Svindel og sorte penge i dansk fodbold

BRAGT I TIPSBLADET 4. april

Det er kreative og gennemtænkte metoder, som danner grobund for skattesnyderi i dansk fodbold. Tipsbladet hiver fire konkrete eksempler frem i lyset og viser, hvordan skattesnyderne formår at undgå skattevæsenets radar. Afsløringerne får Spillerforeningen til at kræve handling fra DBU, men forbundet afviser at tage kampen op.

Metoderne spænder vidt, når danske fodboldspillere, -klubber og -trænere indgår aftaler om betaling uden om skattefar. Fælles for dem er, at det kan være forholdsvis let at skjule.

For at demonstrere de metoder og den tankegang, som hersker i den skjulte del af fodboldmiljøet, har Tipsbladet zoomet ind på fire konkrete eksempler på skattesnyd. Her fremgår det, at muligheden for at dække over ulovlighederne afhænger af flere ting. En større klub kan eksempelvis camouflere skattesnyderiet ved at svindle med udgifterne til selskabets biler, mens mindre klubber kan udbetale skattefri løn ved at lade spilleres og træneres private udgifter til tøj og restaurantbesøg fremgå af regnskaberne som klubrelaterede udlæg og udgifter.

Spillerforeningen, som er de danske elitespilleres interesseorganisation, har modtaget lignende beretninger fra medlemmerne.

»Der findes alle mulige varianter, og ja, det med kvitteringerne er en af dem. Nogle gange er der tale om en eller anden form for udbetaling af kørselspenge, som egentlig ikke er dækket af kørsel i egen bil. Andre gange er det mundtlige aftaler, hvorefter spillere får stillet i udsigt at modtage et kontant beløb hver måned,« fortæller Spilleforeningens direktør, Mads Øland.

Benzinfusk i Superligaklub

Langt de fleste af de skatteunddragende spillere og trænere, som Tipsbladet har været i kontakt med, kan dele erfaringer fra den næstbedste række og nedefter. En tidligere ungdomsspiller i en Superligaklub kan imidlertid afsløre, hvordan han og forældrene indgik en mundtlig aftale med holdlederen om, at han kunne få 2000 kroner pr. måned, såfremt han afleverede benzinkvitteringer, der samlet set matchede beløbet.

»Jeg boede ikke særlig langt fra klubben og cyklede altid til træning, men jeg fik at vide, at sådan gør man bare. Det satte jeg ikke spørgsmålstegn ved, for det var bare fedt at få penge for at spille fodbold. Kvitteringerne indsamlede jeg hos mine forældre og bedsteforældre,« fortæller han.

Igennem et år modtog han løbende kontanter i en kuvert, som blev overdraget efter at være blevet trukket til side efter en træning ¿ typisk en gang om måneden. Der er imidlertid ingen paragraffer i skattelovgivningen, som giver klubben ret til at udbetale skattefrie kontanter i bytte for benzinkvitteringer fra spilleren. Alligevel kan det være svært at gennemskue for skattevæsenet, erkender Lisbet Hedelund, som leder afdelingen for sort arbejde og sort økonomi i SKAT København. En større klub kan nemlig eksempelvis camouflere snyderiet ved at skrive de privatindsamlede kvitteringer ind som firmarelaterede brændstofudgifter i regnskabet.

»Der kan ikke være nogen tvivl om, at kvitteringerne ligger som et bilag i regnskabet, siden de samler dem ind. Men alle, der driver erhvervsmæssig virksomhed, ved, at man kun kan trække det fra, hvis det er firmaets egen bil,« understreger Lisbet Hedelund.

»De ved udmærket godt, at det ikke er korrekt, men hvis det er en større fodboldklub, og at de har nogle biler i virksomheden, så har vi ingen bevisbyrde, vi kan løfte. Vi kan jo ikke se, hvilken bil der i virkeligheden er tanket på.«

Et særskilt sort regnskab

Klubber med langt mindre budgetter har måske ingen biler til at camouflere skattesnyderiet. Derfor kan helt almindelige udbetalinger af sorte penge komme på banen i forsøget på at trække spillere til klubben – især hvis klubben ikke er godkendt af DBU til at skrive kontrakter.

Det oplevede en tidligere professionel spiller, da en klub fra landets fjerdebedste række – Danmarksserien – henvendte sig med et tilbud om 4.000 kroner om måneden uden om skattevæsenet.

