Video : Tipsbladet
Generelle

Tidligere FCN-talent vandt flot pris ved AFCON

Et tidligere FC Nordsjælland-talent har vist sig frem på den helt store sene.

Simon Adingra forlod FC Nordsjælland i sommeren 2022, da han blev solgt til Brighton, og siden er det gået stødt opad.

Den unge ivorianer for masser af spilletid for Premier League-klubben, og han har netop spillet en stor rolle, da Elfenbenskysten kunne løfte AFCON-trofæet.

Ikke nok med at Adingra fik en guldmedalje om halsen, så blev han også kåret til den bedste unge spiller i turneringen.

Adingra leverede to assister i finalen, hvor Elfenbenskysten vandt 2-1 over Nigeria. Han kom også på tavlen, da Elfenbenskysten med en mand i undertal spillede sig videre fra kvartfinalen.

Han nåede i alt at spille 40 kampe for FC Nordsjælland, hvor det blev til 12 mål og fire assister.

Til sommer får han selskab af endnu et FC Nordsjælland-talent, når Ibrahim Osman skifter til Premier League-klubben.