Syndebukken og forbandelsen

BRAGT I TIPSBLADET 16. DECEMBER

Det er forståeligt, hvis Mario Gomez i disse dage går rundt og smiler lidt for sig selv, når han tænker tilbage på det fodboldår, der snart går på hæld.

For selvom han allerede i 2007 kunne lade sig krone som tysk mester og årets spiller, har 2011 alligevel været det endelige gennembrud for TORero, som han kaldes grundet sine spanske aner. Med 28 mål sluttede han sidste sæson som suveræn topscorer i Bundesligaen, og i denne sæson har han fortsat den imponerende stime med foreløbig 15 mål i ligeså mange kampe. Dertil kan han glæde sig over at være delt topscorer i Champions League, ligesom han med to mål i sidste rundes sejr over hans tidligere klub Stuttgart, med al sandsynlighed sikrede Bayern München det første Herbsmeisterschaft i fire år.

Også på landsholdsplan har Gomez leveret varen. Med fem mål i fem kampe var han med til at sikre tyskerne førstepladsen i deres kvalifikationsgruppe, som de vandt med maksimum point. Men til trods for hans mange mål i kvalifikationen kom det personlige højdepunkt i en venskabskamp mod Ukraine, hvor han måtte gå målløs fra banen. I sin 50. optræden for Die Nationalelf kunne Mario Gomez glæde sig over, at han for første gang havde æren af at træde ind på stadionet i Kiev med anførerbindet om armen.

»For to år siden var der ingen, inklusiv mig selv, der ville have troet på, at jeg en dag skulle føre det tyske landshold på banen som anfører, men da jeg kiggede på holdkortet før kampen, kunne jeg godt se, at jeg var klart den ældste spiller. Den 11.11.2011 vil altid stå som mindet om en stor dag,« forklarede hovedpersonen selv efter kampen, der i øvrigt endte 3-3.

Forbandelsen fra Wien

Men hvorfor er det i grunden så svært at forestille sig, at en mand med Mario Gomez’ målnæse ikke skulle kunne være anfører?

For at få svar på det spørgsmål skruer vi tiden tilbage til EM-slutrunden i Østrig/Schweiz for tre et halvt år siden. Her danner han sammen med klubkammeraten Miroslav Klose angrebsduo i de indledende gruppekampe, men hvor Klose ikke har de store problemer med at finde vejen til målet, kniber det gevaldigt for Mario Gomez. I den sidste puljekamp mod Østrig på Ernst Happel Stadion i Wien er han nok engang at finde i startopstillingen, men det der skal blive til en tiltrængt succesoplevelse ender i stedet med at blive begyndelsen på en lang forbandelse. Allerede efter få minutters spil indtræffer den episode, der den dag i dag fortsat forfølger Mario Gomez. Angrebsmakkeren Klose driver gæk med et par østrigske forsvarsspillere i højre side af straffesparksfeltet, inden han med en præcis aflevering finder Mario Gomez inde på midten. Uden hverken modspillere eller målmand, og kun to meter fra mål, ligner det en sikker scoring, men på forunderlig vis får han ikke ordentlig træf på bolden, der i stedet ryger op i en høj, blød bue, inden den heades væk på stregen af en forsvarsspiller, til stor underholdning for de østrigske fans. I resten af turneringen er Mario Gomez henvist til bænken, men i finalen mod Spanien får han de sidste ti minutter på banen i et forsøg på at vende slagets gang for tyskerne, der er bagud med 1-0. Kort før tid opstår chancen så, men endnu engang mangler den sidste skarphed hos angriberen, og kort efter fløjter dommeren kampen af. Men hvad der er afslutningen på opgøret er kun begyndelsen på en lang scoringskrise. I 15 landskampe i træk lykkedes det således ikke at få scoret, og først i en venskabskamp mod de Forenede Arabiske Emirater i juni året efter er Mario Gomez igen at finde i målscorens rolle.

»Det var en svær periode for ham, for episoden fra EM i Østrig blev gjort til et stort tema i Tyskland og dermed også et stort tema i hans eget hoved. Selvom det er ved at være mange år siden nu, og han siden hen også er begyndt at score mål for landsholdet, er det stadig noget, han får at høre for, når han spiller på fremmed græs i Bundesligaen. På det tidspunkt talte vi i pressen meget om de to udgaver, der fandtes af Gomez. Ham der scorede mål uge efter uge i Bundesligaen, og ham der optrådte fuldstændig blottet for selvtillid, når han repræsenterede landsholdet« fortæller Andreas Burkert, der som journalist på Suddeutsche Zeitung følger Bayern München tæt, til Tipsbladet.

»Der Chancentod«

Selvom den målløse stime og de mange tilråb tog hårdt på Mario Gomez, fortsatte han med at brage løs for Stuttgart, og i 2009 havde hans scoringsgennemsnit imponeret storholdet Bayern München så meget, at de valgte at smide i omegnen af 30 millioner euro for angriberen.

