Hvor køber du dit tøj?
Tit køber jeg mit tøj inde i Company’s i København, men hvis jeg går efter noget Hugo Boss, smutter jeg som regel i Illum. Jeg må indrømme, at jeg tit går efter mærkerne. Jeg kan rigtig godt lide Hugo Boss og Dolce & Gabbana.
Hvilken deodorant bruger du?
Dér er jeg også ret mærkefikseret. Det er meget de to samme mærker, jeg bruger.
Jeg er meget glad for Allure fra Chanel. Jeg kan også finde på at købe en Issey Miyake.
Hvilken mobiltelefon har du?
Jeg går ikke ret meget op i mobiltelefoner. Lige nu har jeg en Nokia 6230, og den er helt fin. Jeg havde en klaptelefon fra Ericsson, men det gik ikke i længden. Jeg er vant til at bruge Nokia, så jeg kunne ikke helt vænne mig til at bruge en Ericsson-telefon. Det er vist noget med én gang Nokia altid Nokia.
Hvad var du blevet, hvis du ikke var blevet fodboldspiller?
Helt ærligt, jeg aner det ikke. Jeg har aldrig rigtig nået at tænke så meget over det. Det har altid været fodbolden, jeg fokuserede på – i hvert fald fra jeg droppede ud af Handelsskolen for at prøve lykken som udlandsprofessionel i Belgien. Jeg har heller ikke tænkt så meget over, hvad jeg godt kunne tænke mig at blive, når jeg er færdig med at spille fodbold, men jeg tror, at jeg vil forsøge at blive inden for fodboldbranchen. Der er mange spændende muligheder.
Hvem har haft størst indflydelse på din karriere?
Det må være først og fremmest være min mor, som altid har støttet mig utroligt meget. Men også Tom Nielsen, der var træner i både Glostrup og Farum, da jeg spillede der, har haft stor indflydelse på min karriere. Jeg bliver også nødt til at nævne Christian Andersen. Han har en fantastisk evne til at omskole spillere, så de bliver endnu bedre, og så er han god til at sælge de spillere i pressen, han har tillid til.
Har du en hobby?
Jeg er meget glad for musik og film. Jeg hører meget musik, og så ser jeg rigtig mange film – primært på DVD. Det er ikke så tit, man når i biografen, når man har en familie. Jeg har ikke nogen favoritgenre inden for film, men jeg har snart set så mange, at jeg er blevet ret kritisk. Jeg er vild med en film som The Usual Suspects, og sådan en rigtig blockbuster som Gladiator er også fremragende.
Hvad er den sidste film, du har set i biografen?
Det var faktisk i sidste weekend, hvor jeg var inde og se den nye med Viggo Mortensen, A History of Violence. Den var rigtig god, og Viggo Mortensen spiller virkelig godt. Det er en lidt anderledes actionfilm, men jeg kan sagtens anbefale den.
Hvad er det bedste, du kan lave på en fridag?
Det er jo ikke så tit, man har fri i weekenden, så jeg nyder virkelig bare at slappe af med hele familien. Der er nok at se til med alle ungerne derhjemme. Jeg har en datter med min kæreste og to drenge på gule plader. Det er dejligt bare at hygge med dem – måske gå en tur ind til byen og daske rundt og få en god frokost. Det kan jeg godt lide.
Hvad har været det største øjeblik i dit liv?
Det er uden konkurrence, da jeg var med, da min datter Laura blev født for halvandet år siden. Det var så stort, at jeg ikke kan forestille mig, at der er noget, der kommer til at slå det.
Hvad har været det værste øjeblik i dit liv?
Jeg har heldigvis været forskånet for rigtig mange slemme øjeblikke. Jeg har ikke et øjeblik, som jeg vil betegne som det værste i mit liv. Min tid i belgisk fodbold var i perioder ikke så sjov, men det er sådan set ikke noget, jeg fortryder.
Hvilken person betyder mest for dig?
Jamen, det er hele min familie. Min kæreste og alle ungerne og resten af min familie. De er alle vigtige. Jeg er lidt af en tryghedsnarkoman, så det er vigtigt at have baglandet i orden.
Hvad er det farligste, du nogensinde har gjort?
Jeg ikke typen, der springer bungyjump og noget i den stil. Jeg er lidt af en bangebuks, og jeg mener det faktisk, når jeg siger, at jeg aldrig rigtig har gjort noget, der er meget farligt.
Hvilken cd har du sidst købt?
Det er den nye med Warren G. Den er utrolig god. Det er sådan lidt hip hop-agtigt. Det er meget den stil, jeg går efter. Jeg elsker musik, og mine favoritgenrer er hip hop og soul.
Hvad er dit yndlingshold?
Ud over Brøndby må det blive Everton. Det startede, da jeg var lille, fordi min storebror holdt med Liverpool – så skulle jeg jo holde med det modsatte hold. Jeg har altid fulgt med i, hvordan det går dem, og i øjeblikket er det jo ret skidt. Det kunne være sjovt at prøve at spille mod dem en dag.
Hvad kan virkelig pisse dig af?
Uærlighed. Det går ikke, hvis folk lyver over for mig. Jeg er selv en ærlig person, og det forlanger jeg også af mine omgivelser. Det kan ikke være anderledes.
Hvem er den lækreste kvinde i verden?
Lige nu synes jeg ikke, der er nogen tvivl om, at det er Eva Longoria fra Desperate Housewifes. Hun er en dygtig skuespiller ..ha ha. Når jeg ser hende, tænker jeg hmm.
Hvad har du altid i dit køleskab?
Jeg har altid cola. Og is. Jeg spiser gerne en halv liter is hver aften. Og bare rolig. Vores diætist har sagt, det er ok.
Hvilken dims kan du ikke leve uden?>/B>
Der er mange ting, jeg godt kan undvære. Det må blive mobilen. Den kan ikke undværes.
Hvad kan du bedst lide at drikke dig fuld i?
Øl. Helt almindelige danske pilsnere som Tuborg og Carlsberg. Jeg er ikke så meget til stærke øl.
Af Jacob Andersen
Foto. Søren Osgood.
Thomas Rasmussen om:
Michael Laudrup:
Jamen, han er jo den bedste spiller, vi nogensinde har haft i Danmark. Han er en rigtig god ambassadør for Danmark, og så er han en glimrende træner, som vi kan være stolte af at have i Brøndby.
Hansa Rostock:
Jeg havde to rigtig gode år dernede, og jeg fortryder ikke et sekund min tid i Rostock. De problemer, der var omkring mit skifte, er glemt. Det var bare et spil klubberne i mellem. Forleden, jeg var i Hansa Rostock med Brøndby, snakkede jeg da også fint med alle de gamle holdkammerater.
Brøndbys chancer i UEFA Cuppen:
Jeg synes, det ser fornuftigt ud. Selvfølgelig bliver det ikke vildt let, men vi har en ok chance for at gå videre. Og så er det jo dejligt, at det lykkedes at få det første mål omkring en gruppespilsplads opfyldt.
Kommunalvalget:
Politik interesserer mig ikke og slet ikke kommunalvalget. Jeg stemte ikke, da jeg bor i Vedbæk lige nu, men snart flytter til Greve. Så kan det ligesom være lidt lige meget.
Julebryggen:
Det er virkelig en god øl, synes jeg. Jeg glæder mig faktisk altid til den kommer. Omkring juletid drikker jeg aldrig andet end julebryg.
ENTEN ELLER
Efterår eller vinter
Efterår
Britney Spears eller Paris Hilton
Britney Spears
Squash eller Faxe Kondi
Squash
Holland eller Belgien
Belgien
Ris eller pasta
Ris
Ritt Bjerregaard eller Søren Pind
Ingen af dem tak

