Tidligere Manchester United-spiller kan være på vej til Serie B
Foto: Getty Images
Generelle

Tidligere Manchester United-spiller kan være på vej til Serie B

Japanske Shinji Kagawa kan være på vej til Italiens næstbedste række.

Shinji Kagawa har blandt andre tørnet ud for Borussia Dortmund og Manchester United, men japanerens tid på nogle af de fornemste fodboldadresser i verden synes at være forbi.

Senest har den 31-årige midtbanespiller tørnet ud for Real Zaragoza i den næstbedste spanske række, og nu kan Shinji Kagawa fortsætte karrieren på anden klasse i et nyt land.

Ifølge Tuttosport bejler italienske Brescia til den tidligere Manchester United-spiller, der i øjeblikket er klubløs og derfor kan skifte klub, selv om transfervinduet er lukket. 

Brescia rykkede i sidste sæson ud af Serie A med et brag, men klubben håber på en hurtig tilbagevenden til det fine selskab i støvlelandet, og Shinji Kagawa kan altså blive en vigtig brik i de bestræbelser.