Engang et hypet talent i Real Madrid - i dag træner han med i en klub fra den spanske fjerdedivision.
I sommeren 2007 blev den dengang 19-årige Royston Drenthe udråbt til det helt store talent, da Real Madrid hentede ham i hollandske Feyenoord. Men hans karriere gik langt fra som spået.
To år senere havde han endnu ikke vist sit potentiale, og fansene begyndte at vende sig mod ham. I en kamp mod Deportivo La Coruña i 2009 gik det så vidt, at han blev mødt af kraftige buh-råb, da han blev skiftet ind.
Herefter fulgte udlejninger til Everton og Hércules, inden han forsøgte sig i klubber som russiske Alania Vladikavkaz, tyrkiske Kayseri Erciyesspor og Baniyas i de Forenede Arabiske Emirater.
Læs også:AC Milan udlejer forsvarsspiller i halvandet år
Da succesen udeblev besluttede han sig at lægge støvlerne på hylden og i stedet forfølge en karriere som rapper.
Heller ikke her var succesen stor, og i dag træner den nu 33-årige venstrekant med i Real Murcia i håbet om en kontrakt i den fjerde bedste spanske række.
En video fra klubbens træning viser en Drenthe løbe rundt under opvarmning. Umiddelbart ser han ikke ud til at være helt i form, noget han da også selv erkender.
- Jeg propper altid alt for meget mad i mig under julen, så nu skal jeg på en diæt for at tabe tre kilo, siger han ifølge det lokale medie Cadena Ser.
Læs også:Mandagens rygtebørs: Mourinho kan handle i Real Madrid
Det har ikke været let for Royston Drenthe, der også har måtte kæmpe mod en personlig konkurs. Heller ikke kærlighedslivet har kørt på skinner.
- Jeg har syv børn med fire forskellige kvinder, og nu er jeg single, siger Royston Drenthe, der også fortæller, at det ikke er nemt at rejse væk fra Holland igen.
- I starten var det hårdt, mine børn var kede af det, men nu ser jeg frem til at komme i gang. Jeg har fået en god velkomst. Nu skal vi bare se, hvordan jeg passer ind på holdet, sihger han til Marca.
Læs også:Trods krisen: Ingen mestre tjener flere penge end Real Madrid
Læs også:Stjernestøv i Farum: Derfor ville Essien pludselig være træner
Læs også:Søndagens rygtebørs: Chelsea slår United i kampen om engelsk profil