Wauw: Nøj, hvor har vi savnet det landshold!

Sætter ord på duellen med Ronaldo

Dansk profil overrumplet: ‘Det var voldsomt’

To profiler ude – Brian Riemer udtager afløser

Ny trend: ‘Spillerne tager det meget mere seriøst’

Dansk stjerne tvivlsom: ‘Han har det ikke så godt’

Stjerne fik panikanfald midt under kamp

Bendtner: Han var fænomenal!

Martin Retov fyret i AC Horsens: Nu taler han ud

David Nielsen peger på ‘vigtig’ ændring af Riemer

Her er beviset: Danmark aldrig set farligere!

Vinicius-drøn sender Brasilien tæt på VM

Går verden rundt: Højlund stjæler overskrifter

Dansk fodbolds fremtid på spil i København

Voldsom dansk præstation: Ikke sket i 86 kampe

Kæmpe succes: Dansk træner slår Pochettino og co.

Revser Ronaldo-beslutning: Skandaløst!

Hylder dansker: Skulle ikke være startet inde

Brian Riemer utilfreds med lækage på landsholdet

‘Priske ødelagde det hele’

Fanboy-Højlund: Jeg så Ronaldo i undertøj og så…

Faraoner tæmmer etiopiske stenbukke

Martinez: ‘Vi var heldige – Danmark var overlegne’

‘Mine frustrationer var tæt på ulovlige’

Kæk Lindstrøm: Dårlig omtale er bedre end ingen

– Jeg tænkte, at han lige havde givet mig en gave

Magisk aften – ikke set bedre i årevis!

AGF-reserve stod 90 minutter: – Han får chancen

Vild dansk sejr: Sådan slog Danmark Portugal

– Det er ikke normalt, når man kommer fra AGF

Sådan starter Danmark: Stjerne ude med sygdom

Norsk topklub jagter FC Midtjylland-spiller

Intern uro i Real Madrids omklædningsrum

Miraklet i Lissabon: ‘Det var pænt heldigt’

Rüdiger hylder Bisseck: ‘Et geni’

Julian Nagelsmann vil sætte Italien på plads

Rørt AGF-profil: – Det var meget emotionelt

Tager Schweiz med storm: SvampeBob, DJ Ötzi og ost

Suzuki til VM? Japan har kvalificeret sig

Neglebider: De rykker ud af Superligaen

Tragedie: 18-årig fodboldspiller er død

Sier to store navne fra til Danmark-kamp

Afsløring: Han starter på toppen mod Portugal

Brandvarm Biereth: Brug ham så, Brian!

FCK-boss: Troede han blev landsholdsspiller

Lindstrøm: Ikke det rigtige skifte i bakspejlet

Danmark – Portugal

Vilde planer – vil hente Lionel Messi

Helt vildt: Scorer 105 mio. – men spiller knap nok

Portugal-træner fremhæver tre danskere

Kæmpehandel: Chelsea betaler 558 millioner

Rød slår Orange i Rotterdam

I svime over Riemer: ‘Fascinerende’

Christian Eriksen øjner historisk mulighed

Dansk komet: ‘Seriøst noget af det sygeste’