TIPS-bladet weekend: Hvorfor så ærlig? Hvorfor ikke?
Stig Tøfting står ved sine holdninger og fejltrin. Han har lært af dem, men fortryder intet. Han tog et opgør med flere folk i fodboldbranchen i sin hudløst ærlige bog, men indtil videre har den ikke haft nogen omkostninger for ham. Han er i øvrigt også ligeglad. Jens Jørgen Brinch tager endnu en omgang med landets mest kompromisløse fodboldspiller
»Uhm, her lugter af flæskesteg.«
Stig Tøfting i sponsorbeklædt træningsdragt entrer Randers FCs midlertidige kontor på havnen i fjordbyen. Han giver som det første kontordamen Kirsten et varmt knus, inden han hilser på os andre.
Tøfting ved nok, hvad der skal til. Kirsten er afløser i køkkenet for klubbens sygdomsramte madmor og har sørget for [tankestreg] ikke flæskesteg [tankestreg] men stegte kyllingelår og varm leverpostej. Hun skal roses. Tøfting gumler løs på frokosten med stor appetit, mens snakken går om hverdagsting så som den ghaneser, der er på vej til Randers.
Tøfting har hørt, at det vist nok var ham, der scorede selvmål for Ghana i aftes. »Må man snuppe en vinge mere?« forhører han sig. »Ja, selvfølgelig da. Det er nu altså lår.« Skulle man være i tvivl om, hvorvidt Stig Tøfting har kunnet falde til i Randers FC, behøver man ikke være det længere.
Han trives. Og så er Århus og AGF ikke længere væk end, at han mellem to træningspas kan drøne ned ad den østjyske motorvej og følge 1. halvleg af en træningskamp på Fredensvang mod Viborg, som han præsterede i sidste uge.
/
