Video : Tipsbladet
Generelle

Tilbage fra skade: Manager overvejer Zohore-køb

Millwalls manager er stadig i tænkeboks, hvad angår Kenneth Zohore, der netop er vendt tilbage fra skade. Hans lejeaftale udløber i næste uge.

Det var ellers lige begyndt at ligne noget for Kenneth Zohore i oktober. Den danske angriber havde spillet tre kampe i streg for Millwall, og i den seneste startede han både inde og scorede. Men bedst som han kom i gang, løb han ind i en skade.

Den holdt Zohore ude i resten af 2020, men 2. januar var han tilbage på banen. Han fik 22 minutter som indskifter og er dermed blevet klar i rette tid til at overbevise om, at han skal have forlænget sin lejeaftale eller gjort den permanent.

Læs også:Millwall ser frem til Zohore-comeback: Han kan gøre en forskel

Lige nu er manager Gary Rowett i tænkeboks.

- Kens lån udløber i midten af januar, så vi må se på det til den tid. Han har selvfølgelig ikke været så fit, så det er svært at træffe en beslutning om det, indtil han har spillet nogle flere kampe, siger Rowett ifølge newsatden.co.uk.

Læs også:Kenneth Zohore ude i op til otte uger

Millwall-manageren slår dog ifølge samme medie fast, at han helst vil lave permanent handler i stedet for lejeaftaler i januar. Ideelt set får holdet tilgang af to spillere, lyder det fra manageren.

26-årige Kenneth Zohore er udlejet fra West Bromwich Albion og har spillet fire kampe for Millwall i denne sæson. Hans lejeaftale står til at udløbe den 16. januar, men kan altså blive forlænget eller vekslet til en fast kontrakt.

Læs også:Kenneth Zohore afgjorde danskermøde i Championship

Læs også:Kenneth Zohore lejes ud til Championship-klub

Læs også:Avis: Championship-klub vil leje Zohore