Video : Tipsbladet
Generelle

Thomas Frank: Tænker på familie og venner i Danmark

Den danske Brentford-træner mener, det er den rigtige beslutning at lukke ned for ligaerne i England. Han tænker i disse tider på venner og familie i Danmark.

Thomas Frank og Brentford ligger nummer fire i den næstbedste engelske række, så der er meget at spille for i de sidste ni runder af The Championship. Går det som det ser ud nu, ender klubben med at spille playoff om oprykning.

Men han og resten af London-klubben må i bedste fald vente på at få spillet de sidste kampe, for på grund af coronavirus-udbruddet, har de engelske ligaer valgt at gå på pause i tre uger.

Læs også:AaB sender spillerne hjem: De skal holde sig langt væk fra fitnesscentre

Den beslutning støtter Thomas Frank op om.

- Jeg er sikker på, at vores fans er lige så skuffede som spillere og træner over, at vi ikke kan spille kampe, men det er helt klart den rigtige beslutning. Vi kiggede ind i en stor fodbolduge, men folk helbred kommer i første række. Vi har et socialt ansvar for at sikre, at vi gør, hvad vi kan, for at undgå smittespredning af virussen, og det gør vi ved ikke at spille kampe, siger Thomas Frank til klubbens hjemmeside og forklarer:

Læs også:FC København om UEFA's beslutning: Helt rigtigt

- Danmark lukkede ned for fodboldkampe tidligere i den her uge, og jeg tænker på min familie og mine venner der. Vi har spillere fra hele verden, og de er også bekymrede. Alles helbred er det eneste, der tæller for tiden. Fodbold er vores liv, men vi kan godt stoppe det for en tid.

London-klubben Brentford har en del danskere i truppen - på førsteholdet Henrik Dalsgaard, Mads Roerslev, Luka Racic, Mathias Jensen, Christian Nørgaard og Emiliano Marcondes. Flere unge spillere er også at finde i klubben. I trænerstaben er der også Brian Riemer, og på ledelsesgangen er Rasmus Ankersen.

Læs også:SønderjyskE-boss: Det er en alvorlig situation

Læs også:FC København indstiller træningen på ubestemt tid

Læs også:Vred Ståle: Sådan kan man ikke behandle spillere