Video : Tipsbladet
Generelle

Svensk legende tæt på trænerjob i tredjebedste engelske række

Henrik Larsson kan være tæt på at lande et trænerjob i engelsk fodbold.

Den svenske fodboldlegende Henrik Larsson har stadig til gode at tage sin trænerkarriere til samme højder, som han nåede som spiller. 

For en måneds tid siden sagde han sit job op i Helsingborgs IF, fordi en gruppe af klubbens fans langede kraftigt ud efter ham på sociale medier. Danskerklubben Helsingborgs IF har ikke haft nogen god sæson i Allsvenskan, og Henrik Larsson gad altså ikke høre på kritikken.

Læs også:Helsingborgs: Mellberg er lidt dyrere end Henke

Henrik Larsson blev i Helsingborgs IF afløst af Olof Mellberg, og nu kan han i stedet være på vej til England. 

Den 48-årige svensker meldes tæt på at blive ny cheftræner for Southend, der aktuelt er tredjesidst i League One. Henrik Larsson var til stede på stadion, da Southend lørdag vandt 1-0 ude over Milton Keynes Dons og sikrede sæsonens første sejr.

Læs også:Avis: Olof Mellberg kvitter Fremad Amager efter to måneder

- Når Henrik Larsson var sammen med os lørdag, skyldtes det i al sin enkelhed, at det var en del af jobsamtale-processen. Jeg skal tale med et par stykker i løbet af ugen, og jeg skal også tale yderligere med Henrik, siger Ron Martin, der er bestyrelsesformand i Southend, ifølge The Sun.

Henrik Larsson tørnede som aktiv ud for store klubber som Celtic FC, FC Barcelona og Manchester United. 

Læs også:Celtic-boss overrasket over Pukki-udvikling: Det kunne man ikke se komme

Læs også:"Henke" efter opsigelse: Gider ikke at bruge mere tid på de idioter

Læs også:Svensk legende siger op i Helsingborgs IF efter verbale tilsvininger