Top 10: De vildeste comebacks

Et comeback af den vilde slags fandt sted i åbningskampen i African Cup of Nations mellem værstlandet Angola og Mali. Angola var foran 4-0 med 11 minutter tilbage, men alligevel lykkedes det for Male at skabe sensation ved at score fire gange ogdermed snyde Angola for sejren.

tipsbladet.dk har benyttet det vanvittige comeback til at grave andre lignende comebacks frem fra gemmerne. Tjek de vildeste combacks ud nu.

AC Milan – Liverpool, Champions League-finale 2005 3-3 (3-0)
Man kan selvfølgelig ikke komme uden om Liverpools utrolige Champions League-finale-sejr i Istanbul 2005.
Nede med 3-0 ved pause mod et effektivt AC Milan-hold, der ved Paulo Maldini allerede bragte sig på sejrs-kurs i kampens første minut med historien hurtigste finalemål og lammede et engelsk hold med to yderligere scoringer inden pausen.

Et forrygende Liverpool-kor af fans gjaldede ‘You’ll never walk alone’ ned mod spillerne, da 2. halvleg blev sat i gang. Anfører Steven Gerrard sørgede for nyt håb med sit mål efter 53 minutter, og da Vladimir Smicer tre minutter senere reducerede yderligere tog englænderne teten, mens italienerne vaklede. I det 60. minut blev anfører Steven Gerrard væltet i straffesparksfeltet, og dommeren pegede på pletten.

Xabi Alonso eksekverede, men Milan-keeper Dida parerede skuddet, der dog strøg ud i fødderne på spanieren, som udlignede. Liverpool trak sig herefter en smule tilbage på banen, og Milan-holdet var uhyggeligt tæt på sejren, da super-angriber Shevchenkos to forsøg på mirakuløs vis blev reddet afLiverpools polske målmand Jerzy Dudek.

Det hele endte i en dramatisk straffesparkskonkurrence, hvor Dudek igen fik helterollen, da han med flagrende arme og kopier af Bruce Grobbelaars legendariske sprællemands-gummi-i-knæene-bevægelser hylede italienerne så meget ud af den, at kun danske Jon Dahl Tomasson og brasilianske Kaka formåede at få bolden ind bag ham.

Liverpools triumf går over i historien som et af de mest dramatisk og vanvittige i Champions League-historien.

Bayern München – Manchester United, Champions League-finale 1999 1-2 (1-0)
Champions League-finalen mellem Bayern München og Manchester United var på forhånd udset til at blive en ren lækkerbisken.
Tyskerne kom foran på et frisparksmål ved Mario Basler allerede i det sjette minut, hvorefter spillet desværre blev mere taktisk præget og aldrig fandt den forventede klasse.

Tyskerne var det bedste hold på dagen, og sejren virkede ikke i fare, da United i overtiden fik hjørnespark, hvilket sendte målmand Peter Schmeichel med helt frem i feltet. Danskeren skabte ravage, bolden blev ikke ekspederet væk, og Ryan Giggs fik send et skud afsted, som målræven Teddy Sheringham nærmest forlængede ind i hjørnet af målet bag Oliver Kahn i det tyske mål.

Mens Manchester Uniteds fans på tribunerne havde travlt med at juble og se frem mod forlænget spilletid, kæmpede spillerne på banen videre. United fik via indskiftede Ole Gunnar Solskjær tilkæmpet sig endnu et hjørnespark. Peter Schmeichel blev denne gang i sit mål, mens Beckham atter sendte bolden ind over.

Teddy Sheringham nåede højest, fik snittet bolden i retning af det lille felt, hvor Ole Gunnar Solskjærs fod sendte bolden op i hjørnet og samtlige United-spillere, ledere og fans ren ekstase. Sekunder senere og midt i infernoet lød dommerens sidste fløjt. Triumfen blev engelsk, mens tyskerne græd.

Werder Bremen – Anderlecht, Champions League 1993/94, 5-3 (0-3)
Werder Bremen mødte et utroligt effektivt belgisk hold, der med kvikt kontraspil og skarpe afslutninger bragte sig på 3-0 allerede inden for kampens første 33 minutter. Stillingen holdt frem til 24 minutter før tid, hvor Bremens Wynton Rufer reducerede.

Seks minutter senere bragte norske Rune Bratseth for alvor håb om point tilbage hos tyskerne, som havde tabt den første kamp i gruppespillet til AC Milan.

Anderlecht-spillerne mistede skarpheden og blev febrilske og kunne med ni minutter tilbage af kampen se Bernd Hobsch stige til vejrs og føle et hovedstød i nettet til udligningen, hvilket fik gæsterne til at falde helt sammen.

