Tavshed og tale

Onde tunger påstår at han forsøger at holde kæft med tilbagevirkende kraft.

Det minder mig om at jeg forleden sad på et rigtigt FCK-værtshus (tvunget med i baghånd) da der ind ad døren træder en Brøndby-fan som havde undgået politivold . Helt stille i lokalet indtil det lyder nede bagfra :

"Hvis du vil undgå en røvfuld og give en stribe bajere, tager du terningerne oppe på bardisken og slår et slag. Hvis du slår fra et til fem får du en røvfuld og skal give bajere!"

"Hva' nu, hvis jeg slår en sekser", ymter den stakkels BIF-fan.

"Så får du lov at slå om."

Apropos Thomas Gravesen, så er han ikke helt gået i mute-mode.

Forleden trådte han ind på "The Angry Dane" i Glasgow med en hundelort i hånden. Så siger han til bartenderen :"Se, hvad jeg nær havde trådt i!"

Og apropos politivold, hvorfor forlanger Villy Søvndal og han ligesindede ikke, at BZ'erne i Ungdomshuset skal betale de omkostninger, der medgår til det politiopbud, situationen kræver ??

Hans gamle klub Vejle har jo ikke haft det for godt i efteråret. Tommy Poulsen og Flemming Serridslev var ude at fiske forleden søndag, og medens de sidder og meder på kanten af Vejle Å siger Poulsen pludselig :

"Nu har Vejle tabt!". Hvor ved du det fra lyder det så. Jo, klokken er 16.45!"

Da Celtic trådte ind i Parken onsdag aften, manglede en af de meget ivrige fans. Han er enarmet, og faldt ned fra et træ forleden dag, da Thomas Gravesen (som jo ikke udtaler sig ) vinkede til ham.

Det er faktisk min opfattelse, at det er komplet ligegyldigt, at Thomas Gravesen er holdt op med at tale med fremmede.

Jeg kan ikke fatte, at hele sportspressen ter sig som forkælede børn, der ikke må få slik. Han er selvfølgelig ikke forpligtet til at udtale sig til pressen, med mindre han udtrykkeligt kontraktligt af Celtic er forpligtet hertil. Og det er han åbenbart ikke.

Der er ingen tvivl om, at hans boykot af landsholdet er et tab, selv om hans indsats i mange kampe var overvurderet, efter at han blev ansat Real Madrid, hvor han kun var udset til at være boldflytter.

DBU kunne måske have tvunget ham til at optræde for pressen – men nu er det bolche væk.

Selv om jeg godt forstår, at det kan være interessant at "grave" i hans bevæggrunde for den dobbelte beslutning, så er det helt klart hans ret at indtage den position. Han er ikke skuespiller, der skal skaffe sig nye roller, men har en fremtidssikret kontrakt med "the Tics", som gør, at han ikke behøver dette "onde".

Omvendt kan man påstå, at han næppe har fået mere presse end netop nu, hvor hele den fornærmede sportspresse skriver spalte op og ned om Gravesen, om hans tavshed og motiver, og forsøger at sælge aviser på ikke-interviews og roden i hans privatliv, som intet har med fodbold at gøre.

I modsætning til en vis mr. Beckham, som skovler millioner ind på private sponsorkontrakter, som indebærer, at han skal ses og høres overalt i verden, har Thomas ikke den profil og dermed ikke det behov.

Sportsjournalistisk er det vel også lidt fattigt, at man bruger så meget spalteplads på den sag, når man betænker hvor meget andet seriøst fodboldstof man kunne debattere. Men der mangler måske mere fodboldfagligt talent som man så forsøger at kompensere med Se & Hør-agtigt personfnidder, som rettelig burde overlades til en vis Hr. Qvortrup, der gør det aldeles udmærket efter sigende i den branche.

Der har også gået onde tunger om Hr. Gravesens IQ. Men nedennævnte passage tror jeg ikke, har hold i virkeligheden:

Thomas sad "gravet" over sit puslespil, da han pludselig udbryder :" 43 dage , 43 dage!"

"Hvad mener du", spurgte Kira nysgerrigt.

"Der står her på æsken, at det er fra 3 til 6 år"

Tilbage til VB.

Ved sidste hjemmekamp mødte en ældre herre iklædt VB-uniform op ved billetlugen.

"To stk", forlangte han.

Den venlige kontrollør spurgte herefter om det skulle være forsvarere eller angribere.

Gordon Strachan, som giver interviews, udtalte forleden om Thomas Gravesen :

"He is my wonderplayer."

Journalisten som var lykkelig for at få en udtalelse om "Graver" spurgte :"Hvorfor?".

Hvortil svaret lød . "I wonder why, I paid so much money for him!".

Når onsdagens stormatch i Parken er forbi og det er den jo, når disse linjer læser vil man kunne betegne en europaturnerende FCK- fan som turist.

Og hvis man spørger, hvad forskellen på Vorherre og Don Ø er, er svaret, at Vorherre ikke tror, han er Don Ø.

Nu sidder vi så og venter på foråret og afgørelsen på SAS Ligaen og Viasat Ligaen. Landsholdets videre færd i den europæiske kampagne. Og det tilstundende præsidentvalg i UEFA.

Det minder mig om FIFA's kongres i 1988.

Jeg havde væddet med DBU's daværende næstformand navnkundige Karl P., Silkeborg, berømt for at kunne afbryde et bestyrelsesmøde, bare ved at skære tænder om at jeg ikke ville gå fra kongressen uden et kys af Havelange. Som han i parentes bemærket hadede af et godt hjerte.

Under forhandlingerne foreslog Havelange diskret Lennart Johansson, som dengang var chef de mission for det svenske forbund, at han under eventuelt rejste sig op og foreslog Havelange indstillet til Nobels Fredspris. Dette nægtede Lennart pure (måske derfor han ikke senere kunne godtages af FIFA-mafiaen som ny præsident). Buddet gik herefter videre til formanden for det schweiziske forbund. Rådvild spurgte han den skandinaviske delegation til råds, og den sagde, at det kunne han roligt gøre, for det ville aldrig blive til noget!

Som sagt så gjort. FIFA's præsident græd for åbent tæppe, så rørt og overrasket blev han over den fantastiske ære. Da seancen var overstået, bevægede jeg mig op til den stormægtige bevæbnet med FIFA's 50-års jubilæumsbog. Svor præsidenten evig troskab og klargjorde samtidig, at ingen mere end han fortjente Fredsprisen. Således bragt i position bad jeg om hans autograf i min bog, fik den – og i bedste Don Ø-stil stak jeg begge æblekinder frem til præsidenten, som herefter forskaffede mig de attråede kys. Keine Hexerei – nur Behändichkeit.

Karl P. måtte give en omgang i baren (under kraftig tænderskæren, selv om han var på diæter) Jeg har en Havelange autograf og i lange tider to uvaskede kinder.

Glædelig jul og godt nytår.