»De vidste, at jeg ville blive en klar forstærkning til holdet, så de tilbød mig sorte penge, da de ikke måtte skrive kontrakter. Jeg ved, at det foregår eksempelvis i langt de fleste Danmarksserie-klubber, da de ikke er kontraktberettigede,« fortæller spilleren.

For at kunne søge om kontraktlicens hos DBU skal en fodboldklub spille i Superligaen, 1. division eller 2. division. Dertil kommer en række økonomiske minimumskrav. Selvom den pågældende klub ikke kunne leve op til dette, havde holdet flere spillere, som hver måned fik overrakt kuverter med kontanter.

»Jeg ved, at de tre andre også fik et sted mellem 3.500 og 4.000 kroner,« fortæller spilleren.

Afdelingsleder Lisbet Hedelund fra SKAT København undrer sig over, hvordan klubberne kan skaffe disse kontantbeløb uden om regnskabet.

»Man kunne også spørge, om nogle af klubberne har krympet indtægten? At nogle af tilskuerne eksempelvis bliver ledt uden om et tælleapparat, fordi det »er gået i stykker«. Men det kræver jo, at SKAT står ude ved tælleapparatet, hvis det skal afsløres,« siger afdelingslederen.

Tidligere er det dog lykkedes at afsløre, hvordan genereringen af sorte penge kan foregå.

»For en del år tilbage havde jeg en sag, hvor en fodboldklub udeholdt hele øl/vand-salget i klubhuset, hvor alt fra lilleput- til divisionsspillere jo kom fordi. Der kunne vi helt konkret gå ind og se, hvilken indtægt der aldrig kom ind i regnskabet. Her kan man låne til det første varelager fra et andet sted i klubben og så lægge pengene tilbage, når det første overskud er på plads. Og pengene gik til sort aflønning,« fortæller Lisbet Hedelund.

Læs mere på næste side

Dokumentfalsk med private kvitteringer

Hvis der hverken er biler eller sort indtægt til rådighed, kan klubber, spillere og trænere benytte en tredje metode. De kan udnytte reglerne for skattefri refundering af diverse klubrelaterede udgifter.

Metoden er simpel, fortæller en tidligere træner i en dansk divisionsklub. Han fik et valg, da snakken drejede ind på lønkronerne. Han kunne få dem udbetalt på normal vis, eller han kunne komme med kvitteringer og dermed få pengene i kontanter.

Aftalen blev derfor, at trænerens dessiner skulle belønnes med op til 5.000 skattefrie kroner om måneden, som umiddelbart virkede reelle i form af transport, klubtøj og møder, selvom virkeligheden for det meste var en helt anden.

»Jeg kunne ikke aflevere kvitteringer for mine indkøb i supermarkedet, men det var fint, hvis jeg havde været ude at spise. Så kunne det bare puttes ind under, at det var et planlægningsmøde med min assistent eksempelvis. Eller jeg kunne aflevere kvitteringen for denne trøje, jeg har på, og så går jeg ud fra, at de vil undskylde det med påklædning til kampe osv.,« fortæller den forhenværende træner og tilføjer:

»I teorien kunne jeg rejse, hvorhen jeg ville. Også med den bagtanke at det til dels var i et privat øjemed i en anden landsdel for eksempel. Aftalen var dog, at der skulle være en eller anden form for scouting på turen.«

Falske job giver skattefrie udbetalinger

En fjerde metode, der kan gøre en klub i stand til at aflønne en spiller uden om SKAT, er oprettelsen af en falsk stilling som træner. Ulønnede trænere har nemlig ret til kørselspenge for transport i egen bil til træning og kamp – i 2011 var satsen 3,67 kr. pr. km for de første 20.000 km og 2,00 kr. herudover.

Disse regler kan man udnytte som dække for en skattefri – og uberettiget – lønudbetaling, fortæller en divisionsspiller. Han har underskrevet en ulønnet træneraftale med sin klub, som han kan vise frem til skattevæsenet, men i praksis optræder han kun som spiller.

»Jeg får en bil stillet til rådighed af klubben, og de betaler også for benzinen. Så skriver man bare en anden nummerplade på, så det ligner, at man har brugt sine venners eller forældres bil,« siger han.

»Jeg har bare valgt at bruge mine forældres nummerplade. Så skriver jeg, hvor mange kilometer jeg kører, når der er træning og kamp, og så ryger de skattefrit ind på kontoen.«

Han og klubben har indgået en aftale om, at han skal have et bestemt beløb om måneden, og hvis beløbet ikke bliver ramt, ryger der nogle ekstra køreture på opgørelsen.

