at leje dem ud et andet sted, og der kan være noget om snakken. I denne sæson har Chelsea haft mere end 30 spillere på udlån i denne sæson, ligesom Juventus har udlånt over 50 af sine spillere til andre klubber.