Gennem 75 år har Tipsbladet fortalt historier fra fodboldens forunderlige verden. Men hvem har præget fortællingerne her til lands gennem historien? Hvem har haft betydning for spillet på og uden for banen? Og hvem har både trukket læsset og overskrifterne fra 1948 til 2023? Med hjælp fra nogle landets mest erfarne og flittige iagttagere, kårer vi de mest betydningsfulde personer i dansk fodbold i Tipsbladets levetid og finder ansigterne til dansk fodbolds Mount Rushmore.
I første afsnit i serien så vi nærmere på pladserne 9 til 11, og da ikke mindst alle dem, der ikke klarede udtagelsen. Den artikel kan du læse her.
Nummer 8 til 5 præsenterede vi i denne artikel.
Og her følger vores rangliste fra nummer 4 til nummer 1, den vigtigste person i dansk fodbold i Tipsbladets 75 år som medie.
4. Harald Nielsen
Når man siger ”Harald Nielsen” til Joakim Jakobsen, er det som at putte en mønt i en jukebox, der bare bliver ved og ved. Jakobsen har skrevet bogen ’Guld-Harald’ om Harald Nielsen, der både var spiller, rebel, klubleder og ikon.
”For det første er han en fuldstændig sindssyg spiller i dansk fodboldhistorie. 14 landskampe, 15 mål. Og så var han to gange med til at revolutionere dansk fodbold; først da han sammen med Helge Sander indførte betalt fodbold i Danmark i 1978 og siden som den første bestyrelsesformand for FC København,” siger Joakim Jakobsen, der er fuld af lovord om Harald Nielsen, der i 1960’erne var med til at vinde OL-sølv i Rom og undervejs blev dansk fodbolds første megastjerne, der medvirkede i film, udgav en række selvbiografier og ofte var i de kulørte blade sammen med hustruen Rudi, der var kendt fra ’Far til Fire’-filmene. Harald Nielsen var med til at gøre fodbold sporten til allemandseje: ”Hele historien om Harald og Rudi er jo en ren Beckham-historie. For min mor var Harald Nielsen den store spiller, og hun interesserede sig ellers ikke meget for fodbold,” siger Dan Hammer om årene i 1960’erne, hvor Harald Nielsen i en periode var verdens dyreste fodboldspiller, men ikke måtte spille på det danske landshold på grund af DBU’s regler om, at professionelle fodboldspillere ikke måtte optræde i landsholdstrøjen.
Senere tog Harald Nielsen revanche ved sammen med Helge Sander at stå bag indførelsen af betalt fodbold i Danmark.
”Det var hans revanche overfor de fodboldledere, der i 1960erne havde behandlet ham så dårligt, fordi han var åbenmundet, og fordi han tog til Italien som 19-årig og blev Serie A-topscorer og italiensk mester i Bologna. Han fik livslang karantæne for landsholdet på grund af det, og undervejs ville et italienske fodboldforbund give ham et pas, så han kunne spille for dem. Han var bare en kæmpe spiller, og en helt speciel person, som to gange fik sparket sparket gang i dansk fodbold,” siger Joakim Jakobsen.
3. Michael Laudrup
Hvad kan man efterhånden skrive om Michael Laudrup, som ikke allerede er nævnt i de utallige bøger, artikler, tv-klip, radiomontager og film, der er lavet om manden? Michael Laudrup vandt stribevis af titler i Juventus, Barcelona, Real Madrid og Ajax og var gennem 104 landskampe den mest elegante spiller, dansk fodbold har set. Og det er netop elegancen og hans måde at spille fodbold på, som bliver fremhævet, når den høje placering på listen til dansk fodbolds ambassadør gennem årtier skal retfærdiggøres.
”Han inkarnerer mere end nogen anden spiller det danske ideal. Der er ingen hårde tacklinger. Det er det lille yndige land, som blev meget harmløst og meget lille i 1864. Vi vil have den yndefulde sommerfugl til at repræsentere os. Og det har ingen i hele verden kunne gøre som Michael Laudrup. Og det er jo ikke bare os, der har den her opfattelse af ham som en enestående skønhed,” siger Joakim Jakobsen om Laudrup, der har fået royal status i Danmark – men også i udlandet.
”Man kan ikke fravælge den person, der bliver kåret til dansk idræts største navn i 100 år. Jeg vil heller ikke drømme om at fravælge Michael Laudrup,” siger Morten Bruun, der peger på Laudrups store karriere som endnu et afgørende parameter:
”På sin egen måde er han den, der favner to epoker i dansk landsholdshistorie, og så er der hans fuldstændig vanvittige klubkarriere. Jeg beskæftiger mig jo rigtig, rigtig meget med spansk fodbold, og når man gør det, så er man ikke i tvivl om, hvor stort navn han er. Han var også indbudt til taffel hos det danske kongehus, da det spanske kongepar var på besøg for nylig. Han er deroppe.”