Ingen moralske skrupler

Når de førnævnte kilder ønsker at være anonyme, skyldes det frygten for både skatte- og erhvervsmæssige konsekvenser. Til gengæld giver det ikke søvnløse nætter på grund af moralske skrupler at tage imod sorte penge eller fuske med kvitteringer.

»Jeg overvejede ikke rigtig, at det var ulovligt, men jeg ser ikke mig selv som kriminel. Der er utrolig mange i andre brancher, som også udfører sort arbejde, men jeg er godt klar over, at det ikke er lovligt. Jeg så de 4.000 kroner som et symbolsk beløb, da klubben ikke måtte skrive kontrakter, og at jeg ellers skulle spille gratis,« forklarer en af spillerne.

En anden forklarer, at hans forældre endda var med til at lave aftalen med klubben om at aflevere tilfældige benzinkvitteringer i bytte for en kuvert med kontanter.

»De syntes bare, at det var fedt, at jeg kunne tjene nogle penge,« fortæller spilleren.

»Jeg tænkte overhovedet ikke på det som noget kriminelt. Kun at det var fedt at tjene penge på at spille fodbold, så jeg var fri for at arbejde ved siden af. Det er jo en lille drengedrøm, der går i opfyldelse.«

DBU vil ikke gøre noget

Problematikken med spillere, trænere og klubber, som bliver fristet til disse former for skattesnyd kommer ikke som en overraskelse for DBU. Alligevel skal man ikke forvente, at fodboldforbundet vil gå forrest i kampen mod de kreative lønningsmetoder, lyder det fra generalsekretær Jim Stjerne Hansen.

»Vi har kendt til det i dansk fodbold i mange år, men DBU’s problem er bare, at det ikke er noget, vi kan tage hånd om. Vi kan som organisation tage afstand fra enhver form for skatteunddragelse, men vi har ikke mulighed for at gribe ind over for noget, som ligger foran os i den form,« siger Jim Stjerne Hansen og afviser, at der er tale om ansvarsfralæggelse.

»Det er ikke vores opgave at være skattemyndighed. Det vil jeg gerne lægge fra mig.«

Flere kilder hævder over for Tipsbladet, at klubber har tyet til sorte penge, da de ikke har opnået en såkaldt kontraktlicens hos DBU og derfor ikke må skrive professionelle kontrakter. Klubber uden denne licens må gerne lave amatøraftaler med honorarer op til 2.000 kroner om måneden, men med månedlige lønninger omkring 3.000-4.000 kroner udbetalt kommer de kreative metoder i spil. For de skattesnydende klubber kan formentlig se frem til eksempelvis større sponsorkontrakter, hvis de rykker op i rækkerne, mens de retskafne konkurrenter i værste fald kan blive efterladt i dyndet.

Derfor kræver Spillerforeningen, at DBU fører mere kontrol med systemet.

»Helt overordnet har DBU mange gode regler, men bag ved disse gode regler gemmer sig en dårlig opfølgning fra DBU’s side, og så er reglerne ikke meget værd. De sager, der bliver behandlet i DBU’s disciplinærsystem, er blevet gravet frem af journalister. Det er altså ikke DBU selv, som finder noget,« siger Spillerforeningens direktør, Mads Øland.

»DBU bør i højere grad kontrollere, at klubberne ikke skærer hjørner ¿ og at de klubber, som de har afvist i forhold til kontraktstatus, rent faktisk ikke skriver kontrakter eller laver aflønning uden om beskatning,« siger Mads Øland og understreger, at DBU i sit regelsæt har alle nødvendige magtmidler til at kontrollere sine klubber.

Ifølge Jim Stjerne Hansen gør DBU imidlertid allerede, hvad de kan. Han henviser til, at alle kontrakter skal sendes til godkendelse hos DBU, men det betyder samtidig, at kontrollen ikke omfatter de klubber, som står uden licens. Man skal imidlertid ikke forvente en ændring af kontraktlicenssystemet eller nye tiltag i forsøget på at stoppe skattesnyd camoufleret via falske bilag og kvitteringer.

»Det er kreativ tænkning. At opstille en kontrolapparat over for det – det vil jeg gerne se. Jeg har også hørt om det der, men jo mere man hører, jo mere vanvittigt virker det,« siger Jim Stjerne Hansen.

»Vi har meget svært ved at gøre andet end at holdningsbearbejde dem og sige: »Ved I nu hvad? Prøv at holde jer på dydens vej.« For det er helt håbløst at gå ud og bede om at se regninger.«