Der skulle gå lige præcis tre måneder, fra Norwich City købte Jacob "Lungi" Sørensen, til han fik debut. Det endte endda med at være på en uvant position som venstre back i tirsdagens kamp mod Brentford.
Indtil i går havde "Lungi" ikke så meget som været i kamptruppen og skulle oprindeligt heller ikke have spillet. Men en skade til Xavi Quintilla betød, at et hul skulle fyldes, og det fik danskeren til opgave at gøre.
Læs også:Tidligere EfB’er i Norwich: Skal spille ny position
"Lungi" spillede hele kampen, der endte 1-1. Efterfølgende var han i store træk tilfreds med sin egen indsats, selv om skønhedsfejl plettede helhedsindtrykket.
- Jeg vidste, Xavi havde nogle problemer, men det skete sent (pladsen i startopstillingen, red.). Jeg var bare glad for at spille og forsøgte at gøre mit bedste, selv om det var i venstre side.
- Jeg synes, jeg gjorde mit bedste. I anden halvleg, da jeg blev træt, begik jeg nogle dumme fejl, men overordnet synes jeg, det var en okay præstation.
Læs også:U21-landsholdstruppen udtaget: Jonas Wind er med
- Det har været godt herovre indtil videre. Jeg har kæmpet lidt med skader og sygdom, men jeg synes, jeg er på rette vej nu, siger Jacob "Lungi" Sørensen til Norwich' hjemmeside.
Han var langt fra den eneste dansker på banen i opgøret mod Brentford, der havde fire landsmænd med fra start: Mads Bech Sørensen, Henrik Dalsgaard, Mathias Jensen og Emiliano Marcondes. Alle danskere spillede 90 minutter.
Med ét point til hver danskerklub ligger Norwich på femtepladsen, mens Brentford er nummer 11. Holdet har dog kun to point op til playoffpladserne.
Læs også:Aftalen er på plads: Superliga-spiller er klar for Premier League-klub
Læs også:Officielt: Esbjerg sælger Lungi til Norwich
Læs også:Norwich-manager om Lungi: Mange klubber var efter ham