Spillerne mistede respekten for Meulensteen

René Meulensteen var ikke den eneste træner, der forlod jobbet få dage ind i 2007. Glasgow Rangers tog samtidig afsked med sin manager Paul Le Guen, og franskmandens farvel har flere fællestræk med Meulensteens i Brøndby:

Begge er 42 år, begge forlod jobbet efter bare syv måneder, og situationen nærmest identisk: Le Guens Rangers var 17 point efter den evige rival Celtic. Meulensteens Brøndby 19 efter den evige rival FC København.

René Meulensteen gik angiveligt selv, mens Paul Le Guen regulært blev fyret. Franskmanden røg efter en magtkamp, han tabte til klubbens anfører Barry Ferguson. Her hører ligheden måske op, men det står klart at Brøndby-spillerne, anført af Per Nielsen, mistede tilliden og tabte respekten for René Meulensteen i løbet af klubbens frygtelige og skadesplagede efterår.

"Jeg var godt tilfreds med René, men det har altid været godt med Tom, og jeg glæder mig til at arbejde under ham," sagde Brøndby-anføreren mandag om skiftet fra Meulensteen til Køhlert, der kom som en overraskelse også for ham.

Det er imidlertid ingen hemmelighed, at Per Nielsen var blandt de varmeste fortalere for Michael Laudrup, der gav stopperens karriere et virkeligt løft, og fra flere sider er det i løbet af efteråret blevet bemærket at Per Nielsen ikke var blandt de som bakkede mest op omkring Laudrups afløser.

Meulensteen fornemmede givet den manglende opbakning i spillertruppen, og da han samtidig ikke følte, at den tillid og respekt kunne genoprettes uden alt for store udskiftninger, blev juleferien brugt til at vende og dreje det hele med familien, der samtidig mistrivedes i det danske.

Flere, som TIPS-bladet har talt med, bemærkede at René Meulensteen så meget træt ud før han tog på juleferie, og direktør Per Bjerregaard fik også et vink om at det kunne ende som det gjorde.

"Hvis man skal fungere optimalt som træner – og dermed forbillede for andre mennesker – skal den helhed man lever i, også være optimal. Og det blev livet i Danmark ikke for os," lød den officielle forklaring fra den hollandske træner i pressemeddelelsen fra Brøndby IF, der sent fredag eftermiddag kl. 16.42 annoncerede Meulensteens afgang.

En nødløgn?

Der er ingen grund til at tvivle på, at familiens situation og ønske om at vende tilbage til Manchester har været en væsentlig grund til René Meulensteens beslutning ovenpå den hårde periode med moderens sygdom og død. Det må have været en nødløgn, når hollænderen i Brøndbys egen fodboldavis i et interview, lavet i slutningen af november, om familien bl.a. sagde dette:

"Det går faktisk meget godt. Børnene er glade i skolen, de har fået nogle nye gode venner og virker tilfredse med at være her."

I samme interview er det værd at hæfte sig ved René Meulensteens egen konstatering af, hvordan han mærkede at det han kalder "nyt ansigt-effekten" begyndte at tage af efter Brøndbys første nederlag til FC København i Parken.

Samtidig fremhævede Meulensteen i interviewet nødvendigheden af, at man har de rette spillere, det rette hierarki og den rette mentalitet og kvalitet på holdet. Underforstået: Det har man ikke haft.

Her har han følt, at han ikke selv kunne komme videre. Specielt ikke i forhold til den nuværende spillertrup og nok heller ikke i forhold til ledelsen, selv om Meulensteen ikke har ville uddybe et ønske om større professionalisme i klubben.

Han går i skuffelse over egne manglende resultater. Og i stor respekt for Brøndbys motto om "ingen over klubben". Beslutningen er Meulensteens, men den er også Brøndbys. Det er ikke første gang at en træner og en klub har måtte konstatere, at tingene bare ikke fungerede. Og at det var nødvendigt at skilles for at begge parter kunne komme videre.

Det begyndte under Laudrup

Historien om Brøndbys nedtur i efteråret starter imidlertid ikke med ansættelsen af René Meulensteen i sommer. Den hænger sammen med begivenhederne i det sidste halve år under Michael Laudrup og John "Faxe" Jensen.

Her startede problemerne, da usikkerheden om deres kontraktforlængelse forplantede sig til truppen samtidig med at der udspillede sig flere kampe inde bag glasfacaden på Brøndby stadion. TIPS-bladet satte dengang fokus på "kulturkampen", debatten om egen talentudvikling kontra massive indkøb af spillere udefra, men endnu mere var det Michael Laudrups ønske om at tage magt fra Per Bjerregaard omkring spillerindkøb og andre krav der stødte mod velkendte principper i Brøndby, som fik forhandlingerne til at bryde sammen.