Kollapset blev endeligt, da Marco Bode bare to minutter senere sparkede Bremen i front, mens manden der startede comebacket også fik lov at slutte det. Wynton Rufer scorede til 5-3 i sidste minut på et Weser Stadion i ekstase.

Sejren g av moral og tro på videre færd fra gruppespillet, men da det endelige regnskab blev gjort op efter seks spillerunder, måtte både Werder Bremen og Anderlecht acceptere, at AC Milan og FC Porto havde skaffet flest point.

FC Barcelona – Atletico Madrid, spansk pokal-kvartfinale 1996/97 – 5-4 (0-3)
Atletico havde 2-2 med sig i bagagen fra den første kamp – afviklet i Madrid. Holdet chokerede dog storholdet fra Barcelona med at være foran 3-0 efter 45 minutter på tre scoringer af serberen Milinko Pantic.

Tilskuerne på Camp Nou protesterede over den skuffende indsats ved at vende spillerne ryggen, da pausefløjtet lød.

Anderledes så det ud, da fem minutter af 2. halvleg var spillet. Brasilianske Ronaldo havde med to hurtige mål atter tændt håbet for hjemmeholdet, der dog skulle vinde kampen for komme videre i turneringen. Lige så hurtigt, håbet var tændt, lige så hurtigt slukkede Pantic det, da han bare et minut efter 2-3-målet atter var på pletten med sit fjerde mål til stillingen 2-4.

Efter 67 minutter spil bragte Luis Figo atter spændingen tilbage i kampen, da han med en helflugter uden for feltet smukt fandt nettet til 3-4, og bare fem minutter senere var Ronaldo igen på pletten med det udlignende mål.

Med de mange mål på udebane havde Atletico stadig fat i det længste strå, men Barcelonas velsmurte maskine pumpede angrebene videre og i 83. minut kom forløsningen, da Pizzi scorede til 5-4 og dermed sendte Barcelona videre i turneringen i det der er blevet kaldt for den bedste spanske pokalkamp nogensinde.

Tyrkiet – Tjekkiet, EM-gruppe A, 2008
Inden kampen mellem de to lande havde der været stort fokus på, at straffesparkskonkurrence kunne blive afgørende for, hvem af landene, der skulle følge med Portugal videre til EM-kvartfinalerne. Ved et uafgjort resultat, ville afgørelsen skulle findes ved at gå direkte til straffespark, da begge hold ville stå med ens pointsum og målscore.

Det blev hurtigt klart, at Tjekkiet havde overtaget i kampen og leverede den positive fodbold i forhold til en yderst defensiv tyrkisk indstilling. Daværende FC København-spiller Libor Sionko var en konstant trussel på den tjekkiske kant og var da også manden bag det første mål sat ind af giganten Jan Koller i 1. halvleg.

Efter pausen kom tyrkerne langt mere med i offensiven, men hver gang et indlæg blev slået ind i feltet kom tjekkernes Petr Cech i vejen, og efter 62 minutter gjorde Jaroslav Plasil det til 2-0 igen efter et Sionko-oplæg.

Kampen syntes afgjort, men tyrkerne ville det anderledes. Med et kvartér igen reducerede Arda Turan med et fladt skud fra feltet, men jubelen brød for alvor løs på Stade de Genéve, da Petr Cech med tre minutter igen tabte et ellers ufarligt indlæg ned for fødderne af Nihat Kahveci, der med en inderside kunne trille bolden i mål.

Mens langt de fleste havde indstillet sig på en nervepirrende straffesparkskonkurrence om kvartfinalepladsen dirigerede den tyrkiske træner Fatih Terim sine spillere frem, og i kampens 89. minut, da en stikning til Nihat Kahveci snød den tjekkiske offsidefælde og med et skud hen over Petr Cech og via undersiden af overliggeren havnede bolden i nettet til en fuldstændig vanvittig jubel hos de tyrkiske spillere, ledere og ikke mindst de medlevende tilskuere.
Kvartfinalen var sikret.

Peterborough – Cardiff, Championship, december 2009
Det var bund mod top, da Peterborough hjemme på London Road tog imod de oprykningsjagende walisere fra Cardiff i 28. december 2009, og det stod klart for alle efter de første 45 minutter af kampen.

For gæsterne førte 4-0, mens oprykkerne fra Peterborough var godt i gang med at sætte et passende punktum på et skuffende halvår, der udover bundplaceringen i den næstbedste række også har budt på en knap så meriterende afsked med den unge manager med de gode chef-gener Darren Ferguson.

Men så skete der noget uventet.

Manager Mark Cooper satte den unge midtbanemand Josh Simpson på banen til en sjælden optræden, og han stod både for kampens første og sidste mål i et bemærkelsesværdigt comeback, der skaffede trængte Peterborough et point.

4-4 resultatet blev resultatet, der blev sikret med mål i det 89. og i det 90. minut.

