Han scorede fem gange for Brøndby i sidste sæson, men han gjorde det ikke godt nok til, at fodbolddirektør Carsten V. Jensen og Brøndbys ledelse ville betale den sum, som der allerede var forhandlet på plads for lejesvenden Samuel Mraz.
Og at dømme ud fra den slovakiske angribers præstationer i Polen var det en god beslutning.
For Samuel Mraz har det svært for tiden i Zaglebie Lubin, som han er blevet udlejet til fra Empoli frem til sommer.
Angriberen, 23 år, har spillet otte ligakampe, men er fortsat ikke kommet på tavlen for den polske klub, selv om syv af de otte kampe har været fra start.
Læs også:SønderjyskE-bomber drømmer om Bundesligaen: Vil gerne spille der igen
Og troen på den tidligere Brøndby-angriber er ikke blevet mindre, efter han i weekenden brændte en gigantisk chance.
Tilliden kan meget vel være opbrugt for Mraz.
- Det viser sig, at han ikke er i stand til at udfylde rollen. Teenageren Bialek kunne score ni gange, og så skal en spiller som Mraz score 14-15 mål pr. sæson. Han har scoret nul. Endnu værre er det, at han han også er skidt i statistikker som afleveringer, assists og sprints, skrvier det polske medie e-legnickie.pl, der allerede nu mener, at Zaglebie må være på vej udkig efter en ny angriber.
Andre medier går også hårdt til Samuel Mraz for den store afbrænder i weekenden, der kom ved stillingen 1-0 til Zaglebie Lubin mod Lechia Gdansk. Opgøret endte 1-1, så afbrænder blev dyr.
Læs også:Revser Brøndby-spillers opførsel: Hvor pokker er vi henne?
- Samuel Mraz havde muligheden for at øge føringen, men slovakken fejler regelmæssigt. Bolden landede ved et uheld ved hans fødder, men han misbrugte fatalt fra fem meter, skriver Przeglad Sportowy.
- Fem minutter inden pausen kunne de være kommet på 2-0. Bolden kom ved et tilfælde til Samuel Mraz, men værternes angriber misbrugte den nemme chance, som var det et mareridt, skriver Onet.pl.
Mon ikke Brøndby er godt tilfredse med at have byttet Mraz ud med Andrija Pavlovic. Selv om serberen ikke kom på tavlen mod FC Midtjylland i nederlaget på 2-3, viste han fine lovende i opgøret.
Angiveligt skal Zaglebie have en købsoption på omkring 7,5 millioner kroner på Mraz, men slovakken skal vise noget mere, hvis den polske klub skal overveje at indløse den option.
Læs også:Brandvarm Silkeborg-profil taler forlængelse med klubben
Læs også:BIF-træner om vraget Simon Hedlund: Andre har vist sig bedre frem
Læs også:Ærlig Randers-træner: Gider ikke bortforklaringer