Video : Tipsbladet
Generelle

Transfervarm dansker blev spammet af tyrkiske fans: Det var røvirriterende

Philip Zinckernagel fik nogle gange 1.000 kommentarer om dagen på sin Instagram-profil fra tyrkiske fans, der ville have ham til netop deres klub.

Få lande i verden har så engagerede fodboldfans som Tyrkiet. Det gælder på lægterne og på sociale medier. Sidstnævnte fik Philip Zinckernagel at mærke, da han stod foran et klubskifte i december, fortæller han i Ekstra Bladet.

Den danske offensivspiller havde haft et storslået 2020 med Bodø/Glimt, var blevet mester og kåret til Årets Spiller i Norge. Nogle talte endda om, hvorvidt han havde været den bedste spiller i ligaens historie.

Læs også:Træner om salg af dansk profil: Vi kan ikke erstatte ham

Zinckernagel havde tilmed kontraktudløb ved årsskiftet, hvilket kun øgede interessen fra andre klubber. Herunder Istanbul-klubberne Basaksehir og Fenerbahce. Fansene flokkedes om Zinckernagels Instagram-profil.

- Det var røvirriterende, for at være helt ærlig. Det er sjovt, mærkeligt og surrealistisk, hvor meget de tyrkiske fans går op i det, og hvor meget tid de gider at bruge på at kommentere billeder og tro, at det rent faktisk gør noget ved ens overvejelser, siger Philip Zinckernagel til Ekstra Bladet.

Læs også:Så skete det: Lewandowski støder dansk bomber af tronen

De tyrkiske anstrengelser bar dog ikke frugt. Zinckernagel skiftede i stedet til engelske Watford, for hvem han debuterede mod Manchester United i FA Cuppen den 9. december. Siden har han fået tre indskiftninger i Championship.

Til gengæld vandt Watford, der rykkede ud af Premier League i sommer, alle tre benævnte kampe i ligaen. Derfor ligger The Hornets nu på tredjepladsen, a point med Swansea City på andenpladsen, der betyder direkte oprykning.

Læs også:Zinckernagel: Sådan er forskellen på norsk fodbold og United

Læs også:Dansk lyn-debut på Old Trafford: Vanvittig oplevelse

Læs også:Tilfreds Watford-træner: Zinckernagel giver os noget andet