Tottenham – Manchester United, Premier League 2001 3-5 (3-0)
Hjemmeholdet chokerede de forsvarende mestre fra Manchester, da tre hjemmeholds-scoringer havde sendt White Hart Lane på den anden ende, da pausefløjtet lød.

Overraskelsen var så godt som sikker – og så alligevel.

Andy Cole forvandlede et Gary Neville-indlæg efter fortjeneste allerede i 2. halvlegs første minut, og efter 58 minutter scorede franske Laurent Blanc sit første United mål efter et David Beckham-hjørnespark.

United lugtede blod, mens hjemmeholdet stivnede. I det 72. minut hamrede Ruud Van Nistelrooy et hovedstødsmål i nettet til udligning, og bare fire minutter senere sænkede Juan Sebastian Veron hjemmeholdet med et tørt venstrehug.

David Beckham kronede det fantastiske comeback med endnu et tørt skud fra kanten af feltet efter 87 minutter til slutresultatet 5-3.

Tottenham – Manchester City, FA Cup 2004 3-4 (3-0)
Tottenham blæste hjemmeholdet omkuld i første halvleg, hvor hjemmeholdet lynede tre gange. Det sidste mål sat ind af Christian Ziege på et frispark begået af Joey Barton få minutter inden pausen.

“Bad boy” Barton modtog et gult kort i forbindelse med frisparket, men da dommeren fløjtede til pause-the fløj Barton over for at brokke sig og fik derfor sit andet gule kort, der blev vekslet til rødt.

Så var den kamp vel afgjort.

Manchester City fik alligevel en god start på 2. halvleg, da en smart frisparks-kombination bragte Distin til scoring.
Efter 69 minutter var heldet med City, da et skud fra Bosvelt blev rettet af og sejlede i mål til 3-2.

En mand i overtal og med publikum i ryggen var det alligevel et rystet London-hold, der måtte se Shaun Wright-Phillips stikke afsted efter en dyb stikning med 10 minutter tilbage for at vippe bolden ind over Tottenham-keeperen til 3-3.

I overtiden blev det umulige gjort mulig, da John Macken headede et indlæg i kassen til en fuldstændig vanvittig Manchester City-sejr, der altså blev sikret med 10 mand på banen i hele 2. havleg.

Burkina Faso – Congo, African Cup of Nations, 1998, bronzekamp.
Da Burkina Faso i det 86. minut bragte sig foran med 4-1 var bronzemedaljerne så godt som hængt om halsen. Det var i hvertfald, hvad Burkina Faso-spillerne formentlig var overbevist om.

Men allerede på det første angreb efter målet, tabte målmand Diarra bolden for fødder af en Congo-spiller, der let kunne reducere til 2-4.

Da Burkina Faso gav bolden op efter Congo-scoringen, var troen på sejren stadig så stor, at man forsøgte at skyde direkte på mål, selv om Congo-keeperen stod på sin plads mellem stolperne. Målmanden greb bolden og satte med et udspark endnu et Congo-angreb i gang.

Bolden nåede frem i straffesaparksfeltet, hvor hjemmeholdets forsvar slet ikke var opmærksomme, og efter lidt klumpspil, havnede bolden atter i mål til 3-4 efter 88 minutter og 50 sekunders spil.

Hjemmeholdet gik i sort og Congo erobrede med det samme bolden igen, og et hurtigt opspil på højrekanten endte med et indlæg i feltet, hvor et hovedstød sørger for 4-4-målet med 20 sekunder tilbage af den ordinære spilletid.

Kampen om bronzemedaljerne blev afgjort på straffesparkskonkurrence, hvor Congo trak det længste strå mod et chokeret Burkina Faso-mandskab.

Inter – Sampdoria, Serie A, januar 2005 3-2
Inter dominerede kampen men alligevel var det Sampdoria, der første 1-0 ved pausen. Stillingen holdt frem til 83. minut, hvor Sampdoria øgede føringen til 2-0 efter et kontraangreb. Horder af Interfans startede med en større udvandring fra Giuseppe Meazza, mens de tilrejsende fans fra Sampdoria fejrer sejren, der synes sikker.

I det 87. minut rammer Inter-spilleren Recoba stolpen, men minuttet efter starter comeback’et.
Obafemi Martins har held til at passere Antonioli i gæsternes mål.

Efter 1-2-målet presser Inter voldsomt på og når at blive snydt for et straffespark, inden Obafemi Martins i overtidens første minut på akrobatisk vis finder Christian Vieri i feltet, og målinstinktet svigter ikke.

Som overtiden skrider frem fortsætter Inter presset, og netop som uret viser 93 minutter svinger Recoba venstrebenet og hamrer bolden i mål fra stor afstand.

Inter vinder 3-2.