Dan Hammer fremhæver også auraen omkring ambassadør Laudrup som noget særligt.
”Jeg er lige så kongetro som alle andre danske fodboldfans. Michael er personliggørelsen af det, vi vil. Hvis du kunne tage en maggi-terning af det, som danske fodboldfans ønsker af fodbold, så ville den blive markedsført som Michael Laudrup-terningen. Man kan sige om Michael, at han næsten er royal, fordi han både har fået folks respekt og kærlighed, og så er der noget dansk ved ham, fordi han er afklaret med det. Han har ikke ønsket at blive dansk fodbolds gudsøn, og han gør ikke sig selv større, end han er.”
2. Sepp Piontek
Der findes et før og et efter Sepp Piontek i dansk fodboldhistorie. I 1970’erne var Danmark et fodboldmæssigt uland, men da Sepp Piontek tiltrådte som landstræner i 1978, blev det begyndelsen på en epoke og en guldalder for dansk fodbold.
”Han er 100 procent selvskrevet til listen. Da han blev landstræner, vidste vi jo ikke, at vi kunne komme med til de store slutrunder. Da jeg voksede op i 70'erne, var det virkelig helt uden for vores begrebsverden, at Danmark kunne komme med i en slutrunde. Det var simpelthen ikke en del af vores tankegang. Det ændrede jo alt med hans ankomst,” siger Morten Bruun.
Under Pionteks ledelse kom Danmark til EM i 1984, VM i 1986 og EM i 1988 og begejstrede en hel verden med fantasifuld fodbold fra et hold bestående af verdensklassespillere. Undervejs blev Sepp Piontek en elsket figur i Danmark, hvor han efterfølgende bosatte sig og stadig bor i dag.
”Han kom godt nok som tysker, men han er jo fynbo i dag. Hans betydning har været kolossal. Han fik blæst den der vindermentalitet ind i landsholdet, og vi vil ikke kunne snakke om dansk fodbold uden at sætte Piontek på den her liste,” siger Dan Hammer, mens Morten Bruun også fremhæver Pionteks år som klubtræner i Danmark.
”Det giver Sepp en masse, at han har været træner i danske klubber, og at han har bosat sig i Danmark. Vi har aldrig været i tvivl om Sepp Pionteks kærlighed til Danmark. Han er vel også den eneste udlænding på listen. Jeg må bare sige, at jeg er stolt over at have optrådt for Sepp Piontek. Han er bare en kæmpestor figur i dansk fodbold. Alle elsker Sepp. Du kan jo ikke sige ’Sepp Piontek’ til et menneske her i Danmark, uden at de trækker på smilebåndet. Alle forbinder Sepp med noget vidunderligt.”
Det havde man ikke set komme i 1978, da han blev landstræner, minder Joakim Jakobsen om.
Han har skrevet bogen ’Tynd Luft’ om det danske firserlandshold, hvor Sepp Piontek var den absolutte hovedrolleindehaver som landstræner.
”Hvilken perfekt figur at få ind. Det kunne man ikke vide. Det var jo ekstremt heldigt. Han var en brøsig forsvarsspiller fra Bertha Bremen og havde været landstræner i Haiti, og så bliver han dansk landstræner og tager det her opgør med dansk landsbydemokrati. Han får nedlagt udtagelseskomiteen, og det er fuldstændig revolutionerende,” siger Joakim Jakobsen.
1. Morten Olsen
Han debuterede for det danske A-landshold som spiller i 1971 og stod i spidsen for det danske A-landshold som træner for sidste gang i 2015. Gennem de mere end 40 år var han til kamp med det danske landshold i 268 kampe i alt med otte slutrunder til følge som spiller og træner. Hertil kommer en stor klubkarriere som spiller og træner både indenlands og udenlands for en mand, der tilmed har præget synet på dansk fodbold og været en ivrig debattør undervejs.
Morten Olsen er den mest betydningsfulde person i dansk fodbold siden 1948.
”Der har ikke været nogen mand, der har været vigtigere. Der har ikke været nogen person, der har været vigtigere end Morten Olsen. Og han er med hen over hele spektret,” siger Joakim Jakobsen, der både fremhæver spilleren og træneren i Morten Olsen.