Et beløb der den dag i dag fortsat er rekord for en spiller handlet mellem to Bundesligaklubber. Første sæson i hans nye klub endte med både tysk mesterskab og pokaltitel, men den personlige succes var til at tage at føle på. Ti sæsontræffere blev det blot til for rekordindkøbet, der i store dele af sæsonen stod i skyggen af både Miroslav Klose og Ivica Olic. Heller ikke den efterfølgende sæson begyndte meget bedre. Den tyske presse og de tyske fans var fortsat på nakken af ham som følge af hans mange afbrændere, og han fik tildelt øgenavnet »Chancentod«, der vel bedst kan oversættes til »Chancernes Død«.

Spilletiden og målene udeblev, og i efteråret kunne flere medier så erfare, at Mario Gomez var interesseret i en lejeaftale med Liverpool, da der ikke var udsigt til spilletid under Louis van Gaal. Bayern-bosserne fik dog sat en stopper for handlen, og dermed måtte Mario Gomez blive i klubben. Selvom det var en vanskelig periode for angriberen, understregede han dengang i et interview med Die Welt, at han nægtede at lade sig slå ud af de mange kritiske røster.

»Jeg ved, at jeg i offentligheden er kendt som »der Chancentod«. Det er det lod, som jeg har trukket. Men jeg har vænnet mig til det, og hvis nogen pifter af mig, berører det mig ikke længere. De mange diskussioner om min person har hærdet mig, og jeg tror på, at de fleste vælger at dømme mig ud for de præstationer, jeg leverer. Jeg tror, at den dårlige periode de seneste to år nu er forbi, og nu handler det kun om succes.«

Og succes er netop, hvad Mario Gomez siden hen har fået. Midtvejs i efterårssæsonen fik han for første gang chancen fra start i en kamp mod Dortmund, og selvom han måtte gå målløs fra banen, fik han genvalg i næste kamp mod Hannover, da der var skader blandt de øvrige angribere. Her takkede han for tilliden ved at score tre gange, og i de næste otte kampe inden vinterpausen nettede han imponerende 12 gange, ligesom det blev til seks mål i Champions League. Siden har han siddet solidt på tronen som førsteangriber, og med et scoringssnit på 89,5 procent per kamp i 2011 har Gomez for alvor slået sit navn fast som en af de absolut giftigste angribere i verden.

Blandt de mange mål står et dog hævet over de andre. I en kvalifikationskamp på Ernst Happel Stadion mod Østrig i juni lykkedes det nemlig Mario Gomez at score i det selvsamme mål, hvor han tre år tidligere havde misset den enorme chance mod netop Østrig. I stedet for at fejre scoringen med et stort jubelbrøl traskede han stille og roligt hen og kyssede den ene målstolpe, hvilket straks blev tolket som et symbol på, at han nu havde lagt traumet om de mange brændte chancer bag sig. Stort set samtidig vendte stemningen i pressen, og grundet sin imponerende målkvote snakkes der nu i stedet nu om »Den nye Mario Gomez«, som sammenlignes med legenden Gerd Müller, der i sin tid i Bayern München nettede 365 gange i 427 kampe. Også Bjarne Goldbæk, agent og ekspertkommentator for Eurosport, har bidt mærke i den udvikling Mario Gomez har gennemgået, og han peger på i sær en årsag til de mange mål.

»Jeg tror, der er tale om en naturlig udvikling, hvor han er blevet mere erfaren. Han har efterhånden stået i de her situationer mange gange før, og så har han tilkæmpet sig den sikkerhed, som er så vigtig for en angriber, nemlig at han spiller hver gang, uanset hvordan han gjort det i kampen før,« lyder vurderingen.

»Derudover har han selvfølgelig nogle helt åbenlyse kvaliteter som eksempelvis hans dynamik. Han er meget kropstærk, og han er svær at tage bolden fra, når han har bolden. Desuden er han utrolig direkte i sit spil, og det lyser nærmest ud af ham, at der kun er en vej frem, og det er den direkte vej. Han mangler måske lidt eksplosivitet på de første 5-10 meter, og hans teknik er jo ikke i verdensklasse, men han koncentrerer sig, om det han er god til, og det er at komme så hurtigt som muligt direkte mod mål og få afsluttet,« uddyber Bjarne Goldbæk.

Kampen mod Klose

Med den form Mario Gomez befinder sig i, kan det derfor virke absurd at forestille sig, at han ikke er fast starter på det tyske landshold, der til sommer blandt andet møder Danmark ved EM-slutrunden. Men faktum er, at Joachim Löw under sin regeringstid i spidsen for landsholdet altid har foretrukket Miroslav Klose i front, og da det tyske landshold som udgangspunkt kun spiller med en mand på toppen, kan Tysklands farligste angriber muligvis se frem til endnu en slutrunde med begrænset spilletid.

