Video : Tipsbladet
Generelle

Slår fast: 2. division og pokalturneringen kan fortsat afvikles

Nye stramninger fra myndighederne går ikke ud over afviklingen af 2. division og Sydbank Pokalen, slår Divisionsforeningen fast.

Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, fortalte til Ekstra Bladet, at der var klubber, der var i tvivl, om de kunne spille kampe i 2. division, men det lader nu til, at der er en afklaring.

Det er Divisionsforeningen selv, der i en pressemeddelelse fortæller, at kampe i 2. division og Sydbank Pokalen fortsat kan afvilkes, trods de nye stramninger i forbindelse med coronavirus.

Læs også:2. division i limbo: Ved ikke, om kampene kan spilles

- I den nye bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet fremgår det, at forsamlingsforbuddet ikke gælder for arbejdspladser. 2. Divisions klubberne er arbejdspladser med lønnet personale, og dermed kan de fortsætte med at afvikle turneringen.

- For Sydbank Pokalen gælder det, at det er en professionel turnering på øverste niveau med deltagelse af blandt andet alle 12 3F Superligaklubber, og hvor vinderen i sidste ende kvalificerer sig til de europæiske klubturneringer. Her afvikles næste runde primo/medio november, og efter den nye bekendtgørelse fra Sundheds- og Ældreministeriet er det klart, at den turnering også fortsat kan afvikles, skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Læs også:Brandvarm Silkeborg-profil taler forlængelse med klubben

Så selv om forsamlingsforbuddet er sat ned til 10 personer de næste fire uger, kan der altså fortsat spilles fodbold i 2. division og Sydbank Pokalen.

Læs også:Magnus Mattsson var ustoppelig: Banker hattrick ind for Silkeborg

Læs også:Dansker spillede med Hazard: Han var chefen af de unge

Læs også:EfB vinder nedrykker-opgøret mod Hobro