Det er et ledelsesansvar, at man ikke hurtigere fik skabt klarhed og lagt en strategi for fremtiden, hvor man uanset hvad navnet på træneren var havde spillere, der kunne tage over efter Kahlenberg, Agger, Skoubo og Elmander. Selv om man forsøgte med købet af Martin Ericsson, og man har været uheldige ved at både Kasper Lorentzen og Morten "Duncan" Rasmussen fik ødelagt hele 2006 af skader.

I sommer stod man pludselig med en ny og uerfaren trænerduo i form af Meulensteen og Peder Siggaard. Og med en ny ledelse med Anders Bjerregaard som sportschef. Sidstnævnte har fået mange hug på grund af sit efternavn, og det ligner da også en bjørnetjeneste, at han straks fik denne titel i stedet for at få en chance for at arbejde sig ind i jobbet og selv vise sine kvaliteter, så man fik dæmpet snakken om fars søn.

Bjerregaard forventede nedturen

Man kan sige at Brøndby i Michael Laudrup og John "Faxe" Jensen havde to cheftrænere. Og at man i Meulensteen og Siggaard i stedet fik to dygtige assistenter. Fra starten var specielt de unge spillere begejstrede for mere individuel coaching, men man savnede tidligt harmoni på holdet og ledertyperne trådte ikke i karakter.

René Meulensteen forsøgte at gøre Marcus Lantz til en af disse, men det røg i vasken med svenskerens skade. Skaderne er den væsentligste forklaring på, at det gik som det gik for Brøndby, og da resultatkrisen satte ind kan man også pege på "stolpe-ud"-situationer, der kunne have stoppet nedturen før.

Men Brøndby spillede heller ikke særligt godt først på sæsonen, hvor man var ubesejrede, og Per Bjerregaard har da også siden erkendt, at han følte det kun var et spørgsmål om tid før det gik galt.

Brøndby har ikke kunne stille samme hold to kampe i træk under Meulensteen, men hollænderen kom også i tvivl før skadesantallet blev så stort at det handlede om at stille de 11, der var klar.

Der blev flyttet om på brikkerne og varieret i det taktiske. Modsat Michael Laudrup, der også når det fik mindre godt, holdt 100 procent fast i det han troede på. Mere end et skifte mellem 4-3-3 og 4-4-2 med forskellige midtbaneformationer var problemet at der ikke var sammenhæng i spillet. Ofte sejlede tingene specielt i 1. halvleg, hvor der så blev rettet op i pausen. Måske takket være trænerne, men måske lige så meget fordi spillerne selv ændrede og vendte tilbage til noget de kendte. Måske kørte de træt i de engelske gloser og forstod ikke hensigterne.

Fucking miles away

Respekten for den ny træner gik fløjten, da "nyt ansigt"-effekten var væk. Specielt svækkede det Meulensteens autoritet at de spillere han selv havde peget på United-drengene Howard og Eckersley ikke leverede varen. I det hele taget kiksede det helt for Brøndby med sommerens indkøb. Det var ikke Meulensteens ansvar alene, men det var også hans. Bl.a. i valget af en Giovanni Rector.

René Meulensteen har undervurderet kvaliteteten af SAS Ligaen og ikke mindst trænerkollegernes taktiske evner. Her havde Laudrup det også svært i starten, men han var mere beskyttet af sit navn. Samtidig er hollænderen selv om han har afvist det blevet ramt at det pres det er at stå i rampelyset efter at han lidt for begejstret lod sig rive med i starten af opmærksomheden fra medier og fans. Danmark er et lille land, men der har næppe stået tre-fire tv-stationer og en skov af skrivende efter hver reserveholdsmatch i United.

Når en træner stopper efter så kort tid i Danmark er konklusionen straks, at så har han været dårlig. Men René Meulensteen er utvivlsom en dygtig træner, og mange store navne har prøvet det samme som han har oplevet et halvt år i Brøndby. I Italien er det eksempelvis nærmest umuligt at finde en træner, der ikke har mindst én fyring på sit CV. Typisk tidligt i karrieren, og Meulensteen har høstet nyttig erfaring de syv måneder i Danmark.

Nu bliver det i Brøndby igen op til Tom Køhlert at skabe den sammenhæng mellem udvikling af klubbens egne talenter og det rette antal profiler udefra til at skabe de nødvendige resultater.

"Hvis Brøndby gik samme vej som FC København, ville dansk fodbold om 10 år være fucking miles away," sagde René Meulensteen for fire måneder siden til TIPS-bladet i en kommentar til FCKs køb af højprofilerede spillere udefra og manglende plads til egne talenter.

Den udtalelse brød man sig ikke om i Brøndby, hvor kodeks er at man koncentreret sig om selv at gøre tingene godt og ikke kritiserer andre. Af respekt for klubben og for at bevare sin egen stolthed og ære er det nu Meulensteen selv, som snart er "fucking miles away."