»Det er svært at sige, hvem der umiddelbart står forrest af de to. Selvfølgelig er Klose nogle år ældre end Gomez, men Klose har altså et meget alvorligt scoringsgennemsnit, når vi snakker landsholdet og ikke mindst slutrunder. Derfor er det klart, at Joachim Löw har et godt øje til ham, men samtidig bliver det svært at komme uden om Gomez, hvis han fortsat er topscorer i den hjemlige liga, og Bayern kommer langt i Champions League,« lyder det fra Bjarne Goldbæk.

Joachim Löw er tilsyneladende også bevidst, om det luksusproblem han har på angriberfronten, og derfor har han i flere tilfælde forsøgt sig med begge spillere på banen på samme tid. En kombination der oftest er faldet ud til Miroslav Kloses fordel. I de ni kampe de to har optrådt side om side, har Miroslav Klose således nettet seks gange, mens Mario Gomez kun har fundet vej til målet tre gange. Den sidste endda tilbage i februar 2008, og det får Andreas Burkert til at tro, at Mario Gomez fortsat kun er toer idet tyske angrebshierarki.

»Min vurdering er, at Klose fortsat er Löws foretrukne kort. Han har gjort det rigtigt godt for sin klub Lazio, og på landsholdet leverer han fortsat varen. Senest i kampen mod Holland hvor han var sublim. Så mit bud er, at så længe Klose ikke bliver skadet, må Gomez acceptere en rolle som reserve til EM.«

Selv forsøger Mario Gomez at undgå diskussionen, om hvem der skal starte inde, når Tyskland den 9. juni indleder deres jagt på titlen mod Portugal. Han har stået i skyggen af Miroslav Klose i klubben og på landsholdet i store dele af sin karriere, så han ved, hvad han er oppe imod. Men hans fantastiske form er dog ikke gået ubemærket hen. For første gang nogensinde gav landstræner Joachim Löw overfor de tyske medier for nylig udtryk for, at Miroslav Klose ikke nødvendigvis er sikkert førstevalg.

»Det er vigtigt for os med en Klose i topform. Han har brug for at være absolut fit for fight for at kunne spille sit dynamiske spil. Det så vi ved VM i Sydafrika. Men Mario Gomez har også udviklet sig gennem det seneste år. Ikke kun for Bayern, men også for landsholdet, hvor han i de seneste seks landskampe har scoret seks gange, ligesom han også har vist sin internationale klasse i Champions League. På nuværende tidspunkt er det en duel fuldt ud i øjenhøjde, men hvem ved, hvad der sker næste år? Lige nu glæder vi os blot over at have to så kvalificerede angribere.«

Den spanske drøm er lagt på hylden

Med sit moderigtige hår og sine reklamer for henholdsvis Red Bull og Hugo Boss kan man godt få det indtryk, at Mario Gomez er en type, som nyder den megen opmærksomhed, der er omkring hans person. Selv insisterer han dog på at være en privat person, der har det bedst uden alt for meget mediedækning, og det udsagn bakkes op af Andreas Burkert.

»Han holder sig ofte meget for sig selv, og han er ikke den type, man støder på inde i München by som eksempelvis en Bastian Schweinsteiger. Han værner meget om sit privatliv, og han er generelt en tilbageholden type. Når man taler med ham, taler han meget sagte og nærmest nervøst. På det punkt er han ikke den typiske superstjerne.«

Mario Gomez har ellers ingen grund til at holdes sig tilbage. Alene i 2011 er det blevet til seks hattricks, og med sine seks mål i dette års udgave af Champions League er han nu også den tyske spiller, der har nettet flest gange i turneringen. Selv forsøger han ikke at gøre de mange mål til et tema, men glæder sig blot over den gode form. Han forsøger i stedet at flytte fokus over på Bayern München og det tyske landshold, og her er al beskedenhed til gengæld kastet over bord.

»Jeg har ikke nogen personlig milepæl, jeg skal nå, og det kommer jeg heller ikke til at have. Jeg forsøger bare at hjælpe holdet så godt som muligt, og det går meget godt i øjeblikket. Når det er sagt, er mit mål selvfølgelig at vinde alle titler. Det helt store mål for klubben er Champions League, og det er også alle fodboldspilleres drøm. Med landsholdet vil jeg være både europamester og verdensmester,« forklarede han for nylig i et interview med SPORT BILD.

Tidligere var et af målene også at skifte til en af de store spanske klubber, men til glæde for alle Bayern Münchens tilhængere, har Mario Gomez, hvis kontrakt udløber i 2013, tilsyneladende lagt den drøm på hylden.

»Tidligere drømte jeg virkelig om at spille for enten Real Madrid eller Barcelona, men det er ikke længere tilfældet. Jeg har fundet lykken i Bayern, som jeg mener, er en af de bedste klubber i verden. Derfor har jeg heller ingen stress over mine kontraktforhandlinger. I øjeblikket er der ingenting, der taler i mod at jeg skulle forlænge med Bayern. Så længe der er brug for mig her, har jeg lyst til at blive, og jeg vil gøre alt for, at der er brug for mig i lang tid fremover.«