Video : Tipsbladet
Generelle

Trabzonspor sikrer brasiliansk Filip Novak-afløser

Trabzonspor har været meldt interesserede i Casper Højer Nielsen fra AGF, men nu har de hentet en brasiliansk venstre back.

Trabzonspor mistede for nylig den tidligere FC Midtjylland-profil Filip Novak, da han skiftede til Fenerbahce på en fri transfer, men nu har de en ny venstre back på plads.

De tyrkiske sølvvindere meddeler således på Twitter, at de har sikret sig Marlon Rodrigues Xavier fra Fluminense. Den 23-årige brasilianer kommer til Trabzonspor på en etårig lejeaftale, men klubben har mulighed for at hente ham på en treårig aftale senere.

Læs også:FCM-boss om europæisk gruppespilsgaranti: Det er helt unikt

Forleden hentede Trabzonspor også norske Anders Trondsen fra Rosenborg, og han kan også spille venstre back.

Det virker derfor nu mildest talt tvivlsomt, at de også vil hente Casper Højer Nielsen fra bronzevinderne i Superligaen, AGF, denne sommer. 

Den dygtige AGF-back har ellers været rygtet til netop Trabzonspor af flere tyrkiske medier i de seneste uger. Dog kan AGF stadig få svært ved at holde på Casper Højer Nielsen, da der efter sigende også har været tysk og belgisk interesse.

Læs også:Tester tre spillere: Silkeborg ser nærmere på målfarlig tysk kantspiller

Trabzonspor sluttede i den forgangne sæson som nummer to i den tyrkiske liga, som blev vundet af Istanbul Basaksehir. I Trabzonspor var den tidligere FC Midtjylland-angriber Alexander Sørloth en af de helt store profiler, da han sluttede øverst på topscorerlisten med 24 fuldtræffere. 

Læs også:Lyngby har Superligaens laveste budget: Ikke os, der henter Zlatan

Læs også:Medie: FCK scorer mindst 10 millioner på Manchester United-kamp