Sepp Blatter stopper som FIFA-præsident
Siden 1998 har Sepp Blatter været den mest magtfulde mand i international fodbold. Schweizeren bestrider hvervet som præsident for det internationale fodboldforbund FIFA, men om fire år det slut for den i dag 75-årige Blatter. Bliver han genvalgt senere i år, stiller han ikke op til endnu en præsidentperiode.
- I ved, at jeg er kandidat til også at være FIFA-præsident i de kommende fire år. Men disse fire år vil være de sidste, jeg står som kandidat, sagde Sepp Blatter i dag på UEFA's 35. generalforsamling i Paris.
Læs også: Asiat kan udfordre Blatter om magten
Sepp Blatter skal på genvalg i juni måned, hvor FIFA's præsident skal vælges for de kommende fire år. Schweizerens modkandidat i år er lederen af det asiatiske fodboldforbund, Mohamed Bin Hammam.