”Han er den første der passerer 100 landskampe, og han tager ansvaret på sig som spiller. Han har den der storebroderlige alvor samtidig med, at han fandme også er et legebarn. Det er ham, der dribler foran mållinjen på Wembley i 1983. Hvilken libero, han var. Franz Beckenbauer, Morten Olsen, Franco Baresi. Det er det niveau, vi taler om. Han havde også en stor trænerkarriere, hvor han tvang det bedste frem i Ajax med sin hollandsk-belgiske ortodoksi. For ham handlede det om måden at spille på, og der ligger også en utopi i det. Vi har et begrænset antal spillere til rådighed, og mange var irriterede på ham som landstræner, men for ham giver det ikke mening, hvis ikke det skal være smukt,” siger Joakim Jakobsen.
Morten Bruun peger på den måske lidt oversete klubkarriere som træner som noget, der også var unikt.
”Han har over 100 landskampe som både spiller og som træner. Og så var det også kæmpestort, da han kom til Brøndby som træner i 1990’erne. Når man tænker på, hvor mange år han var træner for det danske landshold, så er det vel lige før, man kan tillade sig at sige, at det blev en smule uforløst. Samlet set. Men han var immervæk landstræner i 15 år, og han førte Brøndby til en semifinale i UEFA Cuppen. Og så det der med, at han førte Brøndby til en semifinale. Man kan lægge en meget, meget stor trænerkarriere oven i spillerkarrieren. Hans trænerkarriere overstråler også Michael Laudrups trænerkarriere, men han havde jo ikke bare en anonym landsholdskarriere. Han var jo også chefen på banen,” siger Bruun om Olsen, der opnåede store resultater med Anderlecht og FC Köln i 1980’erne.
”Som landstræner rakte hans arbejde ud over førsteholdet ved at se til, at der kom en rød tråd i DBU, og et var først og fremmest et forsøg på at tænke langsigtet og sætte at sætte vores opfattelse af dansk fodbold på papir. Man husker selvfølgelig hans sidste resultater med landsholdet, men manden har præget dansk topfodbold gennem fem årtier. Det er en enestående præstation. Og så var han en mand, som var den samme i morgen som i går. Det er også en kvalitet, jeg sætter stor pris på. Han stod ikke og vajede i vinden som enhver anden. Hans kurs var klar. ”
KRITERIERNE OG JURYEN
Hvordan laver man en liste over de vigtigste og mest betydningsfulde personer i dansk fodbold gennem de seneste 75 år? Det er ikke let, men vi har primært sket til tre afgørende kriterier.
Her er de kriterier, der har defineret udvælgelsen af navne til listen:
1: PERSONENS AFTRYK PÅ DANSK FODBOLD
Har vedkommende flyttet noget afgørende eller været en del af dansk fodbold, mens en markant udvikling har fundet sted på eller uden for banen?
2: PERSONENS BETYDNING FOR DANSK FODBOLDS POPULARITET
Har personen været med til at gøre fodbold populært eller kendt i Danmark i kraft af sine præstationer eller i kraft af de resultater, vedkommende har haft andel i?
3: PERSONENS INTERNATIONALE AFTRYK
Har personen været med til at sætte dansk fodbold på det internationale landkort og gøre dansk berømt på verdensplan gennem resultater eller andre bedrifter?
Med til at lave listen og byde ind med kommentarer og synspunkter har vi allieret os med tre mænd, der har fulgt fodboldens udvikling gennem årtier fra forskellige perspektiver.
Her er de tre panelister, der har deltaget i tilblivelsen af listen:
Morten Bruun
Journalist og tidligere fodboldspiller med mere end 200 Superliga-kampe på cv’et samt en trænerfortid i Silkeborg IF og SønderjyskE. Siden 2001 kommentator, ekspert og skribent hos en lang række danske medier og forfatter til bøgerne ’På banen’, ’Matchday’ og ikke mindst Kampdag – et værk om dansk fodbold historie på klubplan.
Dan Hammer
Direktør i Royal Arena og nuværende bestyrelsesmedlem i FC Nordsjælland. Tidligere leder gennem et årti i FC København og Parken Sport & Entertainment samt forfatter til bøgerne ’Ståle’ om Ståle Solbakken og ’Hvor svært kan det være’ om fodboldledelse. Herudover livslang fan af Fremad Amager og kommentator og ekspert hos blandt andre fodboldmediet Mediano gennem en årrække.
Joakim Jakobsen
Journalist på Weekendavisen og forfatter til to markante bøger: ’Guld Harald’ om Harald Nielsen og ’Tynd Luft’ om dansk landsholdsfodbolds kulturhistorie med VM i 1986 som omdrejningspunkt. Desuden skarp debattør og iagttager af fodboldens udvikling i Weekendavisens spalter.
Herudover har Tipsbladets chefredaktør Troels Bager Thøgersen og Mediano-journalist Sebastian Stanbury (tidligere Tipsbladet) bidraget med deres synspunkter til listen, der i sidste ende er redigeret af journalist og forfatter Martin Davidsen.